Porten er det nye samlingspunkt for iværksætteri, kreativitet og fællesskab i hjertet af Albertslund. Vi åbner op for store og små oplevelser alt fra øl og rock til kunst og fortællinger.
Planlæg dit kommende besøg her.
Den ikoniske grønne port bliver omdrejningspunktet for et nyt kulturelt centrum, der under navnet ’Porten’ bliver et trækplaster og samlingspunkt for hele Albertslund.
Læs mereLørdag d. 7. december og søndag d. 8. december fra kl. 11.00-16.00 slår vi atter den ikoniske grønne port op til en fængslende weekend i julens tegn.
I år er Portens aktører gået sammen om et snedækket weekend-program for store og små i det gamle fængsel, hvor der vil være rig mulighed for aktiviteter, underholdning og masser af jul i Porten.
Nedenfor kan du læse om aktørerne og deres program for 'Jul i Porten' 2024:
Inde i det gamle fængsel har den mere end 200 år gamle fængselsnisse boet på loftet i 40 år. Den gamle nisse ved alt om det gamle Vridsløselille fængsel og har set meget imens han har boet der. Du kan møde den vise fængselsnisse inde i Vridsløses Panoptikon, hvor han vil sidde klar under juletræet til at hilse på alle børn og voksne. Rundt om halsen bærer nissen den magiske amulet, som kan fortælle, om du i år har været artig eller uartig. Fortæl nissen, hvad du ønsker dig til jul i år, og få en få julegodte som tak for at dele dine største ønsker og drømme med ham.
Lørdag: kl. 13.00-14.00
Søndag: kl. 13.00-14.00
Hans Knudsen Instituttet indretter fængslets gamle uniformsdepot til et stort nisseværksted, hvor julemusik og krea-workshops samler store som små om bordene.
I Hans Knudsen Instituttets nisseværksted kan du og din familie lave julenisser af træ og pynte kasser til indpakning af jeres julegaver. Hans Knudsen Instituttet har fundet træstykker i deres Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse i Nordsjælland, der arbejder på og omkring naturlegepladsen Eghjorten, som I sammen kan lave til fine nisser.
Hans Knudsen Instituttet medbringer kasser fra deres kartonnage på Vermundsgade i København, som kan pyntes med diverse juleklip og bruges til julegaveindpakning, mandelgaven eller julekager. Her vil også være papir til julehjerter, guirlander og lignende julepynt.
Kasser såvel som træstykker til nisser koster mellem 10-30 dkk, afhængig af størrelse, og kan betales med mobile pay.
I nisseværkstedet vil Slowburns mobile bar sælge: æbleskiver, varm kakao, gløgg, vand/sodavand og hjemmelavede julesager såsom småkager, rødkål, sylt og ølsennep samt gaveæsker med øl.
Der vil være julemusik og søde nissehjælpere fra Hans Knudsen Instituttet i værkstedet begge dage mellem kl. 11-16.
De tidligere ansatte i Vridsløselille fængsel står klar på museet og i fængslet til at fortælle spændende historier og anekdoter fra hverdagen og livet bag tremmer.
Besøg museet, som rummer fængslets historie. Se klenodier, trælegetøj, uniformer og mange andre genstande - bl.a. en del ulovlige, som fangerne har lavet.
I det gamle fængsel vil det være adgang ind til Panoptikon, som i gamle dage blev kaldt for Centralen. Fra Panoptikon kan man bevæge sig ned på fløjen B1, hvor Riddlehouse har omdannet de originale fængselsceller til gådefulde spil og escape rooms med bl.a. Olsen Banden tema.
Museet og det gamle fængsel er gratis at besøge i denne weekend, og deres åbningstider d. 7. - 8. december er:
Lørdag: kl. 11.00-13.00 og kl. 14.00-16.00.
Søndag: kl. 11.00-13.00 og kl. 14.00-16.00.
Besøg plantebutikken VOKS i det stemningsfulde, gamle fængsel. De er at finde inde bag den grønne port, i indgangen til det gamle fængslet.
Her har VOKS et stort udvalg af smukke, håndlavede juledekorationer fra deres eget værksted.
Tag familien med til deres hyggelige workshop, hvor I kan skabe jeres egen lille juleverden - en sjov aktivitet for både store og små.
Pris: 79 kr. Betaling sker nemt via MobilePay.
