Porten er det nye samlingspunkt for iværksætteri, kreativitet og fællesskab i hjertet af Albertslund. Vi åbner op for store og små oplevelser alt fra øl og rock til kunst og fortællinger.
Planlæg dit kommende besøg her.
Den ikoniske grønne port bliver omdrejningspunktet for et nyt kulturelt centrum, der under navnet ’Porten’ bliver et trækplaster og samlingspunkt for hele Albertslund.
Læs mereKunstkollektivet VERTIGO transformerer det gamle panoptikon rum i det nedlagte Vridsløselille Statsfængsel med an ambitiøs lysinstallation og skaber audiovisuelle koncerter med nogen af landets mest spændene elektroniske musikere. En flok lydkunstnere eksperimenterer på et 9 kanals immersivt lydsetup, der omfavner publikum i samspil med Vertigos lys. Lyd og lys udforskes på uvante måder og bringer panoptikon rummet fuldkommen i spil, når det svæver rundt om publikum fra fængslets cellegange.Det bliver samtidigt første gang i fængslets historie at der vil komme levende musik ud i gangene.
- At bringe disse artister sammen med Vertigo i sådan en unik ramme er en drøm, der går i opfyldelse. Alle aftener bliver så markante, at alle i rummet kommer til at huske dem i meget lang tid, fortæller dagligleder af Forbrændingen, Troels Kjeldgaard.
Eventen er en del af Vestegnens Kulturuge, der siden 2013 har været en tilbagevendende festival, der løber over 10 dage i september. Kulturugen har til formål at skabe oplevelse med kunst og kultur for kommunernes borgere og samtidig nuancere omverdens billede af Vestegnen.
Torsdag d. 15 spiller Den Sorte Skole, d. 16 spiller Julie Pavon og d. 17 spiller Elektriske Impulser - Et Musikskoleprojekt.
Professionelle skatere fra den internationale elite, publikum og skateboard-fans fra hele verden har i denne måned boltret sig i København til Copenhagen Open.
Copenhagen Open er en skateboardfestival, der hvert årstrækker sig over flere dage på en række forskellige lokationer i København med opvisninger, konkurrencer og meget mere. I år var det det tidligere Vridsløselille Statsfængsel i regi af Porten, der var festivalens helt særlige lokation.
Copenhagen Open tiltrækker flere professionelle skatere end noget andet skateboard-event i verden, og med dem følger mange internationale medier. En af ambitionerne med festivalen er at promovere Storkøbenhavn som en vigtig scene og udbyder af kultur- og storbyliv med internationalt format.
Copenhagen Open har eksisteret siden 2007, hvor det startede som en mindre konkurrence i CPH Skatepark. Festivalen er herfra vokset til at være en af de mest anerkendte skateboard-begivenheder i verden. Det er frivillige kræfter, der hvert år og med hjælp fra forskellige støtter og sponsorer får stablet arrangementet på benene.
En rundvisning i Vridsløse afhænger af størrelsen på din gruppe.
Er I en lille gruppe på under 10 personer, kan der bookes billet på vores offentlige grupperundvisninger alle lørdage og søndage kl. 12.00 og 14.30 ved at klikke her.
Er I en stor gruppe på minimum 10 personer, kan I sende en forespørgsel med ønske om dato, tidspunkt og deltagerantal. Læs mere ved at klikke her.
Billetpris Ung (12-17 år): 145 dk
Billetpris Voksen (18+år): 165 dk
Vridsløselille Statsfængsel har i mere end 160 år stået som et kendt vartegn for både bydelen Albertslund og for danske og udenlandske Olsen Banden-fans.
Bygget på en øde mark i 1800-tallet stod det 15.000 m² såkaldte ’Forbedringshus på Vridsløselille Mark’ klar til indvielse i 1859. Her havde fangerne udsigt til en afsoning i komplet isolation bag den høje fængselsmur, der stadigvæk omkranser fængslets 30.000 m² areal den dag i dag.
