Porten er det nye samlingspunkt for iværksætteri, kreativitet og fællesskab i hjertet af Albertslund. Vi åbner op for store og små oplevelser alt fra øl og rock til kunst og fortællinger.
Planlæg dit kommende besøg her.
Den ikoniske grønne port bliver omdrejningspunktet for et nyt kulturelt centrum, der under navnet ’Porten’ bliver et trækplaster og samlingspunkt for hele Albertslund.
Læs mereOBS: Arrangementet er udsolgt. For mere info om kommende arrangementer med Fangekoret hold øje på Facebook og Instagram: Porten Vridsløse eller her på www.porten.dk
Hjem til jul!
Oplev Fangekorets indendørs julekoncert i det tidligere statsfængsel Vridsløselille.
Snart fyldes de tomme fængselsgange med sang og julehygge i det lukkede statsfængsel Vridsløselille.
I samarbejde med korleder Louise Adrian og Fangekoret åbner Porten Vridsløse op for den første offentlige fangekors koncert i det tidligere statsfængsel Vridsløselille fredag d. 22. december 2023!
I hele 22 år nåede Louise Adrian med sit fangekor at blive en vigtig del af Vridsløses DNA og efter statsfængslet lukkede i 2016 fortsatte fangekoret med at synge deres sange rundt i landets øvrige fængsler.
De adskillige sangtimer har givet anledning til stemningsfyldte og følelsesladede stunder, hvor nuværende og tidligere indsatte får musikalsk afløb for deres tanker og følelser igennem de selvskrevne tekster, der ofte handler om skam, svigt, håb og bedre tider.
Nu vender Louise Adrian og Fangekoret for første gang siden fængslets lukning tilbage til de tomme celler, hvor så mange har siddet indespærret adskillige juleaftener.
Det bliver en helt særlig oplevelse for både tidligere og nuværende indsatte samt for aftenens gæster, når koret synger julen ind og ensomheden ud i det historiske fængsel, vis særprægede ånd blev døbt ”Vridsløseånden” af både dets indsatte og ansatte.
Mærk selv efter fredag d. 22. december kl. 16.00, når fangekoret vender hjem til jul
Hvad: Koncert med Fangekoret i det tidligere Vridsløselille Statsfængsel
Hvor: Panoptikon, Porten Vridsløse. Fængselsvej 39, 2620 Albertslund
Hvornår: Fredag d. 22. december kl. 16.00
15.40: Dørene åbner
16.00: Velkomst og præsentation ved Porten Vridsløse og Louise Adrian
16.05: Koncert med Fangekoret. (90 min. uden pause.)
17.35: Juleafslutning i forgården med gløgg og æbleskiver
Pris: 150 dkk eks billetgebyr
Begrænset antal pladser.
Det vil være muligt at sidde ned under koncerten.
I prisen er også inkluderet gløgg og æbleskiver efter koncerten.
Gratis gæsteparkering med adgangssti til Porten: Roskildevej 161, 2620 Albertslund.
S-tog: Linje B og linje Bx til Albertslund st. kun 20 min fra KBH H.
Fangekoret synger deres egne sange kombineret med enkelte julesange.
Der vil være fotograf tilstede på aftenen til billeddokumentation på Portens officielle kanaler. For spørgsmål kontakt: info@porten.dk
Vores bar og biergarten vil være åben 13:00-00:00 med 5 ud af 10 fadølshaner dedikeret til vores forskellige lagers, live bluegrass band, Bierstacheln, spil og tysk-inspirerede hotdogs og hjemmebagte pretzels!
Vi vil have overdække udendørs hvis det regner, bålfad og siddepladser indendørs i baren og bryggeriet. Der kan ikke reserveres bord, bare mød op med højt humør, tørstige halse, og pretzel-cravings. Vi glæder os til at tage imod efteråret med jer Slowburn style!
Food pop-up indtil udsolgt:
Tysk-inspireret Hotdog
- Virkelig god pølse (Duroc gris eller vegansk), hjemmelavet sauerkraut, ølsennep & karrysauce
Hjemmebagte Pretzels!
Lagers på fad:
- Octopils (Italian Pilsner 5,1%)
- Vridsløse Pilsner (Pilsner 4,5%)
- Bitterblumen (North German Lager 4,8%)
- Mørkeræd (Czech Black Lager 4,8%)
- Hibernator (Doppelbock 7,0%)
De sidste 5 haner med IPA, DIPA, sours, stout etc.
