
Porten er det nye samlingspunkt for iværksætteri, kreativitet og fællesskab i hjertet af Albertslund. Vi åbner op for store og små oplevelser alt fra øl og rock til kunst og fortællinger.
Planlæg dit kommende besøg her.
Den ikoniske grønne port bliver omdrejningspunktet for et nyt kulturelt centrum, der under navnet ’Porten’ bliver et trækplaster og samlingspunkt for hele Albertslund.
Læs mere

_________
Venue: Panoptikon
Døre: 20:00
Show: 21:00
_________
Traditionelt set handler klassisk kormusik om kristendom og er sunget på latin – et sprog ingen har talt i hundredevis af år. Men hvad sker der, hvis man piller Gud ud af linjerne og i stedet skaber elektronisk kormusik for et moderne publikum på et sprog, alle forstår? Det spørgsmål besvarer Ghost Coast Choir på deres anmelderroste debutalbum af samme navn, der blander æteriske vokalklange med samples og guitarpedaler i storladne sange, der kredser om klimaforandringer, rumrejser og smerten ved at miste. Alt sammen uden at involvere de højere magter.
I foråret 2023 havde GCC et 3-måneders residency på Thorvaldsens Museum i København. Her skabte de ny musik inspireret af Bertel Thorvaldsen, bla. i samarbejde med sangskriverne Hannah Schneider, Jacob Bellens og pianist Lucas Forchhammer. Musikken udkommer til september '24 under titlen ”The Eternal City”, som en reference til Thorvaldsens liv i Rom (kaldet den evige stad), hvor vi forestiller os en fremtidig evig stad, som kan samle folk uanset køn, race, religion mm.
Priser fra 125 dkk

Dato: Søndag d. 18. august 2024 kl. 10:00-16:00
Find Facebook begivenhed ved at klikke her
Kom til Albertslunds hyggeligste loppemarked ved det forhenværende statsfængsel Vridsløselille
Naboerne byder atter velkommen til loppemarked på den hyggelige Fængselsvej, som igen vil fyldes med boder og fællesskab.
Loppemarkedet vil finde sted udendørs på selve Fængselsvej.
Kom og gør et godt fund i en af de gamle loppeboder, gå en tur ved fængslet eller besøg fængselsmuseet!
På Fængselsvej tilbydes salg af kaffe og kager
Besøgende er velkomne til at medbringe tæpper og picnickurve og tage ophold i Æblelunden - fængselsinspektørens gamle have.
En stadeplads måler 2x4 meter og koster 150dkk
(Der findes kun en stadeplads størrelse)
Der er knap 80 stadepladser. Først til mølle.
Som stadeholder medbringer man selv borde mm.
Oprydning og bortskaffelse af ikke solgte varer står man som stadeholder selv for.
Tilmelding som stadeholder kun via mail: loppemarked.porten@gmail.com
Praktisk information for stadeholdere og link til betaling modtages ved tilmelding.
Parkering: Gratis parkering på Egon Olsens Vej og Roskildevej 161
S-tog: Linje B og Bx mod Albertslund st. 500 m fra Porten.

Kogekunst er tilbage.
Den eksperimentelle jyske duo er svær at definere med ord. Men man kan altid forvente et unik koncertoplevelse i deres ukonventionelle genrebrydende univers, der både indeholder elementer af indierock, elektronisk, jazz og spacy poesi om alt, intet og alt derimellem.
Snyd ikke dig selv for endnu en genial koncertoplevelse arrangeret af Forbrændingen her i Porten
_____________
Venue: Ny Kirke
Døre: 20:00
Show: 21:00
_____________


Slowburn inviterer indenfor i bryggeriet til deres ugentlige 'Tour & Tasting'. Lær om produktionen bag deres øl, og bliv klogere på Slowburns vision, imens du smager dig igennem fem af deres karakteristiske øl.
Nedenfor kan du læse mere om deres arrangement her i Porten - og du kan altid kontakte dem direkte på info@slowburn.coop.
On Fridays we invite you inside our brewery for a guided Tour & Tasting. You will learn the basics behind how beer is brewed and thestory and vision of our project while you get an in depth tasting of 5 different beers in 15 cl pours.
To add to the Friday fun, you will get 10% discount at our cozy Taproom after the tasting (same day only). The Taproom is open 15:00-00:00 with 10 beertaps, grilled cheese sandwiches, board games and more.
Address: Slowburn Brewing Co-op Fængselsvej 43 2620 Albertslund
Every Friday
Start: 16.30
Duration: 1-1,5 hours
Ticket: 250kr
Ticket link: https://slowburn.coop/products/tour-tasting
Language: The tour will often be held in Danish, but we can't guarantee it, and if we have non-Danish speaking guests attending we will do it in English.

Hos Riddlehouse kan I besøge hele ni Escape Rooms.
Her kan I prøve Danmarks eneste Olsen Banden-Escape Rooms, der er inspireret af de ikoniske og folkekære film.
Er I mere til en dramatisk fangeflugt, skal man ikke snyde sig selv for ”Flugten fra Vridsløselille” – sjove og spændende Escape Rooms indrettet i de gamle fængselsceller.
Vil I opklare fængslets dybeste og mest dunkle hemmeligheder, så er ”Urban Explorers: The Prison”, det rette Escape Room for jer.
Uanset hvad I vælger, så garanterer vi autentiske rammer og en oplevelse udover det sædvanlige!
Alle kan være med, og alle er velkommen.
Riddlehouse holder åben mandag-søndag, kl. 10-21.

Modtag nyheder om begivenheder i Porten og den kommende bydel Vridsløse. Tilmelding foregår foreløbig via hjemmesiden Vridsløse.dk.


