Aktører i Porten

Slowburn Brewing Co-op

Slowburn Brewing Co-op brygger frisk lokal øl i stride strømme af højeste kvalitet med fokus på letdrikkelighed, balance og stor smag.

Se deres hjemmeside

Slowburn Brewing Co-op er et arbejder-ejet, kooperativt ølbryggeri. Bryggeriet er flyttet fra Hvidovre til Albertslund for at være en del af det spirende fællesskab i Porten. Udover selve ølproduktionen åbnes også en bar med stor udendørsservering til events og smagninger.

Hos Slowburn brygges friskt lokalt øl i stride strømme af højeste kvalitet med fokus på letdrikkelighed, balance og stor smag tappet på farverige og letgenkendelige dåser. Vi er en kooperativ virksomhed, hvilket vil sige at medarbejderne driver virksomheden demokratisk og tager lige del i beslutningsprocesserne og overskuddet uafhængigt af investorer.

Det er ingen hemmelighed at Slowburn brænder for fællesskabet! Derfor åbner vi dørene op til det lille bryggeri med vores bar og øl-have for at skabe et unikt samlingspunkt for portens gæster med mad, musik og lokalt virke og varme med det gode øl i centrum. Man vil kunne opleve alt fra smørrebrødsgilde med ølmenu til live bluegrass band, spændende foredrag, guidede ølsmagninger og en masse andet. Uden for murene kan vores øl findes hos alt fra gourmet-restauranter, specialbutikker, lokale vandhuller og craft beer barer i hele landet.

Baren åbner op med pop-up events fra foråret 2023. Der vil blive tilbudt smagninger og rundvisninger for både private og firmaer fra foråret 2023

Deltager du i de mange koncerter og andre arrangementer i Portens spændende venues, eller har du selv booket et af dem, så sørger vi for det gode øl i baren!

Ølbutikken er åben torsdag 15-18.

Oversigt over vores aktører