Aktører i Porten

Riddlehouse

Hos Riddlehouse Escape Rooms udfordres hjernen, samarbejdsevnerne bliver sat på prøve - gå på opdagelse i deres medrivende univers.

Se deres hjemmeside

Riddlehouse Escape Rooms har åbent fra 10.00-21.00

Riddlehouse er en dynamisk virksomhed, der har etableret sig som en førende udbyder af spændende Escape Rooms på Sjælland. Med tre velplacerede lokationer i Køge, Roskilde og hjertet af København har de glædet utallige eventyrlystne sjæle med deres sjove og hjernevridende Escape Rooms. Nu har de etableret sig i Porten og nyder at være en del af det pulserende fællesskab og den levende atmosfære.

De er specialiserede i at udvikle og facilitere Escape Rooms, Escape Games og en bred vifte af events. Deres Escape Rooms i Porten er designet til at være familievenlige, hvilket gør dem perfekte til grupper af venner, familier og kolleger! De erfarne Game Masters hos Riddlehouse står klar til at guide jer gennem spillet, give hints og sørge for, at alle får en god oplevelse.

Riddlehouse tror på, at Escape Rooms ikke skal være kedelige og Carsten, Riddlehouses erfarne spildesigner, har skabt autentiske og spændende historier, som rummene er bygget op omkring. De går op i detaljer, atmosfære og spænding og kan garantere en oplevelse, hvor hjernen, samarbejdsevnerne og kreativiteten bliver sat på prøve. Hos Riddlehouse i Porten har man muligheden for at prøve kræfter med to Olsen Banden Escape Rooms, der er udarbejdet i samarbejde med Nordisk Film. Er man mere til den autentiske fængselsstemning, kan man udforske deres andre Escape Rooms, der har forskellige fængselstemaer.

Riddlehouse sætter også stor værdi i fællesskabet og er stolte af deres brede udvalg af teambuilding aktiviteter og events. Her hjælper de virksomheder og organisationer med at udvikle samarbejdsevner, styrke den sociale lim og skabe sjove minder.

Udforsk Riddlehouse Escape Rooms og Events i Porten!

Oversigt over vores aktører