Porten er det nye samlingspunkt for iværksætteri, kreativitet og fællesskab i hjertet af Albertslund. Vi åbner op for store og små oplevelser alt fra øl og rock til kunst og fortællinger.
Planlæg dit kommende besøg her.
Den ikoniske grønne port bliver omdrejningspunktet for et nyt kulturelt centrum, der under navnet ’Porten’ bliver et trækplaster og samlingspunkt for hele Albertslund.
Læs mereHer kan du læse, hvad Oure Efterskole skriver om forestillingen:
De ikoniske rammer på Vridsløselille Statsfængsel bliver tirsdag og onsdag d. 27. og 28. maj omformet til en fantastisk forestilling.
Oure Efterskoles scenekunst linje rykker ind i det gamle fængsel og omdanner de ikoniske rammer med en selvskrevet forestilling.
Forestillingen vil indeholde ligeligt egne og eksisterende musikkompositioner, samt egne dansekoreografier.
Handlingen udspiller sig i fængslet, hvor vi følger tre skæbner, som på en skæbnesvanger aften får sammenflettet deres liv.
Dato:
Tirsdag d. 27. maj kl. 19.30 - Hold øje på siden her på opdateringer om forestilling og billetinformation. Siden opdateres snart.
Onsdag d. 28. maj kl. 19.30 - Hold øje på siden her på opdateringer om forestilling og billetinformation. Siden opdateres snart.
Forestillingen varer en time.
Gå på opdagelse i det historiske museum om Statsfængslet Vridsløselille og se alle de udstillede klenodier, fotografier, registre og mapper fra den knap 160 års fængslende historie bag den ikoniske port.
Se også de udstillede genstande som fængslets fanger og indsatte har lavet gennem tiden; alt fra hashpiber til reb brugt i flugtforsøg.
Museets kustoder består af fængslets tidligere ansatte som kan besvare alle spørgsmål om livet bag tremmer, og beretter om de utrolige historier, som er sket bag Vridsløses tykke mure.
Museets adresse er Fængselsvej 2, 1. sal., lige ved siden af fængslet
Entre kr. 25., kontant eller MobilePay ved indgangen.
Målgruppe 10+ (for interessen især)
En adgang til museet giver ikke adgang til selve fængslet.
Rundvisning i det tidligere fængsel kan bestilles på Porten.dk - her kan du bestille rundvisning til de fleste weekender kl. 12.00 og 14.30.
Sidste år have Porten besøg af det kunstneriske ensemble One Time Only og i år er vi igen så heldige at kunne byde dem velkommen i Porten til hele to koncerter i april.
Læs nedenfor hvad One Time Only har arbejdet hårdt på, og hvilken forestilling, som venter bag den grønne port:
Claude Cahun satte afgørende præg på det 20. århundredes surrealistiske kunststrømning – som forfatter, fotograf og skulptør, men også som non-binær politisk aktivist, da højredrejede, fascistiske vinde fejede henover Europa i 1930’erne og truede ytringsfriheden.
Cahuns på flere måder aktuelle historie har inspireret ensemblet One Time Only til operaen ‘And I saw a new Heaven and a new Earth’, som sammenfletter elsket musik af franske komponister som Debussy og Roussel med nyskrevet tale.
Koncerten sætter lyd på Claude Cahuns ekstraordinære liv med fokus på den periode, som den jødiske kunstner tilbragte i fængsel.
One Time Only består af komponist Cornelia Karlsson, den elektroniske komponist og lyd- og lysdesigner Emil Vodder, fløjtenist Antonios Akrivopoulos, pianist Karin Jakobsson og sopran Snæfríður Björnsdóttir. Ensemblet trækker på deres forskellige instrumenter, nationaliteter og erfaringer i en multidisciplinær tilgang til operaformatet og har tidligere blandt andet stået bag en techno-opera.
Koncertoplevelsen vil starte foran den ikoniske grønne port, hvor publikum vil blive mødt og ført ind i det første rum Panoptikon. Herefter den tidligere fængselsafdeling A2 for til sidst at ende i isolationsgårdene udenfor.
Datoer og tider:
16. april kl. 17.00
18. april kl. 19.30
Billetpris:
100 DKK eks. billetgebyr
Se øverst for link til billetkøb samt mere information
Museet om Statsfængslet Vridsløselille holder åbent den sidste søndag i hver måned fra kl. 13.00-15.00. Find dem på Facebook og orientér dig om seneste nyt inden dit næste besøg.
Gå på opdagelse i det historiske museum om Statsfængslet Vridsløselille og se alle de udstillede klenodier, fotografier, registre og mapper fra den knap 160 års fængslende historie bag den ikoniske port.
Se også de udstillede genstande som fængslets fanger og indsatte har lavet gennem tiden; alt fra hashpiber til reb brugt i flugtforsøg.
Museets kustoder består af fængslets tidligere ansatte som kan besvare alle spørgsmål om livet bag tremmer, og beretter om de utrolige historier, som er sket bag Vridsløses tykke mure.
Museets adresse er Fængselsvej 2, 1. sal, lige ved siden af fængslet
Entre kr. 25., kontant eller MobilePay ved indgangen.
