Jul i Porten 6.-7. december 2025

Sæt X i kalenderen! Jul i Porten vender tilbage den første weekend i december

06
12
2025
Lørdag d. 6. - søndag d. 7. december
Porten, Fængselsvej 39, 2620 Albertslund
Porten, Fængselsvej 39, 2620 Albertslund
Porten

Igen i år åbner den ikoniske grønne port ind til kreativt nisseværksted, juleboder, besøg af fængselsnissen, julekoncert, dejlig mad og drikke, og Portens aktører åbner for oplevelser i det gamle fængsel.

Du kan følge årets begivenhed på Facebook: Jul i Porten 6. - 7. december

Vi glæder os til at se jer🎄

TIL JER DER ØNSKER EN STADEPLADS - LÆS HER:

Indtag en fængselscelle til "Jul i Porten" 2025

Har du lyst til at sælge dine bud på årets julegaver, mandelgaver, værtindegaver, i utraditionelle og historiske rammer? Nu har du chancen.

"Jul i Porten" i det tidligere Vridsløselille Statsfængsel er dinmulighed for at omdanne en autentisk fængselscelle til din helt egen, lillebutik!

Dette er tredje år, vi åbner den ikoniske grønne port, og de forrige år har været en kæmpe succes med over 3000 gæster dagligt, så der er masser af potentielle kunder til dine unikke julegaver.

Hvad tilbyder vi?
- Din egen fængselscelle på 7 m² med bord og stol.
- En unik salgsplatform i historiske rammer med masser af besøgende.

Pris:
- 1500 kr. for begge dage.

Hvornår?

Jul i Porten: Lørdag d. 6. december og søndag d. 7. december kl. 11-16 (begge dage).

Opsætning: Fredag d. 5. december mellem kl. 8-16 og/eller lørdag d. 6. mellem kl. 9-11.


Som stadeholder forpligter du dig til at holde din butik åben og bemandet begge dage fra kl. 11-16.
Hvad skal du sælge?

Vi ønsker et bredt udvalg af kunsthåndværk, brugskunst, design, kunst, delikatesser og julerelaterede produkter.

Sådan ansøger du:
Send din ansøgning SU mandag d. 10. november til kontakt@porten.dk – vi svarer indenfor 48 timer.

• 3-5 fotos af dine fine ting.
• Beskrivelse af dig/din virksomhed og dine produkter.
• Link til hjemmesiden og Instagram-profil, hvis du har en.

Grib chancen for en unik oplevelse – det bliver jul bag tremmerne, når det er bedst!

De bedste hilsner,

Team Porten

Instagram @portenvridsloese |
www.porten.dk
Porten Vridsløse / Fængselsvej 39, 2620 Albertslund

Nem parkering til bilisterne og 20 minutter med S toget, linje B fra København H.