Porten er det nye samlingspunkt for iværksætteri, kreativitet og fællesskab i hjertet af Albertslund. Vi åbner op for store og små oplevelser alt fra øl og rock til kunst og fortællinger.
Planlæg dit kommende besøg her.
Den ikoniske grønne port bliver omdrejningspunktet for et nyt kulturelt centrum, der under navnet ’Porten’ bliver et trækplaster og samlingspunkt for hele Albertslund.
Læs mere

d. 16. og 17. april
19.30
1 time 15 min
Gratis - begrænset antal billetter! Først til mølle.
Oure Efterskole Scenekunst-Linje vækker Vridsløselille Fængsel til live i ny forestilling om frihed i et ungt menneskes perspektiv.
Det tidligere Vridsløselille Fængsel danner rammen om en nyscenekunst forestilling, hvor musik, dans og korte skuespil-scener smelter sammen i en intens og sanselig helhedsoplevelse.
Med afsæt i stedets historie undersøger forestillingen, hvad frihed eller mangel på samme er i de unges perspektiv.
Forestillingen bygger påde unges egne fortællinger og forståelser – formet i et tæt samarbejde mellem elever fra Oure Scenekunst og deres undervisere.
Sammen har de udviklet et værk, hvor personlige perspektiver møder koreograferede forløb og scenisk iscenesættelse.
"Vi har været optaget af, hvordan de unges stemmer og tanker om frihed kunne træde frem i mødet med et sted, der rummer så stærke fortællinger om tabet af frihed."
Udtaler Niels Juhl Boesen, skuespilunderviser på Oure efterskole.
“Man havde et brændende ønske om frihed - om det så bare var et par timer i isolationen, hvor man kun kan drømme sig ud på den anden side af murene.”
Citat fra tidligere indsat.
Forestillingen er en samlet kunstnerisk produktion, hvor koreografi, musik og sceniske nedslag til sammen udfolder en nuanceret undersøgelse af, hvad frihed er for et ungt menneske i nutidens Danmark.
Forestillingen begynder kl. 19.30
Mødested foran den grønne hovedport, Fængselsvej 39. Kom 15 minutter før starttidspunkt.
Arrangementet er ikke egnet for kørestolsbrugere.
Porten råder over et stærkt begrænset antal billetter pr forestilling.
Kontakt info@porten.dk for billetter.

Igen i år åbner den ikoniske grønne port ind til kreativt nisseværksted, juleboder, besøg af fængselsnissen, julekoncert, dejlig mad og drikke, og Portens aktører åbner for oplevelser i det gamle fængsel.
Mere info følger
Ønsker du en stadeplads? Læs med jer:
Indtag en fængselscelle til "Jul i Porten" 2026
Har du lyst til at sælge dine bud på årets julegaver, mandelgaver, værtindegaver, i utraditionelle og historiske rammer? Nu har du chancen.
"Jul i Porten" i det tidligere Vridsløselille Statsfængsel er din mulighed for at omdanne en autentisk fængselscelle til din helt egen, lille butik!
Dette er fjerde år, vi åbner den ikoniske grønne port, og de forrige år har været en stor succes med over tusindevis af gæster dagligt.
Så der er masser af potentielle kunder til dine unikke julegaver.
Hvad tilbyder vi?
- Din egen fængselscelle på 7 m² med bord og stol.
- En unik salgsplatform i historiske rammer med masser af besøgende.
Pris:
TBA
Hvornår?
Jul i Porten: Lørdag d. 5. december og søndag d. 6. december kl. 11-16 (begge dage).
Opsætning: TBA
Som stadeholder forpligter du dig til at holde din butik åben og bemandet begge dage fra kl. 11-16.
Hvad skal du sælge?
Vi ønsker et bredt udvalg af kunsthåndværk, brugskunst, design, kunst, delikatesser og julerelaterede produkter.
Sådan ansøger du:
Du kan i løbet af i år sende os en mail på info@porten.dk, som indeholder:
• 3-5 fotos af dine fine ting.
• Beskrivelse af dig/din virksomhed og dine produkter.
• Link til hjemmesiden og Instagram-profil, hvis du har en.
Grib chancen for en unik oplevelse – det bliver jul bag tremmerne, når det er bedst!

