Porten er det nye samlingspunkt for iværksætteri, kreativitet og fællesskab i hjertet af Albertslund. Vi åbner op for store og små oplevelser alt fra øl og rock til kunst og fortællinger.
Planlæg dit kommende besøg her.
Den ikoniske grønne port bliver omdrejningspunktet for et nyt kulturelt centrum, der under navnet ’Porten’ bliver et trækplaster og samlingspunkt for hele Albertslund.
Læs mereMan kan komme allerede fra klokken 18:00 af og hygge og mingle med andre fans, inden vi starter filmen kl. 20:00.
Der vil være tager lidt af fanklubbens merchandice med derud til salg, vi har en lille smule i overskud fra tidligere, t-shirts, bøger m.v., men endnu vigtigere er, at skuespiller og forfatter Claus Rudbeck kommer derud og tager sin egen bog med "Dem jeg mødte på vejen" som kan købes ved arrangementet. Normalt koster bogen 350 kr. i boghandlen hos Arnold Busck på Købmagergade i København, men Claus sælger bogen til arrangementet for blot 300 kr. og mon ikke I så kan få den signeret samtidig. Bogen handler om alle de mange venner og bekendtskaber Claus har haft inden for teaterverdenen, og hans fortællinger af deres historier derfra. Mega hyggelig bog med mange sjove og rørende fortællinger med blandt andre Ove Sprogøe, Helle Virkner, John Martinus og mange flere
Der kan købes popcorn og slushice til rimelige priser derude i vores lille bod, dog kan vi ikke garantere stole til alle, da op imod 100 stole er en del, så umiddelbart er vores tanke, at man tager sin egen klapstol eller et tæppe med, og kan sidde på jorden, men vi arbejder på at kunne skaffe en del stole
Det er fanklubbens allerførste udendørsvisning, så alt er en test, for at kunne forme de allerbedste udendørsvisninger til jer fremadrettet, så kom ud og hjælp dem med at skabe den herlige Olsen Banden stemning, der altid er når vi er sammen.
Billetterne koster 50 kr./stk.
Dog vil regnvejr på dagen stadig kunne medfører en aflysning, da det er udendørs, men så får man naturligvis sine penge retur.
Ensomheden har mange ansigter, der lever dør om dør. Operaen ‘HJEM’ tager ensomhedens væsen i hånden for langsomt og kærligt at føre det længere ud i lyset mod et fællesskab. Glæd dig til en overrumplende, genrebrydende og dybt humanistisk operaoplevelse under urpremieren i Porten.
Her er væggene og de lange gange fulde af fortællinger om savn og desperation. HJEM indtager den forladte bygning med en ensom celloens smukke, dissonante klange, i et møde med både intimt personlige og urkraftfulde sangstemmer. I en fængselsvandring får publikum mulighed for at mærke ensomhedens smerte og fællesskabets kraft, når 40 statister i et kæmpe Ensomhedens Kor fører publikum gennem de tomme gange. Hver forestilling afrundes med fællesspisning i stemningsfyldte sensommerrammer.
‘HJEM’ skaber autentiske og nære møder mellem publikum og performere, når digter Stine Rejnholdts poetiske libretto giver stemme til virkelige menneskers fragmenterede og skjulte fortællinger om ensomhed. Den prisvindende komponist og cellist Josefine Opsahl har komponeret ‘HJEM’ til fængslet, som bliver instrueret af den anerkendte instruktør Nullo Facchini.
I det 160 år gamle statsfængsel inviterer dette stærke kunstneriske hold publikum helt ind i ensomheden, samtidig med at mødet i musikken indgyder håb for en vej ud af den.
Man 14.08.23 17.30
Tirs 15.08.23 17.30
Ons 16.08.23 17.30
Tors 17.08.23 17.30
Fre 18.08.23 17.30
Lør 19.08.23 12.00 & 17.30
Søn 20.08.23 12.00 & 17.30
To timer og 45 minutter inklusiv fællesspisning.
Synges på dansk.
Forestillingen foregår som en vandring, og er ikke egnet til dårligt gående.
375 kroner
Billetten er inklusiv indisk festmiddag (vegetarisk). Allergi mod gluten og laktose kan imødekommes.