Jord/Liv åbner efterårssæsonen med to originale og sanselige udstillinger. Droj Jord er en performance-vandring med Seidlers Sensorium ved Marika Seidler, der fremføres i krydsfeltet mellem natur, videnskab og kunst. Værkerne fra performance-vandringen indgår også i udstillingen. Samtidig viser vi skulptur og tegninger af den dansk-tyske billedkunstner Hartmut Stockter.
Både Marika Seidler og Hartmut Stockter er i deres udstillinger optaget af jordens mikroliv og det mylder af liv og processer, der er så vital for alle levende organismer. Viden forankres sanseligt i kroppen, når publikum indvies i livet under jorden gennem kunstneriske greb.
Seidlers Sensorium ved Marika Seidler
Titlen Droj Jord refererer til jordens drøje, geologiske lag og er en spejling af ordet jord. Grundstammen i Droj Jords kunstneriske udtryk, er en lyrisk tilgang til geologisk og biologisk viden om jordens indre, livet under jorden i jordlagene og Kiselalgernes dannelse på jordoverfladen.
I performance-vandringen, der er tilpasset det gamle fængsel, dykker vi ned i jordens indre kerne, i det geologiske jordlag. På poetisk vis præsenteres publikum for planternes dobbeltliv, det der er over og under jorden og trærøddernes smukke tentakler og deres symbiotiske liv med svampenes netværk, der findes under skovbunden. Fængslet træder for en tid lidt i baggrunden, når jordens og menneskenes drømme om jordens indre overtager cellerne.
Droj Jord spiller for små publikumsgrupper af gangen og afvikles på flere iscenesatte scenestationer, hvor publikum møder en fortæller, en danser, en performer, en formidler, to sangere og musikere.
Droj Jord kan opleves på Renæssancejord lørdag den 16. september. For mere info gå til kalender.
Hartmut Stockter
Naturen er en central medspiller i alle Hartmut Stockters værker. Hans portable og publikumsinddragende skulpturer, der er skabt af fundne materialer, handler om at undersøge naturen ved brug af håndbyggede og selvopfundne manuelle redskaber.
Indlejret i Hartmut Stockters værker er ønsket om at sanse langsomt, at kigge nærmere på det, der omgiver os fra nye vinkler og at sanse naturens poesi, som han selv er så inspireret af.
Under udstillingen Jord/Liv vises et af hans seneste kunstværker Jordorganismepsychotest. Værket er et portabelt spil med inspiration fra jordens hjælpere, mikroorganismerne. Besøgende kan blive klogere på, hvilken jordorganisme de har mest tilfælles med og hvad dens funktion er.
Dunkelmylder er titlen på en ny serie tegninger fra Hartmut Stockter. De er skitser til et spil, der handler om jord, planter og menneskers relation. Dette er under udvikling og han ønsker at de besøgende på udstillingen kan byde ind med indspark til spillet i løbet af udstillingsperioden.
DROJ JORD
Publikumsinddragende performance-vandring
16. september
Tidsrum kl. 11-14
Vi dykker ned i jordens indre kerne, planternes dobbeltliv over og under jorden, rødders tentakulære liv og deres symbiotiske liv med svampenes netværk under skovbunden.
Biologisk viden forankres sanseligt i kroppen, når det aktive publikum indvies i livet under jorden.
DROJ JORD spiller for små publikumsgrupper af gangen.
Program
Performance-vandringen varer ca. 50 minutter.
Målgruppe: voksne og børn fra 7 år og op efter.
Med tilmelding til info@jordenshus.dk for garanteret plads og angiv gerne tidspunkt.
Tidspunkter:
11:15
11:30
11:45
13:00
13:15
13:30
13:45
14:00
Medvirkende: Antoinette Helbing, Freja Schaumbürg Müller, Gry Buhrkal, Marika Seidler, Marte Schau, Siri Seidler
Instruktør, Idé og Iscenesættelse: Marika Seidler
Skyd måneden igang med kolde øl og varme plader hos Slowburn den første lørdag i måneden - for her inviteres til Second Sun DJ Residency!
Læs Slowburns egen beskrivelse nedenfor og hold dig orienteret på deres Facebookbegivenhed linket ovenover.
We are excited to announce that we have Second Sun DJing in our Taproom in Porten Vridsløse the first Saturday of every month, from February to May. He starts his set at kl. 20.00 and finishes at last orders.
Dates:
01/02/25
01/03/25
05/04/25
03/05/25
Second Sun is the artist name of Copenhagen based modular artist Jacob Rasmussen. Though he usually works with ambient and experimental electronic compositions, for this special night he turns up the volume and brings a mix of groovy disco house, funky tunes and jazzy influences.Second Sun is a part of the Copenhagen based label Petite Victory Collective.
