
Porten er det nye samlingspunkt for iværksætteri, kreativitet og fællesskab i hjertet af Albertslund. Vi åbner op for store og små oplevelser alt fra øl og rock til kunst og fortællinger.
Planlæg dit kommende besøg her.
Den ikoniske grønne port bliver omdrejningspunktet for et nyt kulturelt centrum, der under navnet ’Porten’ bliver et trækplaster og samlingspunkt for hele Albertslund.
Læs mere

Museet om Statsfængslet Vridsløselille holder åbent den sidste søndag i hver måned fra kl. 13.00-15.00. Find dem på Facebook og orientér dig om seneste nyt inden dit næste besøg.
Gå på opdagelse i det historiske museum om Statsfængslet Vridsløselille og se alle de udstillede klenodier, fotografier, registre og mapper fra den knap 160 års fængslende historie bag den ikoniske port.
Se også de udstillede genstande som fængslets fanger og indsatte har lavet gennem tiden; alt fra hashpiber til reb brugt i flugtforsøg.
Museets kustoder består af fængslets tidligere ansatte som kan besvare alle spørgsmål om livet bag tremmer, og beretter om de utrolige historier, som er sket bag Vridsløses tykke mure.
Museets adresse er Fængselsvej 2, 1. sal, lige ved siden af fængslet
Entre kr. 25., kontant eller MobilePay ved indgangen.
Målgruppe 10+ (for interessen især)
En adgang til museet giver ikke adgang til selve fængslet. Rundvisning i det tidligere fængsel kan bestilles ved at klikke her - her kan du bestille rundvisning til de fleste weekender kl. 12.00 og 14.30.

Venue: Porten Vridsløse - Værkstedet
Døre: 20:00
Show: 21:00
Pris: 125 - 175 dkk
____________
Der skal mere bas musik til Vestegnen!
Nærmere bestemt til Vridsløselille Statsfængsel. Det myteomspundne fængsel, hvor mange af Danmarks helt hårde typer har afsonet straffe igennem tiden. Og nu rykker tre af de hårdeste bashoveder ind.
Det er 2. kapitel i planen om at få basmusikken repræsenteret i Albertslund.. Sidst forsøgte vi med en soundsystem-session på Forbrændingen - Dub i Lunden - hvor det blev spillet reggae, dub og steppas. Vi er dog slet ikke færdige med at pushe baskulturen til Lunden. Denne gang laver vi en bas-session i Værkstedet i Vridsløselille Fængsel (Porten) til vibrationer fra bl.a. Drum n´ Bass, Jungle, Breaks, Dubstep og Steppers.
Anders Meinhardt
Anders Meinhardt LIVE AND DIRECT ON DRUMS (Dub, Jungle, Dubstep, drum n bass)
Danmarks bedste trommeslager, kendt fra bl.a. F.U.K.T. glæder sig til en mørk og basfyldig aften i Vridsløselille Fængsel. Og vi glæder os til at have trommelegenden tilbage i Lunden.
2000F
Levende legende indenfor Jungle og dubstep og senere også en vigtig brik i dub og soundsystem-kulturen i DK.
Kæmpe drivkraft og en kulturbærer indenfor sin genre! (Frederik er bl.a. en del af OHOI, direktør for Strøm Festival, label boss på Kraken Records, chef for Bas under Buen)
(Fun fact: 2000F var producer på F.U.K.T´s debutalbum.)
Smokey
Med teknisk perfektionisme og fintfølende forståelse for stemning fletter Smokey ubesværet tracks sammen på tværs af genrer og tidsperioder, og jonglerer dugfriske dubplates med ældgamle juveler. Et Smokey DJ-set er lige dele kærlighed og respekt for musik, men giver zero-fucks for traditionelle genreinddelinger og konventioner. Med mere 15 år i gamet har Smokeys unikke tilgang og energiske stræben efter at forfine håndværket bragt hende til nogle af klubkulturens højborge som Berghain, Boiler Room, Ibiza, og Roskilde Festival, sideløbende med, at kontakten til små mørke kældre med store lydsystemer altid holdes ved lige.
Vi glæder os til at opleve Smokey indenfor murene.
JG
Skilled host/hypeman fra digi-kongerne Firehouse Sound.
Jacob Graulund er desuden kæmpe plade collector og er sammen med 2000F, resident dj på Jolene på 15. år med eventet “Fyraftensboogie.” Denne aften er JG manden på mikrofonen! :)
Juno Soundsystem!
Juno Soundsystem er, som de selv siger det, et Soundsystem bygget med kærlighed.
Juno sørger for god lyd og tung bas til mellemgulvet. Forvent jordskælvs tilstande i Vridsløselille!!