Målgruppe 10+ (for interessen især)
En adgang til museet giver ikke adgang til selve fængslet. Rundvisning i det tidligere fængsel kan bestilles ved at klikke her - her kan du bestille rundvisning til de fleste weekender kl. 12.00 og 14.30.
OCR Vestegnen (Obstacle Course Racing) er et træningsfællesskab for alle, og alle kan deltage.
Hvis man ikke er medlem kan man betale pr. måned eller pr. gang.
Tilmelding sker via OCR's Facebook side.
Mandags OCR Workout (WOD), kl. 17.30-18.00 i Porten
Her laver vi en super lækker WOD (Workout of the day) med OCR og hybrid træning, funktionel styrke, OCR teknik og cardio-inspireret træning.
Det foregår uden- og indendørs og alle kan være med. Træningen er skalérbar, hvor vi tager udgangspunkt i den enkeltes niveau.
Tirsdags Hybrid workout (WOD) kl. 19.00-20.00 i Porten
Om tirsdagen byder vi på træningstur bag murene. Det bliver en WOD, der byder på styrke, cardio og endurance med inspiration fra fitness race som f.eks. HYROX.
Det foregår uden- og indendørs og alle kan være med.
Vores træning er altid skalérbar, hvilket vil sige, at alt er med udgangspunkt i den enkeltes niveau.
Torsdags OCR -Åben bane og teknik træning kl. 16.30-18.00 i Porten
Torsdage åbner vi banen til Åben Træning fra kl. 16:30 til 18:00 – kom og træn i dit eget tempo, få tips og hyg med holdet.
Uanset niveau er du velkommen – det handler om fællesskab, udvikling samt en masse sved og gode grin!
Torsdags Hybrid workout (WOD) kl. 17.00-18.00 i Porten
Om torsdagen byder vi på træningstur bag murene. Det bliver en WOD, der byder på styrke, cardio og funktionelle øvelser. Det foregår uden- og indendørs og alle kan være med.
Også om torsdagen er vores træning skalérbar, hvilket vil sige: hybridtræning, funktionel styrketræning og cardio - altsammenmed udgangspunkt i den enkeltes niveau.
Lørdags workout (WOD) kl. 10.00-11.00 i Porten
Om lørdagen byder vi på træning bag murene. Det bliver en WOD, der byder på styrke, cardio og funktionelle øvelser. Det foregår uden- og indendørs og alle kan være med.
Også om lørdagen er vores træning skalérbar, hvilket vil sige: hybridtræning, funktionel styrketræning og cardio - altsammen med udgangspunkt i den enkeltes niveau.
Obstacle Course Racing er det ultimative sports- og træningsfællesskab på Vestegnen, med medlemmer fra hele landet.
Vi deler en passion for træning, en aktiv livsstil og fællesskab!
Hos OCR Vestegnen dyrker vi bl.a. OCR (forhindringsløb), HYROX inspireret, funktionel styrketræning, trail og almindelige løb.
Ligegyldigt om du er nybegynder, erfaren atlet, motionist eller eliteudøver, så er her plads til alle, uanset alder konditionsniveau.
I OCR Vestegnen handler det om fællesskab, hvor du kan finde hjælp, motivation og den ”hestesko”, der nogle gange mangler.
OCR Vestegnen er ikke bare en sports- og idrætsforening - vi er et aktivt medlem af DGI. Vi er dedikerede til at skabe et stærkt fællesskab, hvor alle føler sig velkomne og understøttet, uanset niveau.
Vores fokus er at inspirere og motivere vores medlemmer til at nå deres træningsmål, og skabe sjove og udfordrende oplevelser sammen.
Se mere på vores Facebook side og hjemmeside.
Vi ser frem til at byde dig velkommen i vores OCR-familie og dele det adrenalinsus, som vores sport har at tilbyde.
Slowburn inviterer indenfor i bryggeriet til deres ugentlige 'Tour & Tasting'. Lær om produktionen bag deres øl, og bliv klogere på Slowburns vision, imens du smager dig igennem fem af deres karakteristiske øl.
Nedenfor kan du læse mere om deres arrangement her i Porten - og du kan altid kontakte dem direkte på info@slowburn.coop.
On Fridays we invite you inside our brewery for a guided Tour & Tasting. You will learn the basics behind how beer is brewed and thestory and vision of our project while you get an in depth tasting of 5 different beers in 15 cl pours.
To add to the Friday fun, you will get 10% discount at our cozy Taproom after the tasting (same day only). The Taproom is open 15:00-00:00 with 10 beertaps, grilled cheese sandwiches, board games and more.
Address: Slowburn Brewing Co-op Fængselsvej 43 2620 Albertslund
Every Friday
Start: 16.30
Duration: 1-1,5 hours
Ticket: 250kr
Ticket link: https://slowburn.coop/products/tour-tasting
Language: The tour will often be held in Danish, but we can't guarantee it, and if we have non-Danish speaking guests attending we will do it in English.
Modtag nyheder om begivenheder i Porten og den kommende bydel Vridsløse. Tilmelding foregår foreløbig via hjemmesiden Vridsløse.dk.