
Porten er det nye samlingspunkt for iværksætteri, kreativitet og fællesskab i hjertet af Albertslund. Vi åbner op for store og små oplevelser alt fra øl og rock til kunst og fortællinger.
Planlæg dit kommende besøg her.
Den ikoniske grønne port bliver omdrejningspunktet for et nyt kulturelt centrum, der under navnet ’Porten’ bliver et trækplaster og samlingspunkt for hele Albertslund.
Læs mere

Venue: Porten Vridsløse - Værkstedet
Døre: 20:00
Show: 21:00
Pris: 125 - 175 dkk
____________
Der skal mere bas musik til Vestegnen!
Nærmere bestemt til Vridsløselille Statsfængsel. Det myteomspundne fængsel, hvor mange af Danmarks helt hårde typer har afsonet straffe igennem tiden. Og nu rykker tre af de hårdeste bashoveder ind.
Det er 2. kapitel i planen om at få basmusikken repræsenteret i Albertslund.. Sidst forsøgte vi med en soundsystem-session på Forbrændingen - Dub i Lunden - hvor det blev spillet reggae, dub og steppas. Vi er dog slet ikke færdige med at pushe baskulturen til Lunden. Denne gang laver vi en bas-session i Værkstedet i Vridsløselille Fængsel (Porten) til vibrationer fra bl.a. Drum n´ Bass, Jungle, Breaks, Dubstep og Steppers.
Anders Meinhardt
Anders Meinhardt LIVE AND DIRECT ON DRUMS (Dub, Jungle, Dubstep, drum n bass)
Danmarks bedste trommeslager, kendt fra bl.a. F.U.K.T. glæder sig til en mørk og basfyldig aften i Vridsløselille Fængsel. Og vi glæder os til at have trommelegenden tilbage i Lunden.
2000F
Levende legende indenfor Jungle og dubstep og senere også en vigtig brik i dub og soundsystem-kulturen i DK.
Kæmpe drivkraft og en kulturbærer indenfor sin genre! (Frederik er bl.a. en del af OHOI, direktør for Strøm Festival, label boss på Kraken Records, chef for Bas under Buen)
(Fun fact: 2000F var producer på F.U.K.T´s debutalbum.)
Smokey
Med teknisk perfektionisme og fintfølende forståelse for stemning fletter Smokey ubesværet tracks sammen på tværs af genrer og tidsperioder, og jonglerer dugfriske dubplates med ældgamle juveler. Et Smokey DJ-set er lige dele kærlighed og respekt for musik, men giver zero-fucks for traditionelle genreinddelinger og konventioner. Med mere 15 år i gamet har Smokeys unikke tilgang og energiske stræben efter at forfine håndværket bragt hende til nogle af klubkulturens højborge som Berghain, Boiler Room, Ibiza, og Roskilde Festival, sideløbende med, at kontakten til små mørke kældre med store lydsystemer altid holdes ved lige.
Vi glæder os til at opleve Smokey indenfor murene.
JG
Skilled host/hypeman fra digi-kongerne Firehouse Sound.
Jacob Graulund er desuden kæmpe plade collector og er sammen med 2000F, resident dj på Jolene på 15. år med eventet “Fyraftensboogie.” Denne aften er JG manden på mikrofonen! :)
Juno Soundsystem!
Juno Soundsystem er, som de selv siger det, et Soundsystem bygget med kærlighed.
Juno sørger for god lyd og tung bas til mellemgulvet. Forvent jordskælvs tilstande i Vridsløselille!!

