Porten er det nye samlingspunkt for iværksætteri, kreativitet og fællesskab i hjertet af Albertslund. Vi åbner op for store og små oplevelser alt fra øl og rock til kunst og fortællinger.
Planlæg dit kommende besøg her.
Den ikoniske grønne port bliver omdrejningspunktet for et nyt kulturelt centrum, der under navnet ’Porten’ bliver et trækplaster og samlingspunkt for hele Albertslund.
Læs mereDødsgangen er en ny udendørs endagsmetalfestival i Porten Vridsløse, der ligger i det nu nedlagte Vridsløselille Statsfængsel. Her kan gæsterne glæde sig til at opleve 5 af de bedste danske metalbands bryde lydmuren i gårdområdet. I det historiske fængsel, kan du nyde dit sidste måltid, og få en specialøl fra det lokale bryggeri Slowburn. Soundtracket til dine sidste timer på jorden bliver leveret af:
KONVENT
KATLA
STRYCHNOS
LIVLØS
NAKKEKNAEKKER
(Forbrændingen tager ikke ansvar for henrettelser, overnaturlige fænomener, og ødelagte trommehinder)
__________________________________
FORSALG: 349 DKK
UNGBILLET: 225 DKK
DØRSALG: 369 DKK
__________________________________
Rødder optager næring, indgår i mangeartede netværk, skaber jordstruktur og er fundamentet under hele det produktionsapparat, som muliggør livets cirkulation.
Kunstnerne Maria Viftrup og Kigge Mai Hvid undersøger de systemer, som udspiller sig under og over jorden. De betragter de underjordiske strukturer som en kolossal organisk fabrik, hvor alt liv og død produceres og gentages.
I Vridsløselille Statsfængsel fylder de cellerne med hver deres værker, som udforsker rødders æstetik og systematik gennem silhuetter, skygger og aftegninger og nye sammensætninger.
De stedsspecifikke værker refererer tilbage til en tid, hvor samfundets ‘rødder’ afsonede deres tid i ‘skyggen’. Når længslen efter livet udenfor blev for stor, tegnede de naturbilleder på cellevæggene. Disse tegninger blandes nu med Viftrup og Hvids botaniske motiver, jord og skygger.
Maria Viftrups værker sætter rødder, plante- og plastikdele i scene som intrikate fabrikker, hvor det er uvist, hvad der produceres.
Kigge Mai Hvids værker bruger gentagelser, skygger og fordoblinger til at gøre røddernes usynlighed synlig. Hvad foregår under eller over jorden – hvad er grene og hvad er rødder?
På fængselsgangen udstiller kunstnerne et nyt fælles værk, som efterfølgende skal ’udplantes’ i landskabet omkring boligforeningen AAB’s afd. 38, Brønshøj. Værket består af 125 minimale ’museer’, som hver indeholder ét fund indsamlet omkring boligblokkene i Brønshøj. Værket er en hyldest til (bio)diversiteten i området og de mennesker, dyr, planter og plastikdimser der har slået rødder for at leve der i et sammenviklet fællesskab.
I forbindelse med udstillingen afholdes en sanselig samtalesalon, hvor Hvid og Viftrup vil dele deres begejstring for rødder, mens publikum guides i at tegne Rod/Systemer i og med lokal jord fra Statsfængslets område.
Tidspunkt: 22. juni kl. 17-19. Læs mere her
Rod/System kan opleves frem til den 29. juni 2023. Hver torsdag og søndag kl. 13 i hele udstillingsperioden inviterer Renæssancejord til omvisning, hvor en kunstfaglig medarbejder vil give en introduktion til udstillingen og værkerne.
Maria Viftrup arbejder med omsorg for det uværdsatte, det mindste, det støvede og det sanselige. Hendes værker er undersøgelser af sammenhænge mellem små eksistenser og store materialestrømme. Viftrup arbejder i et rodet felt mellem kunst og eksperimenterende design. Maria Viftrup har udstillet på Copenhagen Contemporary med kunstnergruppen Ingenmandsland, haft soloudstillinger på Augustiana Kunsthal og Galerie Pi, og været artist-in-recidence på ARoS Kunstmuseum. Hun har modtaget flere arbejdslegater fra Statens Kunstfond, samt vundet prisen Danish Design Award Young Talent 2019. Hun er uddannet fra Designskolen Kolding i 2019.
Kigge Mai Hvids kunstneriske arbejde centreres om biodiversitet og botaniske materialer og har udgangspunkt i hendes langvarige arbejde med bæredygtighed. Hvids værker er delikate eftertanker om den falmende forståelse for afhængigheden mellem mennesker og planter.
Kigge havde en 22-årig karriere som adm. dir. bag sig – hvor hun grundlagde Øksnehallen i København og verdens største pris for bæredygtigt design INDEX: Award – da hun genoptog sin kunstneriske karriere fra de tidligere år. Hun har udstillet på Kunstnernes Efterårsudstilling, Kunsthal Augustina, Galleri Garde, Det Grå Fyr og løst kunstneriske opgaver for bl.a. Aarhus Universitet, Børneriget, Aarhus Festuge, boligforeningen AAB, DAB, Statens Kunstfond og A.P. Møller Fonden.
