Porten er det nye samlingspunkt for iværksætteri, kreativitet og fællesskab i hjertet af Albertslund. Vi åbner op for store og små oplevelser alt fra øl og rock til kunst og fortællinger.
Planlæg dit kommende besøg her.
Den ikoniske grønne port bliver omdrejningspunktet for et nyt kulturelt centrum, der under navnet ’Porten’ bliver et trækplaster og samlingspunkt for hele Albertslund.
Læs mereLørdag d. 25. maj slår alle Portens aktører deres døre op og inviterer store og små gæster ind bag de karakteristiske gule mursten i det tidligere statsfængsel til en hyggelig dag og aften i ikoniske rammer.
Den tidligere lukkede fængselsgrund vil åbnes op for fællesskabet og omdannes til en dag med et spændende program for store og små.
Følg med på Facebook, Instagram og siden her, for mere info om program og aktivitetsbilletter.
Vi ses i Porten!
Sæt X i kalenderen! Julemarked i Porten vender tilbage i 2024.
Lørdag d. 7. og søndag d. 8. december kl. 11-17 slår vi atter den ikoniske grønne port op til et unikt julemarked i historiske rammer i det tidligere statsfængsel Vridsløselille.
Sidste år lagde knap 15.000 gæster vejen forbi Designerspace x Portens julemarked, for kunst, design og håndværk.
I år inviterer Porten til et julemarked som foruden kunst, design og håndværk også byder delikatesser, specialiteter, juledeko, nisser, bolig, tekstilvarer og alt derimellem velkommen i de tidligere fangeceller, som indrettes til unikke boder for en weekend.
Tag en once-in-a-lifetime shoppingtur ned gennem de tidligere fængselsfløje, hvor 40 celler vil omdannes til små, hyggelige købmandsboder, og nyd et måltid mad og noget at drikke i et af de unikke åndehuller på fængselsgrunden, som denne weekend vil emme af liv og julestemning.
Er du erhvervsdrivende eller kender du en interesseret erhvervsdrivende, så del nyheden i dit netværk og læs med her:
Porten søger stadeholdere inden for kategorierne: delikatesser, specialiteter, juledeko, kunst, tøj, nisser, mad, konfekt, øl/vin/mjød/spiritus, pynt, dekorationer, bolig, design og kreative håndværk.
Pris pr. celle for to dage inkl. hæve-sænke klapbord og stol: 2500 dkk eks moms.
(Én celle er ca. 7 kvadratmeter)
Vil du være en stadeholder i "fængsel for en weekend" og omdanne en autentisk fængselscelle til din egen købmandsbod, så send os en ansøgning med et skriv om dine produkter til info@porten.dk. Mærk emnefeltet: Julemarked 2024
Har du mulighed for at linke til enten hjemmeside eller social medie side, som viser din forretning/dine produkter, kan du med fordel gøre dette i din ansøgning.
Bemærk: Porten søger et varieret udvalg af stadeholdere og vil på den baggrund udvælge og sammensætte stadeholdere til Julemarked i Porten 2024.
Alle der ansøger til og med maj kan forvente svar primo juni.
Sæt X i kalenderen, for du er inviteret til fernisering torsdag d. 14. marts kl. 17.30 i Porten og alle er velkomne!
Kunstnerne Camilla Berner og Laurits Gulløv står bag Renæssancejords sjette udstilling på afdeling A3 i det tidligere statsfængsel. Udstillingen med titlen 'Sightseeing' er den sjette ud af i alt syv udstillinger under den samlende titel Renæssancejord faciliteret af Jordens Hus.
Jordens Hus beskriver 'Sightseeing':
I udstillingen tager Laurits Gulløv og Camilla Bernerudgangspunkt i det tidligere Vridsløselille fængsels konkrete arkitektur, der er karakteristisk ved at være designet over et panoptikon – en type fængselsarkitektur skabt til, at færrest mulige vagter skal kunne overvåge flest muligt indsatte, mens de indsatte til gengæld, ikke ved hvornår de bliverovervåget. Ordet panoptikon betyder helt konkret, det altseende.
Jord forbindes ofte med det modsatte – usynlighed, skjul eller blindhed som det f.eks. illustreres af metaforer som at gå under jorden eller at stikke hoved i jorden. Jorden har været anvendt til at usynliggøre ting man ville af med - gravpladser, lossepladser, atomaffaldsdeponeringer - men er også hjemsted for dyreliv der påfaldende nok, oftest er svagtseende eller helt blindt. Gulløv og Berner har udviklet et udstillingsformat, der forsøger at forstå, hvordan forholdet mellem det synlige og det usynlige ofte forvrænger proportionerne i vores omverdensforståelse.
Fem af cellerne i udstillingen står åbne, men er afspærret af sarte halvgennemsigtige insektnet af den type, man anvender i konventionel afgrødedyrkning. Afspærringerne tillader beskueren at kigge ind i cellerne, hvori man kan skimte en række skulpturelle indgreb, der alle kredser om nedbrydning. Her refereres både til fængslets mørke historie med psykisk nedbrydning af indsatte, og til jorden under os, der i sig selv er en nedbrydningsproces, men som i mange moderne samfund også er blevet til en destination for livsnedbrydende materialer, aktuelt belyst i NordicWaste-skandalen. Samtidig er nedbrydningsprocessen også helt konkret arkitektonisk, idet fløjene i det gamle fængsel snart skal rives ned og genopbygges af de selvsamme mursten, nu som boliger.