Filmen 'Vogter' blev indspillet i det tidligere Statsfængsel Vridsløselille i 2023 og vises derfor som en 'on location'-film i et samarbejde mellem kulturpunktet Porten og filmforeningen Moving PictureHaus.
Filmen får først dansk biografpremiere d. 12. september, og derfor er der tale om en eksklusiv forpremiere på den nye, danske thriller/drama i det lukkede fængsel.
Denne aften vil publikum gå igennem de samme gange som filmens hovedpersoner og træde ind i filmens univers, inden publikum ender i den historiske fængselsgård, hvor filmen vises på græsplænen.
Lørdag d. 7. september vises filmen 'Olsen Bandens Sidste Bedrifter'
Begge film er med støtte fra Albertslund Kommune.
Publikum kan se frem til at se Vogter-instruktør Gustav Möller og Vogter-skuespiller Sebastian Bull, som begge vil træde på scenen og introducere filmen for aftenens bio-gængere. Den prisvindende instruktør og den tidligere Vild Med Dans deltager vil genforenes bag murene, hvor de sidste år optog Vogter i det nedlagte fængsel.
Filmen ‘Vogter’ følger den idealistiske fængselsbetjent Eva, der bliver fanget i sit livs dilemma, da manden, der er dømt for mordet på hendes søn, anbringes i det fængsel, hvor hun arbejder.
Uden at afsløre sin hemmelighed beder Eva om at blive flyttet til den unge mands afdeling - den hårdeste og mest voldelige i fængslet.
I rollen som Eva ses Sidse Babett Knudsen, mens den morddømte fange spilles af Sebastian Bull, der er kendt fra bl.a. 'Gidseltagningen', 'Limboland' og senest 'Vild med dans'.
Foto: Nikolaj Møller, Nordisk Film.
Dato/tid/adresse:
Fredag d. 6. september kl. 19.30
Fængselsvej 39,
2620 Albertslund.
Billetter koster 85 dkk (+5 dkk billetgebyr) og kan købes ved at klikke her.
Sidste års visning blev udsolgt, så skynd dig at sikre dine billetter allerede nu.
Der vil være mulighed for køb af mad og drikke under arrangementet. Det er også tilladt at medbringe egen mad og drikke.
Husk praktisk tøj og noget at sidde på
Filmen vises udenfor på græsplænen i fængselsgården. Husk derfor tøj, der passer til vejret: både hættetrøje, shorts, regnjakke og paraply kan medbringes. Der vil ikke være opsat stole til arrangementet, så medbring tæpper eller campingstole, som du kan sidde på under filmvisningen.
Parkering og offentlig transport
Vi anbefaler til enhver tid at benytte offentlig transport/cykel grundet begrænset parkeringspladser ved det tidligere fængsel.
Adressen til fængslet er:
Porten Vridsløse
Fængselsvej 39,
2620 Albertslund
Tag linje B eller Bx, som kører fra Hovedbanegården til Albertslund station (kun 500 meter fra Porten). (Transporttid: 20 min.)
Busserne 123, 141,143, 144, 149 stopper også i nærheden af Porten.
Kommer du langvejs fra i bil, kan du anvende Portens parkeringspladser på både Roskildevej 161 samt parkeringspladsen på Egon Olsens Vej.

Slowburn fejrer deres 5års jubilæum med fest, musik, mad og øl fra alle haner!
Læs deres invitation nedenfor og sæt kryds i kalenderen til en festlig aften i ikoniske rammer. Der er gratis indgang til festen.
Hold øje på deres hjemmeside og Facebook side for løbende information.
𝟱𝗧𝗛 𝗔𝗡𝗡𝗜𝗩𝗘𝗥𝗦𝗔𝗥𝗬 𝗣𝗔𝗥𝗧𝗬
It is our 5th Birthday in August and we want to celebrate it with YOU!
So much has happened in 𝟓 years but one thing has certainly stayed the same, our desire for a PARTY with great music, delicious food and ALL the beers.
We can't wait to host you and party with you in our Taproom and Biergarten at Porten Vridsløse on August 31st!
THE MUSIC
We are psyched to have Wille AKA William Rørdam Winding (21g, Futura D’Electro, Music For Dreams) spinning deep Italo Disco cuts and hot Balearic plates for you to chill and/or dance to.
Then with two live sets we have the 8-piece Kraut-Psych-Ethio-Jazz monster Debre Damo Dining Orchestra lighting up the outdoor stage with horns, organs, guitars and percussion. Playing on the back of their fantastic new album, DDDO v4, they will and can keep us grooving into the evening.
THE FOOD
Porchetta Sandwich from the grill with salsa verde, dijonnaise and salad
Arancini Fungi with mozzarella and basil mayo dip
You can also get a peak into our brewery and see behind the scenes.
Remember that this is a free entry event!
Put the date in your calendar and come join us to celebrate the big 𝟓.

