
Porten er det nye samlingspunkt for iværksætteri, kreativitet og fællesskab i hjertet af Albertslund. Vi åbner op for store og små oplevelser alt fra øl og rock til kunst og fortællinger.
Planlæg dit kommende besøg her.
Den ikoniske grønne port bliver omdrejningspunktet for et nyt kulturelt centrum, der under navnet ’Porten’ bliver et trækplaster og samlingspunkt for hele Albertslund.
Læs mere

__________________________________
Venue: Værkstedet
Døre: 19
Show: 20
__________________________________
Forbrændingen præsenterer Kunst Bag Tremmer, hvor man kan opleve 4 unikke koncerter samt kunstinstallationer fra lokale kunstnere i denne helt unikke setting.
De fires musik/performance art artister man kan opleve er:
Atusji:
En sæbekasse stiller du dig op på, når du vil hæve dig over mængden og gøre
opmærksom på dig selv.
Dansk-japanske Terkel Atsushi Røjle (han/ham) aka Atusji har en anden type sæbekasse.
Den har form som albums fyldt med musik. Atusji afsøger, hvor musikken kan vokse hen, når man gøder den med R&B, indie og singer-songwriter-tradition.
Svaret finder du i trilogien Soapbox, Vol. 1, 2 og 3, som han løbende har udgivet over tre år. Hvert udspil føjer nye facetter til Atusjis musik, som fungerer som en slags åben dagbog fyldt med hemmeligheder, Auto-Tune, og melankoli.
Bona Fide:
Bona Fide is gothic folk, sung with bared breast and played with gems and stones.
Sophia Luna’s siren-like voice leads you through the valleys and summits of Emil Palme’s guitar, sometimes ethereal, sometimes dense as the night. With songs of love, loss and magic, Bona Fide is an avantgarde take on the traditions of storytelling in folk music, holding hands with country, goth, and doom americana.
Minimalist, romantic and fragile, Bona Fide’s work ranges from iPhone recordings on thedebut album YIELD to the 45 min. symphonic work DAWN. Bona Fide operates at the intersection of music and contemporary art, using myths old and new as both object and lens. A highly visual project, their work has been shown in art galleries, and taught as part of the curriculum at Royal College of Art, London.
Kristoffer Raasted:
Kristoffer Raasted er vokalist og DJ. Signet som den første solo-artist med det nystartede label Yupper Recods, er han også i gang med en praksisbaseret PhD på Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedskoler inden for kunstnerisk forskning. Projektet ligger i krydsfeltet mellem billedkunst og popmusik og passer derved fleksibelt både ind i en kunst- og en musikinstitutionel kontekst. Med en musikalsk baggrund har en periode med lydperformances som vokalist på den uafhængige scene i København ført til en international karriere med tourné-virksomhed i Japan i
2017 og arbejdsophold i Rom og Tokyo i 2019.
Kristoffer Raasted var for nylig gæsteforsker ved UdK Sound Studies og udgiver sin anden EP ’Montenegro’ i Maj.
Maria Nadia Nour:
Maria Nadia Nour (hun/hende) er en dansk/marokkansk kunstner og musiker – født i Aarhus, men bor og arbejder i København.
Hendes musik er legende med vokaler der er hakket, spaltet og sammensat i collager – med melodiske, atmosfæriske rytmer.
Hun er lige nu studerende ved Malmö kunstakademi, hvor hun primært beskæftiger sig med performance, video og lyd-installationer.

__________________________________
Venue: Værkstedet
Døre: 20
Show: 21
__________________________________
Den 28 april går det ned i det tidligere Vridsløselille Fængsel, hvor 8 rappere skal kæmpe om titlen som Albertslunds Freestyle Champ.
DU bestemmer hvad der rappes om.
DU bestemmer hvem der vinder
De sidste 5 år har RBR drengene på skift hevet guldet hjem til DM i Freestyle (tidligere MCs FightNight) så der er garanteret højt niveau hele aftnen
Alt, hvad der sker, er 100% improviseret over forskellige hiphopbeats, fra nye hurtige trap beats til oldschool classics. De forholder sig derfor altid til rummet og nuet i deres kamp for publikums gunst – hvilket betyder, at det altså er dig som publikum, der sidder med alt magten, og samtidig beslutter, hvad aftenen kommer til at handle om, når der skal rapbattles i Vridsløselille Fængsel.
Præsenteret af Forbrændingen i samarbejde med Run For Cover.