ENTRE & ÅBNINGSTIDER
Entré: gratis
Åbningstider 2023-2024:
Torsdag kl. 11-15
Søndag kl. 11-15
Venue: Porten Vridsløse - Ny Kirke
Døre: 20:00
Show: 21:00
Billetter: 149 DKK
Ungbillet (under 25 eller studerende): 99 DKK
____________
Housebroke
Housebroke er en DIY indierock artist, med base i soveværelsesstudiet i Nordvest. Her processeres følelserne mellem rod, kabler og vinglas, når sangene tager form og indspilles i aftentimerne indtil naboerne klager.
Bag projektet banker et hjerte for upoleret, skranglet lyd og poppede melodier, med forbilleder som Pavement, Elliott Smith og Silver Jews. Det upolerede og personlige dyrkes, frem for at stræbe efter kompleksitet eller teknisk snilde. Stemmen knækker oftere, end den rammer den høje tone perfekt, men det vigtigste er at have noget på hjerte og lade det komme ud uden filter.
Teksterne kredser om barndommen i Albertslund, generationstraumer, eskapistiske ungdomsdrømme og en nu voksen hverdag med få penge og mange håb.. Oftest besidder sangene en eksistentialistisk tristhed, men samtidigt også vittige one-liners og et glimt i øjet.
Live løftes musikken af et band, der skaber dynamiske skift mellem stille ballader og punkede, højenergiske numre, hvor følelserne får frit løb. Det er punket, spraglet og uperfekt – en energisk suppedas, hvor følelsen altid vinder over perfektionen.
Housebroke er både spydigt, sarkastisk og pinligt oprigtigt. Det er musik, der drømmer om at røre folk – om det så er med slidte dansesko, et grin eller en tåre.
Kom og oplev Housebroke live i kirken i Vridsløselille Fængsel, hvor soveværelsets intime stemning bliver forvandlet til en eksplosiv, fællesskabsfyldt oplevelse. Housebroke-familien glæder sig til at gå amok i kirken og åbne op for en dag med kunst, kaos og community i centrum. <3
Smooch!
Smooch! is THE ONE AND ONLY all-girl punk rock band from Copenhagen with
rockabilly, rock ‘n’ roll, and punk rock influences.
With Noa on bass, Luvviedane on guitar, Sara on drums, and Babe with her
beautiful, dark soul-infused voice, Smooch! becomes a single entity. Smooch! creates music to not only set the vibe for any function, but also to tell stories - especially to illuminate the many different experiences of womanhood.
Taking inspiration from bands such as The Cramps, The Runaways and L7,
Smooch! create their own unique sound of classic rock ‘n’ roll and punk rock
which is unveiled in their recent debut EP with songs such as; “Dreamer”, “Pick
Me Apart” and “Pig Pen”.
Her kan du læse, hvad Oure Efterskole skriver om forestillingen:
De ikoniske rammer på Vridsløselille Statsfængsel bliver tirsdag og onsdag d. 27. og 28. maj omformet til en fantastisk forestilling.
Oure Efterskoles scenekunst linje rykker ind i det gamle fængsel og omdanner de ikoniske rammer med en selvskrevet forestilling.
Forestillingen vil indeholde ligeligt egne og eksisterende musikkompositioner, samt egne dansekoreografier.
Handlingen udspiller sig i fængslet, hvor vi følger tre skæbner, som på en skæbnesvanger aften får sammenflettet deres liv.
Dato:
Tirsdag d. 27. maj kl. 19.30 - Hold øje på siden her på opdateringer om forestilling og billetinformation. Siden opdateres snart.
Onsdag d. 28. maj kl. 19.30 - Hold øje på siden her på opdateringer om forestilling og billetinformation. Siden opdateres snart.
Forestillingen varer en time.
Er du en ægte filmnørd, eller vil du bare have en sjov aften med vennerne? Så er Film-bandens film quiz lige noget for dig!
Film-banden - også kendt som Alberte & Malte står for Filmquiz. De er to filmstuderende med en kæmpe passion for film. De har derfor lavet en quiz, hvor I kan komme og teste jeres filmviden. I vil kunne opleve en sjov og spændende aften fyldt med filmhistorie, og der vil blive dykket ned i alt fra ikoniske klassikere til de nyeste biografhits!
Der er fede præmier på spil – og vigtigst af alt: masser af filmhygge!
Datoer:
20 februar
27 marts2
4 april
29 maj
19 juni
Kom og vær med som et hold, par eller solo!
Quizzen afholdes på dansk eller engelsk afhængig af deltagerne.
Modtag nyheder om begivenheder i Porten og den kommende bydel Vridsløse. Tilmelding foregår foreløbig via hjemmesiden Vridsløse.dk.