Rundvisning i Vridsløse med fængselsguide


Book en særlig rundvisning bag murene i det lukkede Vridsløselille Statsfængsel, som i mere end 160 år har været vartegn for Albertslund.

Bliv klogere på fængslets lange historie og fremtiden for bydelen Vridsløse. Alle rundvisninger afholdes af tidligere ansatte, som kombinerer fængslets historiske nedslag med personlige anekdoter fra egen hverdag i det lukkede fængsel.

Rundvisningerne finder sted lørdage og søndage kl. 12.00 og 14.30.

BOOK BILLETTER HER

Historien

Fængslende fortællinger bag murene

Vridsløses historie

Bygget på en øde mark i 1800-tallet stod det 15.000 m² såkaldte ’Forbedringshus på Vridsløselille Mark’ klar til indvielse i 1859. Her havde fangerne udsigt til en afsoning i komplet isolation bag den høje fængselsmur, der stadigvæk omkranser fængslets 30.000 m² areal den dag i dag.

Iført hætter med to kighuller måtte fangerne gå bodsgang gennem den grønne port, og ind under fængslets store kirke, hvor de skulle angre deres synder til Gud. Mange skæbner har siden fængslets åbning i 1859 gået samme vej, men meget nåede at ændre sig inden fængslets lukning i 2016.

Fængslet står nu tilbage tomt og forladt, og venter på sin næste epoke. Komplet med sine autentiske fangehuller, sikringsceller, isolationsgårde, volleyballbaner, købmandsbutik, kirke, arbejdspladser og undervisningslokaler vidner Vridsløselille Statsfængsel ikke blot om synes på forbrydelse og straf, men også på afsoning og resocialisering. For fængslet vidner om en historisk lang udvikling i det danske fængsels- og straffesystem, hvor næsten hver en mursten i fængslet bogstaveligtalt fortæller sin egen personlige historie. Kig selv efter på dit næste besøg.

Popularitet og eftermæle

Vridsløselille Statsfængsel nåede at opbygge en stor samling af farverige fortællinger i og omkring det gamle fængsel. Og på trods af at have været lukket land for offentligheden i 160 år, har fængslet haft en stor tiltrækningskraft og appel.

Fængslet blev kendt for sine berygtede indsatte såsom Danmarks tidligere Justitsminister P. A. Alberti og politimorderen Palle Sørensen. Vridsløselille Statsfængsel nåede international berømmelse i 1995, da en optagelse af en gummiged, der brager igennem fængslets mur, gik verden rundt. Bedst kendt er fængslet dog blevet fra populærkulturen, hvor Olsen Banden-filmene har gjort den ikoniske portfacade til Danmarks mest kendte port. Hvert år strømmer hundredvis af danske og udenlandske fans til fængslet, for at tage billeder af den ikoniske, grønne port, som Egon Olsen var med til at gøre berømt.

Det lukkede fængsel er stadig højaktuelt, og blev i 2023 brugt til hele tre store produktioner: DR’s serie ’Huset’, Nordisk Films ’Vogter’ samt den anmelderroste actionthriller ’Underverden II’.

Book en rundvisning i Vridsløse

Klik her for billetter til rundvisning i 2024

Lørdage og søndage kl. 12.00 og 14.30

Offentlig rundvisning 2024

Billetlink på vej. Kontakt info@porten.dk indtil da.

Priser:

-       Ungebillet (12-17 år): 130 dk (inkl. billetgebyr)

-       Voksenbillet (18+år):  155 dk (inkl. billetgebyr)

Privat rundvisning

Er I en gruppe på minimum 10 personer, kan I bestille jeres egen private guidede grupperundvisning.

Send jeres forespørgsel til info@porten.dk med følgende info:

-       Ønskede dato og tidspunkt for rundvisning

-       Deltagerantal

-       Navn, telefonnummer og mail på kontaktperson

-       Evt. øvrig info om gruppen

Ønskes en privat rundvisning for under 10 personer er mindsteprisen svarende til 10 deltagere.

Praktisk information
Varighed: 2 timer

Aldersbegrænsning: 12+ år.

Handicaptilgængelighed: Rundvisningen egner sig desværre ikke til kørestolsbrugere eller gangbesværede.

Mødested: Porten, Fængselsvej 39, 2620 Albertslund.

Besked om afbud og ændringer i deltagerantal meddeles senest 7 dage inden. Herefter er bekræftelsen bindende og det fulde beløb vil blive opkrævet.

Øvrige henvendelser: Info@porten.dk





Praktisk information
Woman looking at the prison

Vil du være med?

Med udgangspunkt i Porten ønsker vi at skabe liv i det gamle fængsel før, under og efter den nye bydel etapevis tager form.

Kontakt os og hør nærmere om mulighederne for at blive en del af Porten - både på kort og lang sigt.

Kontakt os