__________________________________
Venue: Værkstedet
Døre: 20
Show: 21
__________________________________
EYES udgiver sit andet album ‘Congratulations’ d. 3.februar 2023 via Indisciplinarian. Bandets to foregående udgivelser, den selvbetitlede debut-EP fra 2018 og debutalbummet ‘Underperformer’ fra 2020, gjorde det klart, at EYES er et band med sin egen vej og med noget på hjerte og i hovedet. ‘Underperformer’ var med sin genre-foragtende musikalske tilgang og introspektive generationslyrik et nybrud på hardcore-scenen.
EYES’ nye album hedder ‘Congratulations’, selvom der pt. ikke er så meget at råbe hurra for her på planeten. Albummet er en videreudvikling og raffinering af EYES’ lyd og stil, hvor bandet i endnu højere grad end før fokuserer på melodi, mærkelige hooks og dybe grooves gennem de ti sange, der samlet set udgør en uforudsigelig, groft rockende og catchy hardcore-plade, knivskarpt produceret af Jacob Bredahl. Den præcise sangskrivning og musikkens umiddelbarhed sker dog uden at give afkald på det evigt lurende kaos, som er et grundelement i bandets lyd, stil og tilgang. Et kaos, som er en grundfølelse i selve bandets væsen; en eksistentiel uro, som slår ud og slår fra sig i forsanger Victor Kaas’s lyrik og levering af samme.
Fortvivlelsen er til at føle på, og den festlige anledning udebliver for alle andre end dem, der har set lyset. Måske er det på tide at smadre lortet og skabe noget nyt?
SYL:
SYL er et gennemborende liveband opstået i en tid uden livemusik. Den københavnske kvintet blandet et bedste fra punkens verden med indflydelser fra blandt andet noise rock og hardcore.
Bandet opstod, da de to venner Andreas (trommer) og Benjamin (vokal) vågnede efter en alvorlig brandert brygget på norsk punk og finsk pebermyntelikør og måtte konstatere, at de begge havde ordet SYL tatoveret stort hen over brystet. Detaljerne om, hvorfor det lige præcist var ordet SYL, der skulle foreviges i blæk, står fortsat hen i tågerne, men til gengæld havde de nu navnet på det band, de endnu ikke vidste skulle eksistere.
Tekstuniverset berører alt fra ungdommens ængstelighed til maskulinitet og skrøbelighed, imens Benjamin Clemens aggressive vokal trækker en melodisk tråd igennem det støjende bagtæppe.

Hånd- og plantefarvet garn og håndbrygget øl gårhånd i hånd – oplev begge dele:
Onsdag den 4. november kl. 19.00 i Slowburnshyggelige Taproom.
Mette fra Garnfryd tager en masse garn med ogpræsenterer både garn og designs.
Tag evt. selv dit nørkleri med tag del ifællesskabet.