Filmen 'Vogter' blev indspillet i det tidligere Statsfængsel Vridsløselille i 2023 og vises derfor som en 'on location'-film i et samarbejde mellem kulturpunktet Porten og filmforeningen Moving PictureHaus.
Filmen får først dansk biografpremiere d. 12. september, og derfor er der tale om en eksklusiv forpremiere på den nye, danske thriller/drama i det lukkede fængsel.
Denne aften vil publikum gå igennem de samme gange som filmens hovedpersoner og træde ind i filmens univers, inden publikum ender i den historiske fængselsgård, hvor filmen vises på græsplænen.
Lørdag d. 7. september vises filmen 'Olsen Bandens Sidste Bedrifter'
Begge film er med støtte fra Albertslund Kommune.
Publikum kan se frem til at se Vogter-instruktør Gustav Möller og Vogter-skuespiller Sebastian Bull, som begge vil træde på scenen og introducere filmen for aftenens bio-gængere. Den prisvindende instruktør og den tidligere Vild Med Dans deltager vil genforenes bag murene, hvor de sidste år optog Vogter i det nedlagte fængsel.
Filmen ‘Vogter’ følger den idealistiske fængselsbetjent Eva, der bliver fanget i sit livs dilemma, da manden, der er dømt for mordet på hendes søn, anbringes i det fængsel, hvor hun arbejder.
Uden at afsløre sin hemmelighed beder Eva om at blive flyttet til den unge mands afdeling - den hårdeste og mest voldelige i fængslet.
I rollen som Eva ses Sidse Babett Knudsen, mens den morddømte fange spilles af Sebastian Bull, der er kendt fra bl.a. 'Gidseltagningen', 'Limboland' og senest 'Vild med dans'.
Foto: Nikolaj Møller, Nordisk Film.
Dato/tid/adresse:
Fredag d. 6. september kl. 19.30
Fængselsvej 39,
2620 Albertslund.
Billetter koster 85 dkk (+5 dkk billetgebyr) og kan købes ved at klikke her.
Sidste års visning blev udsolgt, så skynd dig at sikre dine billetter allerede nu.
Der vil være mulighed for køb af mad og drikke under arrangementet. Det er også tilladt at medbringe egen mad og drikke.
Husk praktisk tøj og noget at sidde på
Filmen vises udenfor på græsplænen i fængselsgården. Husk derfor tøj, der passer til vejret: både hættetrøje, shorts, regnjakke og paraply kan medbringes. Der vil ikke være opsat stole til arrangementet, så medbring tæpper eller campingstole, som du kan sidde på under filmvisningen.
Parkering og offentlig transport
Vi anbefaler til enhver tid at benytte offentlig transport/cykel grundet begrænset parkeringspladser ved det tidligere fængsel.
Adressen til fængslet er:
Porten Vridsløse
Fængselsvej 39,
2620 Albertslund
Tag linje B eller Bx, som kører fra Hovedbanegården til Albertslund station (kun 500 meter fra Porten). (Transporttid: 20 min.)
Busserne 123, 141,143, 144, 149 stopper også i nærheden af Porten.
Kommer du langvejs fra i bil, kan du anvende Portens parkeringspladser på både Roskildevej 161 samt parkeringspladsen på Egon Olsens Vej.

