Gennem Porten Åbent Hus plakat

Åbent Hus i Porten

Endagsfestivalen Gennem Porten introducerer Porten Vridsløse i Det tidligere Vridsløselille Statsfængsel som nyt kulturelt knudepunkt på Vestegnen. Åbent Hus delen præsenterer de kunstnere, iværksættere og ildsjæle med noget på hjerte, der allerede er rykket ind i Porten.

27
05
2023
Af
No items found.
Porten Vridsløse, Fængselsvej 39, 2620 Albertslund
Porten Vridsløse, Fængselsvej 39, 2620 Albertslund

Åbent Hus er fra kl. 11-15 med rundvisninger i den historiske bygning, familie shows med blandt andet tegnefilmshunden Bluey, møde med kunstnere og iværksættere og andre aktiviteter.

FIND VEJ OG PARKERING - se længere nede på siden.

Der må ikke medbringes mad og drikke på festivalen.

ÅBENT HUS PROGRAM

Kl. 11-15

Underholdning i børnehøjde på græsplanen

Kl. 12.00-13.30: Bluey show og meet and greet

Kl. 13.30-14.00: Tormod Tegner

 

Mad og drikke

Slowburn bar og Biergarten

Gorms pizzaklapper vogn

Kaffevogn og børnesmoothies

Rundvisninger i det gamle fængsel

I løbet af dagen vil det være muligt at komme ind og se det Tidligere Vridsløselille Statsfængsel. Kl. 11 starter den første rundvisning. Hvert 10.minut vil en ny rundvisning og fortælling i fængslet starte. Varighed ca. 30minutter. Bemærk: Der vil være pause fra 12.30-13.30. Grundet begrænset plads kan der forventes kø. Rundturen egner sig desværre ikke til kørestolsbrugere. Hvor: Den lille forgård til fængslets hovedindgang

Fængselsmuseet

Hvorfor ligger fængslet lige her hvor det ligger? Hvordan har det set ud tidligere? Hvornår sad der flest fanger? Kom op på fængselsmuseet i østre forbolig (ved pladsen foran den grønne port) på første sal og få svar på disse og andre spørgsmål, høre mere om fængslets historie og se originale effekter fra fængselslivet. Tidligere ansatte har tjansen og byder velkommen. Hvor: Fængselsmuseet

  

Pettersen & Hein

Kunst og design duoen Pettersen &Hein ruller porten op og giver et indblik i deres unikke værksted og atelier. Fra kl. 11-13 sidder de klar ved krea bordet, hvor alle er velkomne. Hvor: Citronskiven

 

Jon Pilkington

Billedkunstner Jon Pilkington åbner sit atelier op, alt imens han arbejder på et af hans igangværende værker. Hvor: Citronskiven.

 

Renæssance Jord / Jordens Hus

Renæssancejorder et nyt udstillingssted, der huser i et en af de tidligere fængselsfløje. Gennem syv forskellige udstillinger frem til sommeren 2024 udforskes livet i jorden i krydsfeltet mellem natur, kunst og videnskab. Gå selv på opdagelse fra kl.11-15. I Renæssancejords Værksted kan både børn og voksne udfolde sig kreativt med forskellige aktiviteter, der relaterer sig til den aktuelle udstilling Rod/System. Kl. 12 og kl. 14 vil det være muligt at deltage i en guidet omvisning. Hvor: Cellefløj A3

Avisen Live / Albertslund Bibliotek:

Litteratur- og kulturfestivalen Avisen Live holder for andet år i træk til i Porten. Til Åbent Hus kommer festivalen med poet, forfatter, performer og musiker Lars Emil Foder, der på 4. år er værten, der binder det hele sammen. Kl. 13 og kl. 14 kan du nyde Lars Emils rablende og rørende poesi og få en forsmag på Avisen Live, der løber af stablen i Porten 3/6. Hvor: Vestfløjen 1. sal

Slowburn

Bryggeriet Slowburn har åben bar og Biergarten hele dagen fra kl.11-24. Sæt jer i solen og nyd øl fra deres 10 fadølshaner, drinks, sodavand, snacks og meget mere. 

Fra kl. 11- 15 vil døren til selve bryggeriet stå åben, så man kan komme ind og se produktionen, og bryggeren er til stede til at svare på spørgsmål og vise frem. Hvor: Vestfløjen

 

Riddlehouse

Riddlehouse Escape Rooms byder hele familien indenfor til præsentation af de kommende Escape Rooms, og fremvisning af Escape Games og andet sjov til både private- og erhvervskunder. I kan godt glæde jer! Hvor: Cellefløj B1

 

Gennem Porten Festival

Billetpris fra 295 - 405 kr. Køb billet her

Fra kl. 16-22 vil Plænen, Portens store udendørs venue, huse nogle af landets mest interessante acts, som vender hjem til Vestegnen.

Den legendariske producer Rune Rask [Suspekt] og den storhittende pop duo Phlake vil indtage scenen som lokale helte. Derudover vil festivalen få besøg af den spirende hiphop-duo Trey & Zay og den P3-aktuelle rapper Mas, kendt for numrene ”Dårlig Vane” og ”Ovenpå”. Sidst men ikke mindst kommer rapperen Nøx, som de seneste år har markeret sig som én af de mest gennemslagskraftige live-acts på den danske hiphop-scene.

Festivalens musikalske acts præsenteres af aftenens konferencier – den eminente rapper, DJ og Vestegns-original Champagne Bruce.

FIND VEJ OG PARKERING

Porten Vridsløse

Fængselsvej 39

2620 Albertslund

S-toget
Tag linje B eller Bx til Albertslund Station.
• Gå 600m til Porten Vridsløse
• Kryds Albertslundvej ved det store kryds og gå til højre
• Drej ned ad Fængselsvej på venstre hånd

NB: Man kan altid tage sin cykel med gratis i S-toget, hvis man f.eks. vælger at cykle herud men gerne vil med toget hjem.

Cykel
Hvis man er glad for sin jernhest kan man også cykle af supercykelstien “Albertslundruten” og via Roskildevej komme ind ad Egon Olsens Vej. Ruten er i alt 17,5 km og kører gennem kommunerne København, Frederiksberg, Albertslund, Rødovre og Glostrup.

Har man mulighed for det anbefaler vi, at man benytter sig af offentlig transport, cykel eller gåben.

Parkering
Se billedet nedenunder, hvor parkeringsmuligheder er markeret.
        1) Roskildevej 161 - 163
        2) Albertslund Station, Hedemarksvej
        3) Albertslund Centrum
        4) Alberts Vænge

Parkeringsoversigt