Udstillingens titel ”Sightseeing” spiller også på dette forhold; at være tilskuer til et scenarie eller at ankomme til en seværdighed. Sightseeing forbindes ofte med en type turisme der er baseret på at se, men som ofte er overfladisk og uforpligtende. I Vridsløselille fængsel er vi turister på gratis besøg. Vi kan se bygningerne, cellerne og murerne, men ikke det liv det har gemt inde. På flere måder kan man sige det samme om vores forhold til jorden: Vi ser den, men føler os uforpligtede af den, den er en seværdighed vi kan nyde, men også altid vælge fra.
Ferniseringen foregår på afdeling A3, indgang via gitterporten ved Slowburn på den vestlige mur. Arrangementet er ikke for kørestolsbrugere.
For mere info om kommende åbningstider, se jordenshus.dk
Lørdag d. 24. august 2024 åbner Forbrændingen endnu engang portene til DØDSGANGEN i Vridsløselille Statsfængsel, og præsenterer nye forpinte indsatte sjæle. Vestegnens nye metalfestival som havde sin debut i år, vender tilbage med endnu et stærkt line-up af de bedste og mest aktuelle bands lige nu. På DØDSGANGEN bliver gæsterne lukket ind i den gamle fængselsgård, og med det historiske fængsel som rammen om denne aften, kan gæsterne nyde en iskold fængselsøl fra Slowburn bryggeriet, og med et udvalg af foodtrucks sørger vi for at gæsterne selv kan vælge deres sidste måltid.
Snart præsenterer vi de første indsatte artister der ligesom i år, vil sætte publikum i en dødelig stemning mens de fra scenen kæmper mod deres dødsdom i det gamle forladte fængsel. Følg med på sociale medier for at holde øje med programmet, og alle de nye overraskelser der venter. (Forbrændingen tager ikke ansvar for ømme nakkemuskler, knuste trommehinder eller dødelige hændelser der måtte forekomme.)
Fra Albertslund station er der kun en kort gåtur på 8 min. ud til det gamle statsfængsel, der nok mest er kendt for at have huset Egon Olsen gennem de mange Olsen Banden film. Siden 2022 har spillestedet Forbrændingen i Albertslund arrangeret koncerter i de fængslets nedlagte bygninger og nu også udendørsområde.
Mindekoncert for Johnny Cash i Portens venue Panoptikon!
Det bliver en unik oplevelse, og den første 100% ægte fængselskoncert med Johnny Cashs udødelige sange.
Den 12. september 2003 døde Johnny Cash. Her 21 år efter markederes dagen med en mindekoncert i hjertet af Porten (Det gamle Statsfængsel Vridsløselille ).
Det bliver en vildtoplevelse, hvor du kan høre mange af Johnny Cashs udødelige sange - midt i det gamle fængsel omgivet af dets fløje og celler.
Musikken leveres af Johnny Horsepower feat. Camille Grey. Det er nok et af Danmarks bedste og mest populære Cash-coverbands. De leverer den autentiske sound, og har til fulde fortjent deres tilnavn: The Band In Black.
Der vil blive afholdt to koncerter hhv. d. 13. og 14. sep. 2024 - begge dage kl. 20.00.
Pga. pladsforholdene er der kun et meget begrænset antal billetter.
Sæt X i kalenderen! Julemarked i Porten vender tilbage i 2024.
Lørdag d. 7. og søndag d. 8. december kl. 11-17 slår vi atter den ikoniske grønne port op til et unikt julemarked i historiske rammer i det tidligere statsfængsel Vridsløselille.
Sidste år lagde knap 15.000 gæster vejen forbi Designerspace x Portens julemarked, for kunst, design og håndværk.
I år inviterer Porten til et julemarked som foruden kunst, design og håndværk også byder delikatesser, specialiteter, juledeko, nisser, bolig, tekstilvarer og alt derimellem velkommen i de tidligere fangeceller, som indrettes til unikke boder for en weekend.
Tag en once-in-a-lifetime shoppingtur ned gennem de tidligere fængselsfløje, hvor 40 celler vil omdannes til små, hyggelige købmandsboder, og nyd et måltid mad og noget at drikke i et af de unikke åndehuller på fængselsgrunden, som denne weekend vil emme af liv og julestemning.
Er du erhvervsdrivende eller kender du en interesseret erhvervsdrivende, så del nyheden i dit netværk og læs med her:
Porten søger stadeholdere inden for kategorierne: delikatesser, specialiteter, juledeko, kunst, tøj, nisser, mad, konfekt, øl/vin/mjød/spiritus, pynt, dekorationer, bolig, design og kreative håndværk.
Pris pr. celle for to dage inkl. hæve-sænke klapbord og stol: 2500 dkk eks moms.
(Én celle er ca. 7 kvadratmeter)
Vil du være en stadeholder i "fængsel for en weekend" og omdanne en autentisk fængselscelle til din egen købmandsbod, så send os en ansøgning med et skriv om dine produkter til info@porten.dk. Mærk emnefeltet: Julemarked 2024
Har du mulighed for at linke til enten hjemmeside eller social medie side, som viser din forretning/dine produkter, kan du med fordel gøre dette i din ansøgning.
Bemærk: Porten søger et varieret udvalg af stadeholdere og vil på den baggrund udvælge og sammensætte stadeholdere til Julemarked i Porten 2024.
Alle der ansøger til og med maj kan forvente svar primo juni.
Modtag nyheder om begivenheder i Porten og den kommende bydel Vridsløse. Tilmelding foregår foreløbig via hjemmesiden Vridsløse.dk.