Join us this Saturday for the first set!
Pak picnictæpperne og tilbring en lørdag blandt familie og venner i historiske rammer.
Alle Portens aktører åbner for en dag med fokus på aktiviteter, iværksætteri, kreativitet, kultur og fællesskab.
Læs det fulde program herunder og hold øje med siden for opdateringer om mad og drikke, som kan købes i Porten hele dagen.
Besøg Museet om Statsfængslet Vridsløselille hvor de frivillige kustoder – og tidligere fængselsansatte- fortæller interessante historier fra en hverdag bag tremmer.
Se de originale klenodier fra fængslet samt originale effekter, som blev lavet af fangerne. Bl.a. de mange metalemblemer og knapper fra fængslets Gørtleri, som kustoderne uddeler på dagen.
Entré: Gratis adgang
Tid: Kl. 11.00 - 16.00
Nyd en afslappende lørdag i Saunahaven i Porten ved Just Sauna.
Her kan du opleve sauna, bløde vibes og musik i haven.
Just Sauna har separate omklædningsrum og en lounge, hvor du kan chille mellem saunahyggen.
Der er også udendørs brusere og koldt kar til at køle ned, samt bål og hygge i haven.
Medbring badetøj og evt. klipklappere samt et stort håndklæde til at sidde på inde i saunaen. Der er mulighed for at leje et håndklæde på stedet.
Du skal være fyldt minimum 8 år for at prøve saunaen. Børn mellem 8-15 år kun adgang i følgeskab med en voksen.
Det er gratis at prøve saunaen, når der ikke er SaunaGus (kl. 12.00 - 13.15)
Hvis du gerne vil deltage i SaunaGus, så skal du blot købe en billet på hjemmesiden ved at klikke HER.
Der vil også være mulighed for at købe lækre drikkevarer som Kombucha, elektrolytdrikke og sodavand, samt snacks som nødder og popcorn.
Betalingsmulighed: MobilePay og kontanter.
Entré: Sauna gratis. For Saunagus se hjemmesiden ved at klikke HER.
Tid: Kl. 11.00 – 16.00
Den socialøkonomiske virksomhed Hans Knudsen Instituttet introducerer 'Knudsens Krea-værksted':
Efter den store succes med et krea-værksted til 'Jul i Porten' 2024, åbner Hans Knudsen Instituttet nu deres "forårsudgave" til Gennem Porten.
Her kan du klippe, klistre og male din blomstrende forårshave på pap, papir eller håndlavet kasser, som er lavet på Hans Knudsen Instituttets egen kartonnage-fabrik.
Hans Knudsen Instituttet sælger popcorn, saft, kaffe og kage. Der bliver også tændt op i grillen, hvor der vil laves flæskestegssandwich.
Derudover vil de sælge de første produkter fra deres nyopstartede sy-værksted.
Det hele vil foregå i og omkring containeren på pladsen foran den grønne port.
Entré: Gratis adgang
Tid: Kl. 11.00 – 16.00
Slowburn Brewing Co-op slår dørene op til ølbryggeri, bar og Biergarten!
Oplev bryggeriet, smag på det friske øl brygget i det gamle fængselskøkken og nyd en gourmet hotdog fra grillen i solen i den hyggelige Biergarten.
Baren er åben hele dagen kl. 11.00 – 00.00 med 10 fadølshaner, sodavand, snacks og diverse spil.
Hvis du interesserer dig for ølbrygningens kunst, kan du deltage i gratis drop-in rundvisning og smagning på bryggeriet, hvor vi viser produktionsudstyret frem og fortæller om Slowburns historie og hvordan vi brygger øllet i dit glas.
Drop in rundvisninger:
Kl. 11:00-11:30
Kl. 12:00-12:30
Kl. 13:00-13:30
Kl. 14:00-14:30
Kl. 15:00-15:30
Hotdogs fra grillen fra kl. 11:00 indtil udsolgt.
Entré: Gratis adgang
Tid: Kl. 11.00 – 00.00
I Atelierhaven sælger Portens fire kreative kunstnere friskbagte vafler, saft, kaffe og is fra deres vaffelbod. Du kan også lave snobrød ved bålet og nyde den hyggelige stemning.
Du kan også besøge kunstnernes frøbyttebod, hvor man kan finde eller bytte dig til nye frø til din egen blomsterhave.
