
Porten er det nye samlingspunkt for iværksætteri, kreativitet og fællesskab i hjertet af Albertslund. Vi åbner op for store og små oplevelser alt fra øl og rock til kunst og fortællinger.
Planlæg dit kommende besøg her.
Den ikoniske grønne port bliver omdrejningspunktet for et nyt kulturelt centrum, der under navnet ’Porten’ bliver et trækplaster og samlingspunkt for hele Albertslund.
Læs mere

Sammen med Gorm Wisweh og hans venner har vi lavet et meget eksklusivt gourmet arrangement. Vi har samtidigt inviteret nogen af husets venner til at levere det musikalske.
Det hele foregår i de ekstremt spændene rammer som det tomme Vridsløselille Statsfængsel har at byde på.
På aftenen vil der være indslag fra litteraturfestivalen Avisen Live, samt live musik.
Så det er en aften du ikke vil gå glip af.
Arrangementet er en del af Vestegnens Kulturuge

Kl. 13 den 4. juni åbnede festivalen Avisen Live med en dobbeltledersektion af Georg Metz og Geeti Amiri og var allerede fra starten særdeles hyggelig med masser af solskin, blødelænestole og sofaer, drinks og uformel stemning. De to satte dagens ambitiøse program i gang, der vekslede mellem litteratur, musik, kunst og god mad helt frem til kl. 19, hvor festivalen lukkede ned.
Det blev en alsidig dag, hvor forfattere som Josefine Klougart, Kristina Nya Glaffey, Emeli Bergman, Ursula Andkjær Olsen, Liv Maria Lív Maria Róadóttir Jæger fra Færøerne m.fl. diskuterede og læste op - ofte sammen med husmusiker Anders Stig Møller - og i samtale med folk fra andre brancher og fag, som f.eks. virolog Anders Fomsgaard.
Imellem eller under de mange indslag flød folk i sofaerne på gårdspladsen foran værkstedet, hvor festivalens hovedscene var bygget til dagen. Flere slængede sig også på græsset mellem de gamle fængselsbygninger mellem træer og hegn. Festivalen bevægede sig også ind i fængslets gård med oplæsning inde i fængslets indre gård og undervejs var der også alt fra croquis til musik og poesi i det nedlagte værksted.
Publikum benyttede sig også flittigt af den lokale kaffebod, Kaffe & Grums, der var rykket med ind i Porten - og midtvejs var der fællesmiddag. Hele dagen kunne man også følge med i kunstner Anders Reventlovs bestræbelser, da live-malede på en campingvogn.
Dagen lukkede en koncert med Skammens Vogn og med et løfte fra arrangørerne om at vende tilbage til Porten til næste år med endnu en version af Avisen Live.

Kunstkollektivet VERTIGO transformerer det gamle panoptikon rum i det nedlagte Vridsløselille Statsfængsel med an ambitiøs lysinstallation og skaber audiovisuelle koncerter med nogen af landets mest spændene elektroniske musikere. En flok lydkunstnere eksperimenterer på et 9 kanals immersivt lydsetup, der omfavner publikum i samspil med Vertigos lys. Lyd og lys udforskes på uvante måder og bringer panoptikon rummet fuldkommen i spil, når det svæver rundt om publikum fra fængslets cellegange.Det bliver samtidigt første gang i fængslets historie at der vil komme levende musik ud i gangene.
- At bringe disse artister sammen med Vertigo i sådan en unik ramme er en drøm, der går i opfyldelse. Alle aftener bliver så markante, at alle i rummet kommer til at huske dem i meget lang tid, fortæller dagligleder af Forbrændingen, Troels Kjeldgaard.
Eventen er en del af Vestegnens Kulturuge, der siden 2013 har været en tilbagevendende festival, der løber over 10 dage i september. Kulturugen har til formål at skabe oplevelse med kunst og kultur for kommunernes borgere og samtidig nuancere omverdens billede af Vestegnen.
Torsdag d. 15 spiller Den Sorte Skole, d. 16 spiller Julie Pavon og d. 17 spiller Elektriske Impulser - Et Musikskoleprojekt.

Hånd- og plantefarvet garn og håndbrygget øl gårhånd i hånd – oplev begge dele:
Onsdag den 4. november kl. 19.00 i Slowburnshyggelige Taproom.
Mette fra Garnfryd tager en masse garn med ogpræsenterer både garn og designs.
Tag evt. selv dit nørkleri med tag del ifællesskabet.

