Klubaften - Analysis Audio Omega magneostater m/aktivt delefilter

Storkøbenhavns Hi-Fi Klub afholder klubaften i december og temaet er test af Analysis Audio Omega magneostater.

Hvad: Storkøbenhavns Hi-Fi Klub tester Analysis Omega magneostater

Hvornår: d. 11. december kl. 19.00

Hvor: Hi-Fi klubbens klublokale i Porten. Klublokalet ligger ovenover Vestfløjen.

‍

Læs den gode nørd-info fra Leif lige her:

Forud vores gen-test af mine Analysis Audio Omega magneostater d. 11 december, vil jeg gerne appetit-vække lidt af aftenens emne, og berette lidt om denne særlige højtaler:

‍

Indledningsvis er denne højtalertype en planar - og dermed også en dipol. Ligesom Elektrostater er lydbølgerne genereret via en tynd Mylar film, som i tilfælde af en MAGNEOSTAT er drevet at et magnetfelt , og ikke som elektrostater, af et elektrisk højspændingsfelt. Dette gør typisk magneostater relativt ineffektive (kræver meget forstærker-power), til gengæld har de et helt lineært og ukritisk impedansforløb.

Erfaringer med de nok så kendte MAGNEPAN (magneostater), beretter altid om hvor effekt-hungrige disse panelhøjtalere er.

Planarhøjtalere er dog også en dipol - dvs. at de udstråler lyd både fremad og (i modsat fase) bagud. Dette har både fordele, men også ulemper: den vigtigste af ulemperne, er at dybe bastoner bliver “selv-ud-slettet” i manglen af et kabinet. Den næstvigtigste udfordring for en planar (eller alle dipoler) er deres kritiske samspil med lytterummet, og især dipolernes bagvæg.

‍

Denne meget vigtige del, fik vi ikke rigtig tilgodeset sidste gang, da vi lyttede til Omega´erne tidligere på året, så denne gang vil jeg bruge tid på at opsætte planar´erne bedst muligt til vores lytterum forud klubmødet d. 11.12. Jeg har haft planarer i mere end 20 år -tidligere naturligvis også Magnepan- så jeg kan med en vis sikkerhed sige, at Omega´erne kan mere og bedre end ved vores sidste lytning af disse. Og som alle højtalere har deres forcer & svagheder, er Omega´ernes åbenlyse styrke deres åbne, transparente og rummelige lydbillede. Sikkert mere egnet til akustiske instrumenter; jazz og klassisk musik, end til rock & heavy metal.

Men kom og bedøm selv. Vi spiller selvfølgeligt op, med forskellige udfordringer.

Til opsætningen i december vil Omega´erne blive drevet i aktiv bi-amping mode; dvs. der vil være to stereoforstærkere der vil drive henholdsvis mellemtone/diskant båndet og bassfolien, hvor delefilterfunktionen vil være udført FØR effektforstærkerne med et aktivt delefilter fra FIRST WATT (aka. Nelson Pass) -således vil det passive delefilter i højtaleren være omgået.

Hvis der er stemning for det, kan vi også lytte på forskellige filterkonfigurationer via delefilterets alsidige indstillinger : 6/12/24db./oktav Linkwiz-Reilly; Sallen-Key; Butterworth etc.

‍

I håbet om en spændende klubaften

Hilsen Leif

Nærmere omtale af Analysis Audio Omega hér:

‍https://www.stereotimes.com/.../analysis-audio-omega.../

‍https://www.enjoythemusic.com/.../analysis_omega_planar.htm

‍