Der er steder, der rummer historier, som aldrig helt forsvinder. Den lille kirke i det tidligere statsfængsel Vridsløselille er et af dem – og netop her blev Fangekoret skabt for mere end 20 år siden.
Kirken i Vridsløselille har en helt særlig betydning for Fangekoret - og især for de medlemmer af koret, som afsonede her.
Det var her, at nu afdøde korleder Louise Adrian formåede at danne et Fangekor og skabe et frirum for mange af de indsatte. Fangekoret beskriver stadigvæk den dag i dag kirken som en oase, hvor man for en stund kunne drømme sig bort, tænke på sin familie og glædes ved at kunne møde de andre kormedlemmer.
Nu vender Fangekort hjem, hvor det hele begyndte. Hjem til den lille kirke i Vridsløselille, hjem til jul!
Snart indgår den lille kirke i udviklingen af den kommende bydel Vridsløse. For at tage afsked med den gamle kirke inden der pustets nyt liv og nye funktioner i den, så har Fangekoret lovet at vende tilbage og give en sidste intimkoncert i den historiske fængselskirke, hvor sangene gennem årene har fået en helt særlig betydning.
Det bliver et musikalsk gensyn med et sted, der har været med til at forme korets historie, og en mulighed for at opleve musikken i de rammer, hvor det hele tog sin begyndelse.
Fangekoret er kendt for sange, der kredser om livet, friheden, håbet og de erfaringer, der sætter spor.
Med deres personlige fortællinger efterfulgt af stærke musikalske udtryk inviterer koret publikum helt tæt på – i en kirke, hvor historien stadig mærkes mellem murene.
Glæd dig til en nærværende koncertoplevelse, hvor musik, historie og menneskeskæbner mødes i helt særlige omgivelser.
Det bliver en sidste afsked med den ikoniske kirke, inden der tages hul på bygningens næste kapitel og en ny funktion venter den intime kirke i fremtidens Vridsløse.
Det er i år tre år siden at Fangekoret og Louise Adrian vendte hjem til Vridsløselille for første gang siden fængslet lukkede i 2016. I 2023 gav de koncert i det gamle fængsel for mere end 200 gæster. Efter Louise gik bort i 2024 var fremtiden for Fangekoret usikker, men i dag lever både koret og mindet om Louise stærkt videre:
"Louise arbejdede som organist i Vridsløselille fængsel. Hendes favnende væsen gjorde, at mange indsatte opbyggede en nær relation til hende, som holdt ved, også efter de havde forladt fængslet. Louise er desværre ikke blandt os længere, men mindet om hende er mejslet ind i sjælen hos de mange mennesker, som hun har hjulpet. Både under og efter afsoning af deres fængselsstraf. Fangekoret er ikke opløst, men kører nu videre på et lavere blus. Danmarks Fængsler har iværksat et samskabelsesprojekt sammen med Café Exit, og ansat en musikkoordinator for at bringe mere musik ind i de danske fængsler. Dette er blevet besluttet på baggrund af Louise Adrians mangeårige arbejde.", Hans Jørgen Andersen, medlem af Fangekoret.
Fangekoret har holdt mere en 800 koncerter rundt i hele Danmark. Desuden har de gæstet Norge, Sverige, Englang, Tyskland samt Færøerne og Grønland.
Fangekoret har sammen med Louise Adrian gennem deres koncerter ønsket at give et mere nuanceret billede af fængslernes indsatte, end man har fået gennem den kulørte presse og TV.
Efter intimkonceren i kirken har Fangekorets medlemmer lovet at inddele gæsterne i mindre grupper og tage dem med ind i fængslet for at dele deres personlige anekdoter og erindringer fra deres tid i Vridsløse fængsel. Der vil være mulighed for et sidste kig i nogle af cellefløjene samt stille spørgsmål til koret.
Dato:
Fredag d. 11. december kl. 16.30
Adresse:
Fængselsvej 39, 2620 Albertslundt
Program:
Kl. 16.30-16.55: Porten er åben
Kl. 16.55: Porten lukkes
Kl. 17.00: Koncerten starter
Kl. 18.30: Koncerten slutter
Kl. 18.45: Fortællinger i fængslet
Kl. 19.30: Arrangementet er slut.
Praktisk:
Arrangementet egner sig ikke til kørestolsbrugere
Der er siddepladser (stole og bænke) og enkelte ståpladser. Først-til-mølle.
Begrænset antal pladser. Først-til-mølle
Pris: 210 dkk (inkl. billetgebyr) Prisen dækker koncert samt Fortællinger i fængslet.
Bestilling:
Billetter sættes i salg midt november.
Vær den første til at modtage mail om, hvornår billetlinket er aktivt.
Send en mail til info@porten.dk, skriv 'Fangekoret' i emnefeltet.
Vi sender dig en mail, når billetter sættes i salg.


Slowburn inviterer indenfor i bryggeriet til deres ugentlige 'Tour & Tasting'. Lær om produktionen bag deres øl, og bliv klogere på Slowburns vision, imens du smager dig igennem fem af deres karakteristiske øl.
Nedenfor kan du læse mere om deres arrangement her i Porten - og du kan altid kontakte dem direkte på info@slowburn.coop.
On Fridays we invite you inside our brewery for a guided Tour & Tasting. You will learn the basics behind how beer is brewed and thestory and vision of our project while you get an in depth tasting of 5 different beers in 15 cl pours.
To add to the Friday fun, you will get 10% discount at our cozy Taproom after the tasting (same day only). The Taproom is open 15:00-00:00 with 10 beertaps, grilled cheese sandwiches, board games and more.
Address: Slowburn Brewing Co-op Fængselsvej 43 2620 Albertslund
Every Friday
Start: 16.30
Duration: 1-1,5 hours
Ticket: 250kr
Ticket link: https://slowburn.coop/products/tour-tasting
Language: The tour will often be held in Danish, but we can't guarantee it, and if we have non-Danish speaking guests attending we will do it in English.

Modtag nyheder om begivenheder i Porten og den kommende bydel Vridsløse.





