Koncert: Kristuslegender, Musikforeningens Slowburn

Eventyr af stor-forfatteren, Selma Lagerlöf, frit efter klassiske bibelhistorier, sat i ramme af musik af bl.a. Couperin, J.S. Bach, og Grieg.

09
04
2026
Slowburn Brewing Co-op

Dato: 9. april

Tid: kl. 19.30

Eventyr af stor-forfatteren, Selma Lagerlöf, frit efter klassiske bibelhistorier,
sat i ramme af musik af bl.a. Couperin, J.S. Bach, og Grieg.


I lighed med H.C. Andersen pakker Lagerlöf det alvorlige ind i en eventyragtig form,og det gør hendes udlægninger af Bibelen spændende, både for voksne og børn. Oplæst af én af Danmarks meget markante skuespillere, Hans Henrik Clemensen som fascinerer med sit varierede tonefald og med sin udadvendte indlevelse,


Duo Villén & Sjølin på henholdsvis fløjte og guitar, vil kræse for de eventyrlige fortællinger med musik, som understøtter og understreger pointerne og finurlighederne i teksten. De to erfarne musikere har udviklet et unikt, ordløst og humoristisk samspil, udgivet 3 albums, som er i jævnlig rotation på P2 og har over 300 koncerter som duo bag sig.

En oplevelse, hvor der er tid til eftertanke, at lade synke ind og flyde ud i
krop og sind.

En koncert i Musikforeningen Slowburn inkluderer en lille fortælling om bryggeriet, 1 øl  (eller sodavand hvis man er under 18, eller ikke drikker alkohol),  samt musikerens fortællinger om den musik aftenen byder på.

Det giver en ganske særlig stemning at sidde tæt på den udøvende musiker, at have fornemmelsen af at man "er sammen" om koncerten og at der ikke er forskel på udøvende og tilhører, for vi er lige vigtige for koncertens tilblivelse.

MS har base i det hyggelige, urbane og succesrige bryggeri, Slowburn, som ligger i fællesskabet Porten. (Det gamle Vridsløselille Statsfængsel i Albertslund)


Koncerterne finder sted inde i Slowburns produktionslokale. Du vil som tilhører altså sidde direkte med fingrene i bryggeriets hjerte og med øjne og ører så tæt på udøveren som overhovedet muligt.

Musikforeningen Slowburn udspringer af ønsket om at lave klassiske koncerter af højeste kvalitet, men uden at gå på kompromis med den intime stemning du kan finde ved Huskoncerter, hvor publikum er relativt få og sidder tæt på hinanden og de udøvende.


Hvor alle kan se hinanden i øjenene og mærke det nærvær, der opstår om nuet og musikken.