Komplet med sine autentiske fangehuller, sikringsceller, isolationsgårde, volleyballbaner, købmandsbutik, kirke og uddannelsesforløb vidner fængslet ikke blot om grænsen mellem forbrydelse og straf og afsoning og resocialisering. Fængslet vidner også om en historisk lang udvikling i det danske fængsels- og straffesystem, hvor næsten hver en mursten i fængslet fortæller sin egen personlige historie. Kig selv efter på dit næste besøg.
For at invitere alle interesserede med på rejsen, inviterer Porten på en tidsbegrænset og historisk rundvisning i dét der engang var, og dét der snart vil komme.
Som noget helt unikt afholdes rundvisningerne af tidligere fængselsansatte, som vil kombinere Vridsløses historiske nedslag med personlige anekdoter fra egen hverdag i det lukkede fængsel.
Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål til guiden, og blive klogere på livet bag den ikoniske grønne port.
Rundvisningerne stærkt tidsbegrænsede, for snart bliver det gamle fængsel omdannet og inddraget i bydelsudviklingen af Vridsløse.
2 timer
12+ år
Deltagere 12-17år: 145 dkk
Deltagere 18år+: 165 dkk
Rundvisningen i fængslet egner sig ikke til kørestolsbrugere eller gangbesværede.
S-tog linje B og Bx til Albertslund st. Gå 500 meter til Porten, Fængselsvej 39.
Gratis Porten-parkeringspladser på Egon Olsens Vej foran det gamle fængsel.
Dele af rundvisningen foregår udendørs. Påklædning efter vejret.
Tag en tur igennem Egons gamle fængsel inden du og dine hundehoveder og hængerøve finder jer til rette på plænen i fængselsgården, hvor vi viser Olsen Banden På Sporet på storskærm under åben himmel.
I filmen lægger forbryderbanden sig denne gang ud med De Danske Statsbaner, mens kriminalassistent Jensen har travlt med at planlægge politiets sommerudflugt ud i det blå.
Entrébillet: 75 dkk. Klik her for at købe din entrébillet.
Børn mellem 0-5år: 3 dkk stykket. Tre for en 10'er! Klik her for at købe en børnebillet.
Arrangementet har begrænset antal billetter.
Vi opdaterer aftenens sommerkøreplan løbende nedenfor samt på vores Facebook-begivenhed.
Ca. Kl. 19.15-20.00: Ankomst og tur gennem Vridsløse
Ca. Kl. 20.20: Velkomst og interview med skuespiller Søren Steen, som i filmen spiller karakteren Brian Bodyguard.
Ca. kl. 20.30: Filmvisning start
Ca. kl. 22.15: Filmvisning slut
Tider er vejledende med forbehold for småændringer.
Dato:
Lørdag d. 6. september
Tid:
Aktionen starter kl. 19.15
Adresse:
Foran den grønne hovedport i Porten Vridsløse Fængselsvej 39, 2620 Albertslund.
Mad/Drikke:
Der vil være mulighed for køb af mad og drikke under arrangementet. Det er også tilladt at medbringe egen medbragt mad og drikke.
Praktisk tøj og siddepladser:
Filmen vises udenfor på Plænen i fængselsgården. Husk tøj der passer til vejret.
Medbring selv picnictæpper som du kan sidde på under filmvisningen.
..Åh Gud, og næse og hatte. Medbring endelig næse og hatte!
Offentlig transport og parkering:
Begrænset antal P-pladser. Vi anbefaler til enhver tid at benytte offentlig transport/cykel.
S-tog linje B eller Bx: Kbh H - Albertslund ca. 20 min.
Parkeringspladser: Egon Olsens Vej, Fængselsvej 39, 2620 Albertslund
Ekstra parkeringspladser: Roskildevej 161, 2620 Albertslund (Der er stisystem fra Roskildevej 161 til Porten)
Tilgængelighed for kørestolsbrugere og gangbesværede:
Der vil være særskilt adgang for kørestolsbrugere og gangbesværede direkte til Plænen, idet fængslet ikke er egnet til dårligt gående.
Facebook begivenhed:
For flere opdateringer og konkurrencer i dagene op til arrangementet se Facebook begivenhed ved at klikke her.
