Porten er det nye samlingspunkt for iværksætteri, kreativitet og fællesskab i hjertet af Albertslund. Vi åbner op for store og små oplevelser alt fra øl og rock til kunst og fortællinger.
Planlæg dit kommende besøg her.
Den ikoniske grønne port bliver omdrejningspunktet for et nyt kulturelt centrum, der under navnet ’Porten’ bliver et trækplaster og samlingspunkt for hele Albertslund.
Læs mereDato: tirsdag d. 5. november
Tid: 15.30-17.00
Lokation: Vestfløjen, Porten
Det kan være svært at være pårørende til en person med autisme eller ADHD, og meget ofte oplever man at stå alene med sine spørgsmål og udfordringer. På Hans Knudsen Instituttet hjælper vi mange med neurodivergens fx autisme eller ADHD godt i gang med uddannelse eller job, og derfor ved vi, hvad der skal til.7
På gå-hjem-mødet kommer vi omkring de særlige udfordringer og kendetegn ved målgruppen, hvad det betyder ifht. uddannelse og job, og hvordan man som pårørende bedst kan være en støtte.
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding, da der er begrænset antal pladser.
Tilmeld dig gratis ved at klikke her her.
Vi glæder os til at se!
Hos Riddlehouse kan I besøge hele ni Escape Rooms.
Her kan I prøve Danmarks eneste Olsen Banden-Escape Rooms, der er inspireret af de ikoniske og folkekære film.
Er I mere til en dramatisk fangeflugt, skal man ikke snyde sig selv for ”Flugten fra Vridsløselille” – sjove og spændende Escape Rooms indrettet i de gamle fængselsceller.
Vil I opklare fængslets dybeste og mest dunkle hemmeligheder, så er ”Urban Explorers: The Prison”, det rette Escape Room for jer.
Uanset hvad I vælger, så garanterer vi autentiske rammer og en oplevelse udover det sædvanlige!
Alle kan være med, og alle er velkommen.
Riddlehouse holder åben mandag-søndag, kl. 10-21.
“And I saw a new Heaven and a new earth” fremvises i forbindelse med Copenhagen Opera Festival, og ligesom sidste års operasucces "HJEM" tager dette års værk også udgangspunkt i den stedsspecifikke lokation.
Tankerne bag koncerten er opstået i et samspil mellem en læsning af biografi om Claude Cahun og et besøg hos Vridsløselille. De to elementer mødes i denne koncert, hvor One Time Only ønsker at give publikum et indblik i, hvordan Cahun har oplevet isolationsfængsel under 2. verdenskrig.
Se mere fra gruppen One Time Only på instagram
Ideen til “And I saw a new Heaven and a new earth” kom oprindeligt fra et studie af fransk musik for fløjte og stemme i perioden 1890-1950. Det var en tid med store forandringer inden for kunst, litteratur og musik samt feminisme styret af ønsket om en ny og bedre verden. Teknologiske innovationer ændrede den måde, folk levede på. Det var også en tid med politisk ustabilitet, første verdenskrig brød ud i 1914 og det kaos, der fulgte, skabte langvarig politisk usikkerhed. Ustabiliteten gav dog anledning til nye ideer inden for kunst, musik og litteratur. Paris var stedet at være for unge kunstnere i Frankrig, og det var her, Claude Cahun tog sine første skridt som multimediekunstner.
Desværre kunne denne ytrings- og kunsteriske frihed ikke opretholdes. Fascismens vinde begyndte at feje hen over Europa i begyndelsen af 1930'erne. Claude og deres partner Marcel fornemmede dette og besluttede sig for at flytte til øen Jersey i Den Engelske Kanal i 1937. De var begge jødiske, homoseksuelle og ikke-binære som ville derfor befinde sig i nazisternes søgelys, hvis de blev i Paris. Fordi de flyttede i tide, undgik de personligt jødeforfølgelsen.
Strømninger fra Claude Cahuns samtid og det man betegner som de vilde 20’ere i Europa har mange ligheder med de politiske tendenser som vi ser i vores samtid: militære aktioner og mellem lande, højrenationalistiske drejninger i Europa samt forringelser af homoseksuelles rettigheder i flere lande.