Dato: Lørdag d. 5. september
Tidspunkt: kl. 19.00
Open Air i Porten vender tilbage for definitivt sidste gang på Vridsløselilles store fængselsgræsplæne!
Tag med os på en uigenkaldelig sidste, storslået rejse gennem det ikoniske Vridsløselille og ud på fængslets store Plæne, hvor vi sammen med Olsen Banden sprænger os vej gennem Vridsløselille til at BRAG af en finaleafslutning til tonerne af Friedrich Kuhlaus Elverhøj!
Olsen Banden Ser Rødt fylder 50 år, og det markeres med et BRAG af en jubilæumsfejring i det gamle Olsen Banden-fængsel, som for definitivt sidste gang kan holde Open Air på den store fængselsgræsplæne, inden store dele af det gamle fængsel transformeres til en grøn, levende bydel!
Oplev det ikoniske fængsel indefra og mærk stemningen på Plænen for en sidste gang, til denne magiske fejring af en af Danmarks mest populære film.
Som Egon siger: "Det er en oplevelse! En oplevelse for livet!".
Pak picnictæppet, mallorca-strandstolen og jordemodertasken og begiv dig igennem Vridsløses stemningsfulde grønne port og fængselsgange, hvor du vil møde ikoniske scener og karakterer fra filmen på din vej gennem fængslet.
Tag plads på Plænen og mærk den helt unikke stemning ved at se film ON LOCATION sammen med hundredvis af andre gæster... for en definitivt sidste gang.
Vi blænder op for en unik aften med filmen der både gav os, Hubertusjagt, farlige løngange, kostbare kinesiske vaser og et musikalsk BRAG af et kup på Det Kongelige Teater.
Bered jer på en aften fyldt med overraskelser.. "Det er stort. Det er dansk. Det er dejligt!".
I filmen lægger forbryderbanden sig denne gang ud med Lensbaronen Løvenvold i et kapløb om den kostbare kinesiske vase; Ming-Vasen!
Hjemme hos Kjeld og Yvonne er der andre, langt vigtigere planer, for lille Børge har truffet en kvinde, Fie, og nu skal de giftes.
Entrébillet ung/voksen (12år+): 140dkk
Entrébillet barn (0-12år): 40dkk
Arrangementet har begrænset antal billetter.
Bestil billetter ved at klikke her
Kl. 19.00: Porten åbner
Filmen starter ved solnedgang
Program opdateres løbende
Dato:
Lørdag d. 5. september 2026
Tid:
Aktionen starter kl. 19.00
Adresse:
Foran den grønne hovedport i Porten Vridsløse.
Fængselsvej 39,
2620 Albertslund.
Mad/Drikke:
TBA
Det er også tilladt at medbringe egen medbragt mad og drikke, men vi opfordrer til at støtte lokalt, det det muliggør lign. arrangementer med gode samarbejdspartnere.
Praktisk tøj og siddepladser:
Filmen vises udenfor på Plænen i fængselsgården. Husk tøj der passer til vejret. Selvom det er september, så falder duggen sidst på aftenen og det bliver køligt.
Medbring selv picnictæpper eller klapstole, som du kan sidde på under filmvisningen.
Offentlig transport og parkering:
Begrænset antal P-pladser. Vi anbefaler til enhver tid at benytte offentlig transport/cykel.
S-tog linje B: Kbh H - Albertslund ca. 20 min.
Parkeringspladser: Egon Olsens Vej, Fængselsvej 39, 2620 Albertslund
Ekstra parkeringspladser: Roskildevej 161, 2620 Albertslund (Der er stisystem fra Roskildevej 161 til Porten)
Tilgængelighed for kørestolsbrugere og gangbesværede:
Der vil være særskilt adgang for kørestolsbrugere og gangbesværede direkte til Plænen, idet fængslet ikke er egnet til dårligt gående.
Mere info herom udsendes til billetkøbere på mail i dagene op til arrangementet.
Fotografering:
Open Air i Porten er et privat arrangement på privat grund arrangeret af kulturpunktet Porten. Bag Porten står udviklerne A. Enggaard og Pensionskassen PKA og på dagen vil Portens fotograf Jess Bang være til stede. Billederne vil fremadrettet bruges til at dokumentere dage som Open Air i Porten samt de generelle bylivsaktiviteter arrangeret af A. Enggaard og PKA via deres kanaler. Som deltager til Gennem Porten accepterer du disse vilkår på vegne af dig selv og dine pårørende. Du kan altid henvende dig til info@porten.dk for spørgsmål.
Facebook begivenhed:
For flere opdateringer og konkurrencer i dagene op til arrangementet se vores Facebook begivenhed
Snart vil store dele af fængselsgrunden indgå i transformationen fra lukket fængsel til åben bydel, og det betyder at Open Air 2026 bliver den definitive sidste filmafvikling på den store græsplæne, som har været brugt siden 2023.
Det gamle Vridsløselille indgår i planerne for bydelsudviklingen af den kommende bydel Vridsløse. Bag udviklingen af den 160.000 kvadratmeter store fængselsgrund står entreprenør- og byudviklingsvirksomheden A. Enggaard og Danmarks største arbejdsmarkedspensionskasse PKA.
Visionen for Vridsløse er at skabe en levende, grøn og ikonisk bydel med sit eget kulturpunkt hvor kreativitet, fællesskab og iværksætteri vil blomstre rundt om den ikoniske fængselsbygning. Kulturpunktet kaldes Porten og allerede nu tilbydes der unikke aktiviteter fra Porten og de aktører, som holder til i Vridsløse.
Læs mere på www.vridsloese.dk.

