
Porten er det nye samlingspunkt for iværksætteri, kreativitet og fællesskab i hjertet af Albertslund. Vi åbner op for store og små oplevelser alt fra øl og rock til kunst og fortællinger.
Planlæg dit kommende besøg her.
Den ikoniske grønne port bliver omdrejningspunktet for et nyt kulturelt centrum, der under navnet ’Porten’ bliver et trækplaster og samlingspunkt for hele Albertslund.
Læs mere

DIVAER BAG TREMMER - DRAGSHOW I FÆNGSLET
Der bliver lukket op for underholdningen i Porten, når dragqueens Diana Diamond, vinder af "Absalons Dragrace S1" og kendt fra "Matchet på mælkevejen", samt Di Di Cancerella, vinder af "Zulus Store Dragdyst" og kendt fra “Klovn The Final” og “En Fabulous Familie”, sætter gang i festen!
Med inspiration fra venuet er temaet for showet nemlig fængslet! Ikke at det gør det mindre extravagant, for det bliver nemlig altid et “fængslende” show, med glamour, glimmer og festivitas!
Så glæd dig til en aften med to af Danmarks yndigste dragqueens, når de er værtinder for aftenens show.
______________
Venue: Porten Vridsløse - Værkstedet
Døre: 20:00
Show: 21:00
Billet: 149 DKK
Ungbillet (under 25 eller studerende): 99 DKK

Dato: 4. juni og 5. juni
Tid: 19.00-22.00
Entré: Gratis
Indgang: Porten er åben fra 18.30-19.20. Se skilte foran Porten for yderligere information ved ankomst.
Fortiden brager sammen med fremtiden, når nogle af nutidens mest lovende musikere og musikskabere tænder for lyden inde bag de 160 år gamle, ikoniske fængselsmure i Albertslund.
To aftener 4. og 5. juni overtager studerende fra RMC det tidligere Vridsløselille Statsfængsel med et spændende, højaktuelt og eklektisk sammensat koncertprogram, der er særligt skabt til og inspireret af rammerne i det usædvanlige bygningskompleks.
Vridsløse Takeover er gratis for publikum og præsenteres af RMC i samarbejde med det lokale spillested Forbrændingen og med Porten, der er Albertslunds nye kulturelle samlingspunkt i de historiske bygninger på den gamle fængselsgrund.
De to koncertaftener er udviklet og kurrateret af de studerende selv til det nedlagte fængsels spektakulære inde- og udearealer – herunder det centrale panoptikon, fængselskirken og en black box-scene i de indsattes udtjente gymnastiksal. Alle koncerter, værker og installationer er opstået i samskabende processer og fællesskaber.
Det detaljerede program til Vridsløse Takeover offentliggøres kort før det går løs – forvent et samtidsmusikalsk kalejdoskop med udtryk fra hele spektret mellem udforskende lydkunst og medrivende pop.
I alt 26 kunstnere afslutter det første år på deres kandidatuddannelse med at undersøge potentialet og værdien i at forene musikalske ideer og visioner i kunstneriske partnerskaber og samskabelse.

Jaguaren i Skoven fejrer udgivelsen af det nye album Laber Larve med forårskoncert i Atelierhaven, Porten Vridsløse (tidligere Statsfængsel Vridsløselille)
17:00 - Kom og hæng ud til fyraftensøl
19:00 - Koncert
Fri entré, billig øl og mulighed for at tage med egen madkurv
Mikrobryggeriet Slowburn sælger også lækker øl lige ved siden af
------------------------------------------------------------------
Jaguaren i Skoven:
Jaguaren i Skoven er en underholdende kat, der gør sig i smukke melodier og listig rockmusik inspireret af bl.a. The Doors og Kim Larsen.
I front er Jack Skov, der synger og spiller lidt af hvert, godt hjulpet af Velourhanens luftige guitar og June Skovs lokkende orgeltoner. Bag de sydende trommer sidder Psykolars, der vil ud i friheden. Og Bæver spiller bas.
Gruppen udgav i 2021 debutalbummet Skattejagt, et vildtvoksende, psykedelisk popalbum på dansk. Med titler som Release the Witch, Tudse, Langt Fra København og H.C. Andersen Vandt VM kastede Jaguaren i Skoven sig ud i det nye Danmark, og snart udkommer gruppens 2. album Laber larve - ifølge Jack en slags dansk opfølger til John Lennons Imagine.
Glæd dig til at møde det farligste dyr i skoven live!


Slowburn inviterer indenfor i bryggeriet til deres ugentlige 'Tour & Tasting'. Lær om produktionen bag deres øl, og bliv klogere på Slowburns vision, imens du smager dig igennem fem af deres karakteristiske øl.
Nedenfor kan du læse mere om deres arrangement her i Porten - og du kan altid kontakte dem direkte på info@slowburn.coop.
On Fridays we invite you inside our brewery for a guided Tour & Tasting. You will learn the basics behind how beer is brewed and thestory and vision of our project while you get an in depth tasting of 5 different beers in 15 cl pours.
To add to the Friday fun, you will get 10% discount at our cozy Taproom after the tasting (same day only). The Taproom is open 15:00-00:00 with 10 beertaps, grilled cheese sandwiches, board games and more.
Address: Slowburn Brewing Co-op Fængselsvej 43 2620 Albertslund
Every Friday
Start: 16.30
Duration: 1-1,5 hours
Ticket: 250kr
Ticket link: https://slowburn.coop/products/tour-tasting
Language: The tour will often be held in Danish, but we can't guarantee it, and if we have non-Danish speaking guests attending we will do it in English.

Hos Riddlehouse kan I besøge hele ni Escape Rooms.
Her kan I prøve Danmarks eneste Olsen Banden-Escape Rooms, der er inspireret af de ikoniske og folkekære film.
Er I mere til en dramatisk fangeflugt, skal man ikke snyde sig selv for ”Flugten fra Vridsløselille” – sjove og spændende Escape Rooms indrettet i de gamle fængselsceller.
Vil I opklare fængslets dybeste og mest dunkle hemmeligheder, så er ”Urban Explorers: The Prison”, det rette Escape Room for jer.
Uanset hvad I vælger, så garanterer vi autentiske rammer og en oplevelse udover det sædvanlige!
Alle kan være med, og alle er velkommen.
Riddlehouse holder åben mandag-søndag, kl. 10-21.

Modtag nyheder om begivenheder i Porten og den kommende bydel Vridsløse.