Gruppen ønsker at fortælle historien om Claude Cahuns ekstraordinære liv med særligt fokus på det år, de tilbragte i fængsel. Musikken vil fungere som byggemateriale for historien; den vil være et instrument, der giver os mulighed for at se ind i Cahuns indre liv og tanker. Koncerten er stedsspecifikt, hvilket betyder, at det kommer til at foregå i det nedlagte Vridsløselille fængsel. Her kan nemlig stadigvæk skabes følelsen af at være låst inde og give publikum en ide om, hvordan Cahun selv oplevede at være i fængsel.
Ensemblet One time only består af fem medlemmer, som kommer fra forskellige dele af den klassiske verden:
Cornelia Karlsson er komponist og snart færdig med sin bachelor på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.
Emil Vodder er elektronisk komponist med virke i danseforestillinger som lyd-og lysdesigner.
Antonios Akrivopoulos er græsk fløjtenist
Karin Jakobsson er dansk pianist
Snæfríður Björnsdóttir er islandsk sopran.
Ensemblet trækker på deres forskellige instrumenter, nationaliteter og erfaringer for at skabe den slags stykker, som de selv vil ud og opleve. De har allerede skabt en TechnoOpera, hvor de ønsker at udfordre idealerne for klassisk musik for at dele oplevelsen af live musik med flere mennesker. Operaen er komponeret af Karlsson, som mixer musikken under forestillingen og har Björnsdóttir med på scenen som enkeltstående performer. Sidste år opførte de forestillingen på Operadagur, en operafestival i Island, og til august kommer den til Sverige.
D. 30. oktober omdanner børn og voksne fra Bakkens Hjerte og Baunegården det gamle Vridsløselille fængsel til et hjemsøgt børnehjem for store og små gæster.
De to klubber inviterer alle i byen til en tur gennem Halloween-ruten i Porten torsdag d. 30. oktober.
Gå den frygtindgydende rute gennem det hjemsøgte børnehjem, hvor nonner og børn kæmper for at komme ud.
Arrangementet er tilpasset børn og voksne, så hele familien kan nyde en skræmmende god tur i fængslet, hvor næste gys lurer rundt om hvert et hjørne.
Billetpris: 10 dkk pr. person (der betales med mobile pay ved hovedindgangen - den grønne port) Saftevand og kage til 5 dkk.
Tidspunkt: Kl. 15.30-17.00 og igen fra kl. 17.45-19.30
Følg med på siden herfor opdateringer om Jul i Porten.
Vil du have en julebod i Porten?
Vil du være stadeholder for en weekend og omdanne en autentisk fængselscelle til din egen købmandsbod i Vridsløse?
Så send os en ansøgning til info@porten.dk
Vi opfordrer alle stadeholdere til at sende en ansøgning med et skriv om deres produkter/årets julegaveidé hvad end det er kunst, design, skønhedsprodukter, håndværk delikatesser, juledeko, nisser, øl/vin/spiritus, tøj og mode.
Vedhæft gerne fotos og links til hjemmeside/instagram med billeder af produkter.
Som stadeholder forpligter man sig til at have en bod i begge åbningsdage.
Vi har plads til i alt 40 stadeholdere og vi behandler ansøgninger løbende. Har du sendt en ansøgning, kan du forvente svar måneden efter (medio).
Cellestørrelse: 7 m2
Pris for to dage: 1500dkk inkl moms.
Jul i Porten er åben lørdag d. 6. december og søndag d. 7. december fra kl. 11.00-16.00
Følg med på siden herfor opdateringer om Jul i Porten.
Vil du have en julebod i Porten?
Vil du være stadeholder for en weekend og omdanne en autentisk fængselscelle til din egen købmandsbod i Vridsløse?
Så send os en ansøgning til info@porten.dk
Vi opfordrer alle stadeholdere til at sende en ansøgning med et skriv om deres produkter/årets julegaveidé hvad end det er kunst, design, skønhedsprodukter, håndværk delikatesser, juledeko, nisser, øl/vin/spiritus, tøj og mode.
Vedhæft gerne fotos og links til hjemmeside/instagram med billeder af produkter.
Som stadeholder forpligter man sig til at have en bod i begge åbningsdage.
Vi har plads til i alt 40 stadeholdere og vi behandler ansøgninger løbende. Har du sendt en ansøgning, kan du forvente svar måneden efter (medio).
Cellestørrelse: 7 m2
Pris for to dage: 1500dkk inkl moms.
Jul i Porten er åben lørdag d. 6. december og søndag d. 7. december fra kl. 11.00-16.00
Modtag nyheder om begivenheder i Porten og den kommende bydel Vridsløse. Tilmelding foregår foreløbig via hjemmesiden Vridsløse.dk.