Dato: 5. september
Tid: Kl. 10.00–16.00
Lokation: Inspektørboligen, Fængselsvej 1, 2620 Albertslund
Pris: 750 dkk
Kom med en tur ud i området omkring Porten Vridsløses område og oplev glæden ved at farve garn med planter, du selv har samlet!
Vi starter dagen i fængslets tidligere Inspektørboligs køkken, hvor vi stille og roligt tager fat på dagen og du kan evt. købe garn til at farve på. Der vil være flere valgmuligheder.
Derefter går vi en kort og hyggelig gåtur, hvor du får en introduktion til plantefarvning og hvor du introduceres til de planter i nærområdet, der egner sig til farvning af garn.
Herefter går vi i gang med at forberede farvebade og sætte gryderne over. Mens farverne udvindes, nyder vi en lækker frokost i Inspektørboligens køkken.
Efter frokost tager vi fat på den egentlige farvning og vi skal nyde farvernes forvandling af dit garn i gryden.
Der kræves ingen forudgående kendskab til plantefarvning for at deltage, men en vis portion nysgerrighed er en fordel.

Dato: 12. september 2026
Tid: kl. 10.00-16.00
BIlletpris: 150 dkk
Fængselsgangen er Albertslunds nye krimifestival!
Fængselsgangen foregår lørdag d. 12/9/26 kl. 10-16 i de historiske omgivelser Porten Vridsløse.
Her kan du høre nogle af Danmarks bedste krimiforfattere Stefan Ahnhem, Lone Theils, Iben Albinus, Henriette Rostrup & Benni Bødker fortælle om deres bøger.
Som del af festivalen kan du også spille krimibrætspil og gå på opdagelse på Fængselsmuseet og høre mere om det gamle fængsels historie –eller hvad med en rundvisning hos Riddle House, der bygger escape rooms på stedet?
Billetten for festivalen koster kun 150 kr. og kan købes på Albertslund Biblioteks hjemmeside – skynd dig, inden der bliver udsolgt(begrænset kapacitet).
Indgang til Fængselsmuseet er 25 kr. og betales på dagen via mobile pay.
Fængselsgangen er organiseret af Albertslund Bibliotek og Porten Vridsløse.
Læs mere på www.fængselsgangen.dk
Instagram @faengselsgangen

Modtag nyheder om begivenheder i Porten og den kommende bydel Vridsløse. Tilmelding foregår foreløbig via hjemmesiden Vridsløse.dk.