Der er steder, der rummer historier, som aldrig helt forsvinder. Den lille kirke i det tidligere statsfængsel Vridsløselille er et af dem – og netop her blev Fangekoret skabt for mere end 20 år siden.
Kirken i Vridsløselille har en helt særlig betydning for Fangekoret - og især for de medlemmer af koret, som afsonede her.
Det var her, at nu afdøde korleder Louise Adrian formåede at danne et Fangekor og skabe et frirum for mange af de indsatte. Fangekoret beskriver stadigvæk den dag i dag kirken som en oase, hvor man for en stund kunne drømme sig bort, tænke på sin familie og glædes ved at kunne møde de andre kormedlemmer.
Nu vender Fangekort hjem, hvor det hele begyndte. Hjem til den lille kirke i Vridsløselille, hjem til jul!
Snart indgår den lille kirke i udviklingen af den kommende bydel Vridsløse. For at tage afsked med den gamle kirke inden der pustets nyt liv og nye funktioner i den, så har Fangekoret lovet at vende tilbage og give en sidste intimkoncert i den historiske fængselskirke, hvor sangene gennem årene har fået en helt særlig betydning.
Det bliver et musikalsk gensyn med et sted, der har været med til at forme korets historie, og en mulighed for at opleve musikken i de rammer, hvor det hele tog sin begyndelse.
Fangekoret er kendt for sange, der kredser om livet, friheden, håbet og de erfaringer, der sætter spor.
Med deres personlige fortællinger efterfulgt af stærke musikalske udtryk inviterer koret publikum helt tæt på – i en kirke, hvor historien stadig mærkes mellem murene.
Glæd dig til en nærværende koncertoplevelse, hvor musik, historie og menneskeskæbner mødes i helt særlige omgivelser.
Det bliver en sidste afsked med den ikoniske kirke, inden der tages hul på bygningens næste kapitel og en ny funktion venter den intime kirke i fremtidens Vridsløse.
Det er i år tre år siden at Fangekoret og Louise Adrian vendte hjem til Vridsløselille for første gang siden fængslet lukkede i 2016. I 2023 gav de koncert i det gamle fængsel for mere end 200 gæster. Efter Louise gik bort i 2024 var fremtiden for Fangekoret usikker, men i dag lever både koret og mindet om Louise stærkt videre:
"Louise arbejdede som organist i Vridsløselille fængsel. Hendes favnende væsen gjorde, at mange indsatte opbyggede en nær relation til hende, som holdt ved, også efter de havde forladt fængslet. Louise er desværre ikke blandt os længere, men mindet om hende er mejslet ind i sjælen hos de mange mennesker, som hun har hjulpet. Både under og efter afsoning af deres fængselsstraf. Fangekoret er ikke opløst, men kører nu videre på et lavere blus. Danmarks Fængsler har iværksat et samskabelsesprojekt sammen med Café Exit, og ansat en musikkoordinator for at bringe mere musik ind i de danske fængsler. Dette er blevet besluttet på baggrund af Louise Adrians mangeårige arbejde.", Hans Jørgen Andersen, medlem af Fangekoret.
Fangekoret har holdt mere en 800 koncerter rundt i hele Danmark. Desuden har de gæstet Norge, Sverige, Englang, Tyskland samt Færøerne og Grønland.
Fangekoret har sammen med Louise Adrian gennem deres koncerter ønsket at give et mere nuanceret billede af fængslernes indsatte, end man har fået gennem den kulørte presse og TV.
Efter intimkonceren i kirken har Fangekorets medlemmer lovet at inddele gæsterne i mindre grupper og tage dem med ind i fængslet for at dele deres personlige anekdoter og erindringer fra deres tid i Vridsløse fængsel. Der vil være mulighed for et sidste kig i nogle af cellefløjene samt stille spørgsmål til koret.
Dato:
Fredag d. 11. december kl. 16.30
Adresse:
Fængselsvej 39, 2620 Albertslundt
Program:
Kl. 16.30-16.55: Porten er åben
Kl. 16.55: Porten lukkes
Kl. 17.00: Koncerten starter
Kl. 18.30: Koncerten slutter
Kl. 18.45: Fortællinger i fængslet
Kl. 19.30: Arrangementet er slut.
Praktisk:
Arrangementet egner sig ikke til kørestolsbrugere
Der er siddepladser (stole og bænke) og enkelte ståpladser. Først-til-mølle.
Begrænset antal pladser. Først-til-mølle
Pris: 210 dkk (inkl. billetgebyr) Prisen dækker koncert samt Fortællinger i fængslet.
Bestilling:
Billetter sættes i salg midt november.
Vær den første til at modtage mail om, hvornår billetlinket er aktivt.
Send en mail til info@porten.dk, skriv 'Fangekoret' i emnefeltet.
Vi sender dig en mail, når billetter sættes i salg.

Modtag nyheder om begivenheder i Porten og den kommende bydel Vridsløse.