Entré: Gratis adgang
Tid: Kl. 11.00 – 16.00
Danmarks ældste klub for musik og hifi-interesserede slår dørene op til deres nye lokation i Porten.
Der tændes for anlægget og inviteres til et lyt og en snak om den interessante hobby.
Storkøbenhavns HiFi-klub holder til i lokalet over Vestfløjen.
Entré: Gratis adgang
Tid: Kl. 11.00 – 16.00
Riddlehouse står klar med aktiviteter for både børn og voksne.
Udenfor Riddlehouses escaperoom-afdeling vil der være hoppeborge, der sikrer, at de mindste har en fantastisk dag fyldt med leg og latter.
Indenfor kan du tage med på en rundvisning i Riddlehouses spændende escaperooms og få et indblik i, hvordan de bygger og designer disse udfordrende rum.
Du vil lære om de kreative processer og teknikker, der ligger bag et godt escaperoom.
Kom og vær med til en dag fyldt med sjov, læring og spænding. Kom og meld jer til ved hoppeborgene.
Drop in rundvisninger:
Kl. 12.00
Kl. 14.00
Entré: Gratis adgang
Tid: Kl. 11.00 – 16.00
Forbrændingen og Albertslund Bibliotek indtager Vridsløses Panoptikon med en særlig audiovisuel installation, der udforsker rummets unikke egenskaber og historie.
Centrummet af det tidligere fængsel byder på en speciel akustik, designet til at kunne høre de indsattes aktiviteter fra alle fangegangene. Særlig tilrettelagt lyd og lys vil lege med de store kontraster i dette rum fyldt med historie.
Til Gennem Porten kan du opleve rummet i denne særlige kunstneriske setting, der kun bliver opført denne ene dag.
Entré: Gratis adgang
Tid: Kl. 11.00 – 16.00
OCR Vestegnen inviterer på hele tre forskellige events dagen igennem.
Du kan prøve kræfter med flere forskellige discipliner - og der er også plads til tilskuere:
Er du klar til en sjov og udfordrende konkurrence?
OCR afholder Funktionel Fitness Konkurrence, i deres BreakoutBox, og alle kan være med.
Mix-hold: Herre/dame. Tilmeld dig sammen med din makker - OCR garanterer en fed oplevelse.
Basic øvelser – Niveau; begynder til øvet. Så uanset erfaring kan du være med og give den gas.
Der er kun plads til 12 hold – så skynd dig at tilmelde dig ved at klikke HER.
Kom og test din styrke, udholdenhed og teamwork i en fed og energifyldt atmosfære med sved, grin og fællesskab!
Medbring: Sportstøj + sko og drikkedunk.
Konkurrencen foregår indendørs.
Mulighed for wc og lettere vask efter træning.
Entré: 100 dkk pr. hold, tilmelding på påkrævet.
Tid: Kl. 11.00 – 15.30
2. OCR Træning for børn og familien
Prøv OCR – Sjov og udfordring for hele familien!
OCR (Obstacle Course Racing) er en spændende og actionfyldt sport, hvor du skal løbe, kravle, klatre og hoppe over forskellige forhindringer, – og det bedste af det hele? Alle kan være med! Så tag din familie med og prøv OCR sammen!
Det er en sjov og anderledes måde at bevæge sig på, for både børn og voksne i fællesskab.
Kom og oplev suset – vi lover sved på panden og store smil!
Medbring: Sportstøj + sko og drikkedunk.
Træningen foregår udendørs.
Mulighed for wc og lettere vask efter træning.
Entré: Gratis adgang
Tid: Kl. 12:00 – 12:50
3. OCR Åben Bane & Teknik
Vil du teste din råstyrke og teknik på vores OCR-bane?
Vi åbner banen for alle, der vil prøve kræfter med forhindringerne – uanset niveau!
Kom og vær med – det bliver sjovt og udfordrende.
Medbring: Sportstøj + sko og drikkedunk.
Konkurrencen foregår indendørs.
Mulighed for wc og lettere vask efter træning.
Entré: Gratis adgang
Pris: Kl. 13.00 – 15.00
Lækker mad fra Levi Luna, Cool Catering.
Vestegnens egen kokkedreng, Levi Luna sørger for, at der vil være lækre:
Tid: Kl. 11.00 til udsolgt
Nabofællesskabet på Fængselsvej afholder loppemarked samme dag som Gennem Porten.