Der er steder, der rummer historier, som aldrig helt forsvinder. Den lille kirke i det tidligere statsfængsel Vridsløselille er et af dem – og netop her blev Fangekoret skabt for mere end 20 år siden.
Kirken i Vridsløselille har en helt særlig betydning for Fangekoret - og især for de medlemmer af koret, som afsonede her.
Det var her, at nu afdøde korleder Louise Adrian formåede at danne et Fangekor og skabe et frirum for mange af de indsatte. Fangekoret beskriver stadigvæk den dag i dag kirken som en oase, hvor man for en stund kunne drømme sig bort, tænke på sin familie og glædes ved at kunne møde de andre kormedlemmer.
Nu vender Fangekort hjem, hvor det hele begyndte. Hjem til den lille kirke i Vridsløselille, hjem til jul!
Snart indgår den lille kirke i udviklingen af den kommende bydel Vridsløse. For at tage afsked med den gamle kirke inden der pustets nyt liv og nye funktioner i den, så har Fangekoret lovet at vende tilbage og give en sidste intimkoncert i den historiske fængselskirke, hvor sangene gennem årene har fået en helt særlig betydning.
Det bliver et musikalsk gensyn med et sted, der har været med til at forme korets historie, og en mulighed for at opleve musikken i de rammer, hvor det hele tog sin begyndelse.
Fangekoret er kendt for sange, der kredser om livet, friheden, håbet og de erfaringer, der sætter spor.
Med deres personlige fortællinger efterfulgt af stærke musikalske udtryk inviterer koret publikum helt tæt på – i en kirke, hvor historien stadig mærkes mellem murene.
Glæd dig til en nærværende koncertoplevelse, hvor musik, historie og menneskeskæbner mødes i helt særlige omgivelser.
Det bliver en sidste afsked med den ikoniske kirke, inden der tages hul på bygningens næste kapitel og en ny funktion venter den intime kirke i fremtidens Vridsløse.
Det er i år tre år siden at Fangekoret og Louise Adrian vendte hjem til Vridsløselille for første gang siden fængslet lukkede i 2016. I 2023 gav de koncert i det gamle fængsel for mere end 200 gæster. Efter Louise gik bort i 2024 var fremtiden for Fangekoret usikker, men i dag lever både koret og mindet om Louise stærkt videre:
"Louise arbejdede som organist i Vridsløselille fængsel. Hendes favnende væsen gjorde, at mange indsatte opbyggede en nær relation til hende, som holdt ved, også efter de havde forladt fængslet. Louise er desværre ikke blandt os længere, men mindet om hende er mejslet ind i sjælen hos de mange mennesker, som hun har hjulpet. Både under og efter afsoning af deres fængselsstraf. Fangekoret er ikke opløst, men kører nu videre på et lavere blus. Danmarks Fængsler har iværksat et samskabelsesprojekt sammen med Café Exit, og ansat en musikkoordinator for at bringe mere musik ind i de danske fængsler. Dette er blevet besluttet på baggrund af Louise Adrians mangeårige arbejde.", Hans Jørgen Andersen, medlem af Fangekoret.
Fangekoret har holdt mere en 800 koncerter rundt i hele Danmark. Desuden har de gæstet Norge, Sverige, Englang, Tyskland samt Færøerne og Grønland.
Fangekoret har sammen med Louise Adrian gennem deres koncerter ønsket at give et mere nuanceret billede af fængslernes indsatte, end man har fået gennem den kulørte presse og TV.
Efter intimkonceren i kirken har Fangekorets medlemmer lovet at inddele gæsterne i mindre grupper og tage dem med ind i fængslet for at dele deres personlige anekdoter og erindringer fra deres tid i Vridsløse fængsel. Der vil være mulighed for et sidste kig i nogle af cellefløjene samt stille spørgsmål til koret.
Dato:
Fredag d. 11. december kl. 16.30
Adresse:
Fængselsvej 39, 2620 Albertslundt
Program:
Kl. 16.30-16.55: Porten er åben
Kl. 16.55: Porten lukkes
Kl. 17.00: Koncerten starter
Kl. 18.30: Koncerten slutter
Kl. 18.45: Fortællinger i fængslet
Kl. 19.30: Arrangementet er slut.
Praktisk:
Arrangementet egner sig ikke til kørestolsbrugere
Der er siddepladser (stole og bænke) og enkelte ståpladser. Først-til-mølle.
Begrænset antal pladser. Først-til-mølle
Pris: 210 dkk (inkl. billetgebyr) Prisen dækker koncert samt Fortællinger i fængslet.
Bestilling:
Billetter sættes i salg midt november.
Vær den første til at modtage mail om, hvornår billetlinket er aktivt.
Send en mail til info@porten.dk, skriv 'Fangekoret' i emnefeltet.
Vi sender dig en mail, når billetter sættes i salg.

Modtag nyheder om begivenheder i Porten og den kommende bydel Vridsløse.