Hilsen Skovtursudvalget
Fra 2026 vil store dele af fængselsgrunden indgå i transformationen fra lukket fængsel til åben bydel, så 2025 kan meget vel blive sidste år for Open Air i Porten bag fængselsmurene.
Det gamle Vridsløselille indgår i planerne for bydelsudviklingen af den kommende bydel Vridsløse. Bag udviklingen af den 160.000 kvadratmeter store fængselsgrund står entreprenør- og byudviklingsvirksomheden A. Enggaard og Danmarks største arbejdsmarkedspensionskasse PKA.
Visionen for Vridsløse er at skabe en levende, grøn og ikonisk bydel med sit eget kulturpunkt hvor kreativitet, fællesskab og iværksætteri vil blomstre rundt om den ikoniske fængselsbygning. Kulturpunktet kaldes Porten og allerede nu tilbydes der unikke aktiviteter fra Porten og de aktører, som holder til i Vridsløse.
Læs mere på www.vridsloese.dk.
Arrangør: Musikforeningen og Slowburn
Datoer: 19.06, 21.08 og 18.09
Billetpris: 90 dkk pr. dato / partoutbillet: 300 dkk
Lokation: Slowburn bryggeri i Porten
Læs Slowburns beskrivelse herunder:
We are excited to be collaborating with Musikforeningen on a series of concerts held inside our brewery, between the tanks.
The performance space in our brewery, located in Porten Vridsløse, is an intimate environment with the audience sitting very close to the performing musicians.
In this space the symbiosis of performer and listener is powerfully apparent.
Giving you a feeling that you are "together" at the concert.
The four concerts feature spellbindingly talented, world-class classical musicians operating in the borderlands between baroque and folkmusic, romanticism and pop, and classical and free jazz.
Live Concerts:
15.05.25 // Englenes Musik - Erik Rydvall - Nyckelharpa
19.06.25 // En Dybfølt Drøm - Dybfølt - Cello og Double Bass
21.08.25 // Folkemusik På Flugt - Duo MiScha - Violin & Accordion
18.09.25 // Kendte & Nye Værker - Asmussen-Rehling - Voice & Harp
As well as the captivating musical performance you will also hear the musician's stories about their music and experiences, a short history of Slowburn and receive one can of our beer (or a soft drink). All included in the ticket price.
Tickets are 90 kr., with a partout-billet for 300 kr.
Read more about the concerts and buy your tickets here: https://musikforeningen-slowburn.safeticket.dk/
Skulpturhaven indvies lørdag d. 16. august fra kl. 13.00-16.00
Herefter følger Skulpturhavens åbningstider Pettersen & Heins arbejdstider i deres atelier Citronskiven, hvilket er hverdage fra kl. 9.00 - 16.00.
Udstillingen løber frem til medio september.
Haven er gratis at besøge og tage ophold i.
Her er hvad de to kunstnere fortæller om Skulpturhaven:
Et vævet landskab af planter, mennesker, kunst og tid.
Udstillingen TILVÆKST udspringer af haven – ikke som baggrund, men som medskaber. Her er jorden ikke neutral, men levende og deltagende.
Med inspiration fra permakulturens cirkulære tænkning bliver haven en skitse til et muligt byrum:
et landskab hvor menneskelige og ikke-menneskelige behov sameksisterer og formes i takt med hinanden, hvor værkerne ikke blot vises, men nogle også vokser, dufter, forvitrer og forandrer sig.
Her er kunsten modtagelig og jorden medskabende.
Intet er hævet over omgivelserne, alt er i bevægelse.
Udstillingen er en invitation til nærvær og tilstedeværelse –
til at lade sig opsluge af både det sanselige og det sæsonbestemte,
til at sætte sig i græsset, til at lytte, til at blive.
En midlertidig koreografi for et fælles byrum i bevægelse:
et der er åbent, uperfekt og levende, hvor aftryk må sættes, og hvor ikke alt er færdigt endnu.
Modtag nyheder om begivenheder i Porten og den kommende bydel Vridsløse. Tilmelding foregår foreløbig via hjemmesiden Vridsløse.dk.