Loppemarkedet på Fængselsvej er ikke den del af det officielle Gennem Porten-program, men vi opfordrer alle gæster til at kigge forbi Fængselsvej denne dag, hvor man kan købe kage og gøre sig spændende fund i deres 10-15 boder.
Kontakt nabo Joan Møller på joangrammoller@gmail.com for spørgsmål til loppemarkedet.
Tid: Kl. 10:00 - 14:00
Om Gennem Porten 2025:
Gennem Porten er vores årlige åbent hus-arrangement i det tidligere statsfængsel Vridsløselille, hvor kulturpunktet Porten inviterer alle indenfor Vridsløses mure. Her åbner vi den ikoniske, grønne port op for en hyggelig dag med højt til loftet i historiske rammer. Alle Portens aktører og erhvervsdrivene viser gæster hvordan kultur, iværksætteri og fællesskab skabes i Albertslunds kulturpunkt, mens pensionskassen PKA og entreprenør- og byudviklingsvirksomheden A. Enggaard A/S bygger fremtidens bydel Vridsløse. Se mere på www.vridsloese.dk.
Find vej / Parkering:
Portens adresse er: Fængselsvej 39, 2620 Albertslund. Indgang gennem den grønne port og de to gitterporte.
Vi anbefaler at bruge offentlig transport, da parkeringspladser er begrænset. Albertslund st. ligger 500 meter fra Porten. S-tog linje B og Bx direkte til Albertslund fra Hovedbanegården tager 20 min.
Parkeringspladser: Porten råder over begrænset antal gratis parkeringspladser på Egon Olsens Vej, 2620 Albertslund samt Roskildevej 161, 2620 Albertslund. Der er anlagt direkte stisystem fra p-pladsen til Porten.
Praktisk tøj:
Mange af aktiviteterne foregår udendørs. Påklædning efter vejret. Orientér dig i aktivitetsprogrammet om hvorvidt nogle aktiviteter kræver særlig påklædning.
Picnictæpper, mad/drikke:
Medbring selv picnictæpperne - vi opfordrer alle gæster til at støtte de lokale aktører på dagen, hvor mad og drikke kan købes fra kl. 11.00-16.00. Menukort opdateres på Facebook begivenheden og på siden her.
Følg med på Facebook:
Du kan følge med på Facebook, hvor vi løbende vil opdatere begivenheden. Facebook begivenheden finder du ved at klikke HER.
Fotografering:
Gennem Porten foregår på privat grund, og der vil på dagen være fotografer fra Porten til stede. Billederne vil fremadrettet bruges på Portens kanaler for at dokumentere dagens arrangement og promovere lign. events for byliv i Porten. Som deltager til Gennem Porten accepterer du disse vilkår på vegne af dig selv og dine pårørende. Du kan altid henvende dig til info@porten.dk for spørgsmål.
___________
Venue: Panoptikon - Porten Vridsløse
Døre: 20:00
Show: 21:00
Billetter: 205 DKK
____________
Hvem er kongen af danske rapkoncerter? Med et omfattende og anmelderrost bagkatalog, udsolgte shows i hele landet og adskillige danmarksmesterskabet i freestylerap er Pede B en af genrens største entertainere.
Uden et stort pladeselskab i ryggen, har Pede B fyldt Store Vegas ikoniske sal to gange og opna°et næsten 50 millioner streams pa° Spotify.
Forbered dig pa° et liveshow med nye og gamle numre, smittende energi, høj publikumskontakt og improviserede rim, na°r den ukronede konge af scenen starter festen. Pede B har desuden nogle af landets mest dedikerede fans, sa° der er garanti for vild stemning!
Den 3. november sidste a°r udkom Pede B sit længe ventede album MERCUR. Fans har taget særdeles godt imod det og GAFFA kvitterede med 5 stjerner, albummet er skræddersyet til alle landets scener, og blandet ny og gammel lyd i et herligt virvar af fængende musik.
Publikum fa°r en boullionterning af rapperens omfattende bagkatalog. Han rammer bredt hos den danske befolkning, hvor ba°de ældre fans af dansk hiphop kender musikken, og de helt unge hoppede med pa° vognen, da Pedes 10 a°r gamle nummer, Hun Vil Ha, sidste a°r gik viralt pa° TikTok.
Pede B er en institution i dansk rap og det er nu han høster de sidste to a°rtiers arbejde. Publikum, streams og kendskab har aldrig været større, og det kan landets spillesteder og festivaler nyde godt af.
Modtag nyheder om begivenheder i Porten og den kommende bydel Vridsløse. Tilmelding foregår foreløbig via hjemmesiden Vridsløse.dk.