Hos Riddlehouse kan I besøge hele ni Escape Rooms.
Her kan I prøve Danmarks eneste Olsen Banden-Escape Rooms, der er inspireret af de ikoniske og folkekære film.
Er I mere til en dramatisk fangeflugt, skal man ikke snyde sig selv for ”Flugten fra Vridsløselille” – sjove og spændende Escape Rooms indrettet i de gamle fængselsceller.
Vil I opklare fængslets dybeste og mest dunkle hemmeligheder, så er ”Urban Explorers: The Prison”, det rette Escape Room for jer.
Uanset hvad I vælger, så garanterer vi autentiske rammer og en oplevelse udover det sædvanlige!
Alle kan være med, og alle er velkommen.
Riddlehouse holder åben mandag-søndag, kl. 10-21.

En rundvisning i Vridsløse afhænger af størrelsen på din gruppe.
Er I en lille gruppe på under 10 personer, kan der bookes billet på vores offentlige grupperundvisninger alle lørdage og søndage kl. 12.00 og 14.30 ved at klikke her.
Er I en stor gruppe på minimum 10 personer, kan I sende en forespørgsel med ønske om dato, tidspunkt og deltagerantal. Læs mere ved at klikke her.
Billetpris Ung (12-17 år): 145 dk
Billetpris Voksen (18+år): 165 dk
Vridsløselille Statsfængsel har i mere end 160 år stået som et kendt vartegn for både bydelen Albertslund og for danske og udenlandske Olsen Banden-fans.
Bygget på en øde mark i 1800-tallet stod det 15.000 m² såkaldte ’Forbedringshus på Vridsløselille Mark’ klar til indvielse i 1859. Her havde fangerne udsigt til en afsoning i komplet isolation bag den høje fængselsmur, der stadigvæk omkranser fængslets 30.000 m² areal den dag i dag.
Komplet med sine autentiske fangehuller, sikringsceller, isolationsgårde, volleyballbaner, købmandsbutik, kirke og uddannelsesforløb vidner fængslet ikke blot om grænsen mellem forbrydelse og straf og afsoning og resocialisering. Fængslet vidner også om en historisk lang udvikling i det danske fængsels- og straffesystem, hvor næsten hver en mursten i fængslet fortæller sin egen personlige historie. Kig selv efter på dit næste besøg.
For at invitere alle interesserede med på rejsen, inviterer Porten på en tidsbegrænset og historisk rundvisning i dét der engang var, og dét der snart vil komme.
Som noget helt unikt afholdes rundvisningerne af tidligere fængselsansatte, som vil kombinere Vridsløses historiske nedslag med personlige anekdoter fra egen hverdag i det lukkede fængsel.
Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål til guiden, og blive klogere på livet bag den ikoniske grønne port.
Rundvisningerne stærkt tidsbegrænsede, for snart bliver det gamle fængsel omdannet og inddraget i bydelsudviklingen af Vridsløse.
2 timer
12+ år
Deltagere 12-17år: 145 dkk
Deltagere 18år+: 165 dkk
Rundvisningen i fængslet egner sig ikke til kørestolsbrugere eller gangbesværede.
S-tog linje B og Bx til Albertslund st. Gå 500 meter til Porten, Fængselsvej 39.
Gratis Porten-parkeringspladser på Egon Olsens Vej foran det gamle fængsel.
Dele af rundvisningen foregår udendørs. Påklædning efter vejret.

Museet om Statsfængslet Vridsløselille holder åbent den sidste søndag i hver måned fra kl. 13.00-15.00. Find dem på Facebook og orientér dig om seneste nyt inden dit næste besøg.
Gå på opdagelse i det historiske museum om Statsfængslet Vridsløselille og se alle de udstillede klenodier, fotografier, registre og mapper fra den knap 160 års fængslende historie bag den ikoniske port.
Se også de udstillede genstande som fængslets fanger og indsatte har lavet gennem tiden; alt fra hashpiber til reb brugt i flugtforsøg.
Museets kustoder består af fængslets tidligere ansatte som kan besvare alle spørgsmål om livet bag tremmer, og beretter om de utrolige historier, som er sket bag Vridsløses tykke mure.
Museets adresse er Fængselsvej 2, 1. sal, lige ved siden af fængslet
Entre kr. 25., kontant eller MobilePay ved indgangen.
Målgruppe 10+ (for interessen især)
En adgang til museet giver ikke adgang til selve fængslet. Rundvisning i det tidligere fængsel kan bestilles ved at klikke her - her kan du bestille rundvisning til de fleste weekender kl. 12.00 og 14.30.

Modtag nyheder om begivenheder i Porten og den kommende bydel Vridsløse. Tilmelding foregår foreløbig via hjemmesiden Vridsløse.dk.