Foto: Peter Riis, DFF/Profile Pictures

Sommerbio: Underverden 2 i Vridsløse

Underverden 2 filmvisning i Porten, Vridsløse

09
09
2023
Af
No items found.
Plænen

Danmark har fået sit helt eget action-crime-franchise med Dar Salim som hårdkogt actionhelt.

Nu får du mulighed for at se filmen lige der, hvor den er optaget – det tidligere Vridsløselille fængsel.

Aftenen starter med en tur gennem fængslets ikoniske port. Herefter følger en tur inde bag muren, rundt på de lokationer, som optræder i Underverden 2.

Handlingen i ’Underverden 2’ starter netop i det tidligere Vridsløselille fængsel, hvor Dar Salim spiller den indsatte Zaid, som bliver hvervet til at infiltrere det københavnske bandemiljø.

Anmelderne roste denne nervepirrende action-thriller til skyerne, og mange udråbte den til at være endnu bedre end sin forgænger. Så glæd dig til en spændingsfyldt aften, hvor du ikke behøver at bryde igennem muren for at komme ud.

Arrangementet starter lørdag d. 9. september kl. 19.30

Billetter koster 60 kr. eks gebyr.

Børn under 5 år gratis. Maks to børn pr. voksen.

For spørgsmål vedr. kørestolsbrugere og gangbesværede kontakt porten på info@porten.dk

Vil du se flere film i fængslet, så husk vores familiearrangement fredag d. 8. september, hvor vi viser Olsen banden går amok.

Læs mere om begivenheden på www.porten.dk

Begge filmvisninger er lavet i samarbejde med Moving PictureHaus

Begge arrangementer er med stor støtte og opbakning fra Albertslund Kommune, Nordisk Film og Profile Pictures.

Husk varmt tøj og noget at sidde på

Filmen vises udenfor på græsplænen i fængselsgården. Husk derfor tøj, der passer til vejret, for arrangementet foregår under åben himmel. Der vil ikke være opsat stole til arrangementet, så medbring selv tæpper og campingstole, som du kan sidde på under filmvisningen.

Aftenens program

Kl. 19.30

Vi åbner dørene til den ikoniske grønne port, og du bliver guidet igennem fængslet og ender i fængselsgården. Her kan du købe forskellige drikkevarer bl.a. fadøl fra det lokale mikrobryggeri Slowburn Brewing. Du må også gerne medbringe dine egen mad- og drikkevarer.

Kl. 20.15

Filmen introduceres af manuskriptforfatter Behrouz Bigdeli og skuespiller Soheil Bavi, som fortæller om, hvordan det var at skrive filmen og spille med i den.

Kl. 20.30

‘Underverden II’ vises

Kl. 22.30

Filmen slutter - tak for i aften

Foto: Peter Riis, DFF / Profile Pictures

Parkering og offentlig transport

Vi anbefaler, at du tager offentlig transport (eller cykel) til arrangementet, da der kun er et begrænset antal parkeringspladser nær fængslet. Det er ikke muligt at parkere foran fængslet på Egon Olsensvej.

Adressen til fængslet er: ‍

Porten Vridsløse

Fængselsvej 39, 2620 Albertslund

Der er rigtig gode muligheder for offentlig transport til fængslet. Tag linje B og Bx som kører til Albertslund station og gå 600 meter til Porten Vridsløse. Busserne 123, 141, 143, 144, 149 stopper også i nærheden af fængslet.

Kommer du langvejs fra i bil, kan vi henvise til Roskildevej 161, som ligger 5 minutters gang fra fængslet (se kortet ovenfor).

Vind et abonnement til Nordisk Film+

På aftenen trækker vi lod blandt alle billetkøberne om et gavekort på et halvt års abonnement til streamingtjenesten Nordisk Film+, hvor et bredt udvalgt af de største danske og udenlandske filmperler kan findes - bl.a. ‘Underverden’.  

Måske er du den heldige vinder, der går hjem med et gavekort.

Vi glæder os til at se dig i Vridsløselille Fængsel til et brag af en aften!