Slim0

Den kreative og uforudsigelige trio SLIM0 skal indvie det nye venue Værkstedet i Porten Vridsløse!

11
03
2023
Værkstedet

__________________________________

Venue: Værkstedet

Døre 20

Show 21

__________________________________

Værkstedet er den gamle værkstedsbygning i Vridsløselille Fængsel, og har haft mange funktioner gennem tiden, bl.a. som smedje og som stedet, hvor de indsatte blev sat i arbejde med alverdens pakkeopgaver lige fra yoyoer, til Dyson støvsugere til kattemad. Nu skal denne historiske bygning huse de mest eksklusive koncertoplevelser. Den første af disse bliver SLIM0:

SLIM0 er en København baseret alternativ rock trio kendt for deres fortryllende og levende live performances. SLIM0’s musik favner hele spektret af følelser, og bevæger sig nysgerrigt omkring det ambivalente liv i vores tid: skønhed og kaos. Doom og kor kombineres i orkestrale kompositioner med kompromisløse tunge beats, fængende guitar riffs og sitrende vokalharmonier.

SLIM0 udgav i 2020 den anmelderroste EP Sol i Øjet og har i løbet af 2021 og 2022 udgivet singlerne Sleepless, joint og Harps Keys and Violence.