Komponist: Josefine Opsahl
Librettist: Stine Rejnholdt
Instruktør: Nullo Facchini
Scenograf: Sara Topsøe-Jensen
Lyddesign: Sebastian Vinther Olsen
Cellist: Andrew Power
Solister: Nina Bols Lundgren (sopran), Nana Bugge Rasmussen (mezzosopran), Magnus Gislason (tenor) og Steffen Bruun (bas)
Ensomhedens Kor: 40 statister, primært fra Albertslund
Korindstudering ved: Ditte Rejnholdt
Lystekniker Troels Jakob Jensen
Produktionsassistent Idalucia Fillippa Solvig Jensen
Instruktørassistent: Lisa Pernilla Forsell
Venue: Porten Vridsløse - Ny Kirke
Døre: 20:00
Show: 21:00
Billetter: 149 DKK
Ungbillet (under 25 eller studerende): 99 DKK
____________
Housebroke
Housebroke er en DIY indierock artist, med base i soveværelsesstudiet i Nordvest. Her processeres følelserne mellem rod, kabler og vinglas, når sangene tager form og indspilles i aftentimerne indtil naboerne klager.
Bag projektet banker et hjerte for upoleret, skranglet lyd og poppede melodier, med forbilleder som Pavement, Elliott Smith og Silver Jews. Det upolerede og personlige dyrkes, frem for at stræbe efter kompleksitet eller teknisk snilde. Stemmen knækker oftere, end den rammer den høje tone perfekt, men det vigtigste er at have noget på hjerte og lade det komme ud uden filter.
Teksterne kredser om barndommen i Albertslund, generationstraumer, eskapistiske ungdomsdrømme og en nu voksen hverdag med få penge og mange håb.. Oftest besidder sangene en eksistentialistisk tristhed, men samtidigt også vittige one-liners og et glimt i øjet.
Live løftes musikken af et band, der skaber dynamiske skift mellem stille ballader og punkede, højenergiske numre, hvor følelserne får frit løb. Det er punket, spraglet og uperfekt – en energisk suppedas, hvor følelsen altid vinder over perfektionen.
Housebroke er både spydigt, sarkastisk og pinligt oprigtigt. Det er musik, der drømmer om at røre folk – om det så er med slidte dansesko, et grin eller en tåre.
Kom og oplev Housebroke live i kirken i Vridsløselille Fængsel, hvor soveværelsets intime stemning bliver forvandlet til en eksplosiv, fællesskabsfyldt oplevelse. Housebroke-familien glæder sig til at gå amok i kirken og åbne op for en dag med kunst, kaos og community i centrum. <3
Smooch!
Smooch! is THE ONE AND ONLY all-girl punk rock band from Copenhagen with
rockabilly, rock ‘n’ roll, and punk rock influences.
With Noa on bass, Luvviedane on guitar, Sara on drums, and Babe with her
beautiful, dark soul-infused voice, Smooch! becomes a single entity. Smooch! creates music to not only set the vibe for any function, but also to tell stories - especially to illuminate the many different experiences of womanhood.
Taking inspiration from bands such as The Cramps, The Runaways and L7,
Smooch! create their own unique sound of classic rock ‘n’ roll and punk rock
which is unveiled in their recent debut EP with songs such as; “Dreamer”, “Pick
Me Apart” and “Pig Pen”.
Her kan du læse, hvad Oure Efterskole skriver om forestillingen:
De ikoniske rammer på Vridsløselille Statsfængsel bliver tirsdag og onsdag d. 27. og 28. maj omformet til en fantastisk forestilling.
Oure Efterskoles scenekunst linje rykker ind i det gamle fængsel og omdanner de ikoniske rammer med en selvskrevet forestilling.
Forestillingen vil indeholde ligeligt egne og eksisterende musikkompositioner, samt egne dansekoreografier.
Handlingen udspiller sig i fængslet, hvor vi følger tre skæbner, som på en skæbnesvanger aften får sammenflettet deres liv.
Dato:
Tirsdag d. 27. maj kl. 19.30 - Hold øje på siden her på opdateringer om forestilling og billetinformation. Siden opdateres snart.
Onsdag d. 28. maj kl. 19.30 - Hold øje på siden her på opdateringer om forestilling og billetinformation. Siden opdateres snart.
Forestillingen varer en time.
Er du en ægte filmnørd, eller vil du bare have en sjov aften med vennerne? Så er Film-bandens film quiz lige noget for dig!
Film-banden - også kendt som Alberte & Malte står for Filmquiz. De er to filmstuderende med en kæmpe passion for film. De har derfor lavet en quiz, hvor I kan komme og teste jeres filmviden. I vil kunne opleve en sjov og spændende aften fyldt med filmhistorie, og der vil blive dykket ned i alt fra ikoniske klassikere til de nyeste biografhits!
Der er fede præmier på spil – og vigtigst af alt: masser af filmhygge!
Datoer:
20 februar
27 marts2
4 april
29 maj
19 juni
Kom og vær med som et hold, par eller solo!
Quizzen afholdes på dansk eller engelsk afhængig af deltagerne.
Modtag nyheder om begivenheder i Porten og den kommende bydel Vridsløse. Tilmelding foregår foreløbig via hjemmesiden Vridsløse.dk.