VOKS er åben begge dage fra kl. 11.00-16.00.
Workshoppen er tilgængelig begge dage fra kl. 11.00-15.30.
Hos Riddlehouse Escaperooms åbnes dørene med et særligt "Jul i Porten"-tilbud. Spil Escape Room'et "Flugten fra Vridsløselille" i en juleversion, hvor gåderne er ekstra julede.
Riddlehouse uddeler en en ekstra lille julegave til både børn og voksne, som kan tages med hjem til juletræet. Kig over i den gamle cellefløj og send dine hjerneceller på træningslejr!
Riddlehouses åbningstider d. 7. - 8. december:
Lørdag: Kl. 09.00 - 21.00
Søndag: Kl. 10.00 - 18.00
Mikrobryggeriet Slowburn vil sørge for, at der både er vådt og tørt i det gamle fængsel.
Bestil f.eks. deres lækre flæskestegssandwiches med øko-gris, hjemmelavet rødkål, æble og ølsennep. Ellerprøv deres veganske/vegetariske udgave.
Baren byder på hele 10 fadølshanermed eget øl, varme drikke, hjemmebagte pretzels, brætspil mm.
Udenfor i Slowburns biergarten tændes der op i bålfade og pyntes op med juletræ.
Der vil også være en lille to-go bod, hvor man kan købe hjemmelavede godter med hjem: såsom gaveæsker med øl,småkager, rødkål, sylt og ølsennep.
Bryggeriets bar er åben:
Lørdag d. 7. dec: kl. 11:00-00:00
Søndag d. 8. dec: kl. 11:00-16:00
Kig ind i fængslets Panoptikon kl. 11.30 og 14.15, hvor 20 medlemmer fra Albertslunds lokale kor A-Town Gospel synger julen ind!
A-Town Gospel holder normalvis til i Opstandelseskirken, men d. 7. december giver de helt eksklusivt deres første koncert bag tremmer.
A-Town Gospel er et 14 år gammelt kor med ca. 30 medlemmer fordelt på stemmegrupperne: alt, sopran og tenor - og med pianist Ben Heveroh som korleder.
Repertoiret, som både er på dansk og engelsk, dækker alt fra traditionel og moderne gospel til pop. Og til 'Jul i Porten' vil A-Town Gospels repertoire naturligvis også indeholde kendte julesange.
Kom og oplev duftene af jul så som kanel, appelsin, nelliker, kardemomme med mere til lyden af jul, mens du oplever saunaens varme under kærlig behandling af en af vores gusmestre.
Just Sauna byder på eksklusiv Jule-sauna gus lørdag d. 7. dec. kl. 12.00 - 13.00.
Lørdag mellem kl. 15.00 - 17.00 vil der være åben drop in sauna: Betal 100 dkk i døren (via MobilePay eller kontant) og nyd saunaens varme på den kolde vinterdag.
Husk et stort håndklæde til at sidde på inde i saunaen. Man kan også leje et håndklæde på stedet, hvis man spontant skulle have lyst til at være med til Saunahygge.
Søndag d. 8. december er der julegus kl. 10.00 - 11.30 og igen kl. 19.00 - 20.00.
Det er en god ide at booke billet til Saunagus og det kan bookes på Just Sauna ved at klikke her.
På det gamle fængsels gårdtursareal vil der også være mulighed for lidt lunt at spise og varmt at drikke.
Helges Pølser blev grundlagt i 1992, og har mange års erfaring med at servere kvalitetspølser. Normalvis holder de til på Damhustorvet, men i denne weekend vil de være at finde i Porten.
Også brændte mandler fra Jan Ferring vil blive solgt på gårdturen mellem de to celleblokke. Jan kan lave ca. 100 poser i timen fra hans lille bod og mandlerne består af Californiske mandler, sukker, vanilje og lidt kanel.
Kaffevogn: Kommer snart
Lørdag: kl. 11.00-16.00
Søndag: kl. 11.00-16.00
I år er 'Jul i Porten' ikke et julemarked med salg fra boder i cellerne. 'Jul i Porten' er vinterudgaven af vores årlige Gennem Porten-arrangement. En åben hus-dag, hvor Portens aktører går sammen om at skabe en magisk dag i historiske rammer.
'Jul i Porten' er et gratis arrangement, og kræver ingen billet.
Tjek Jul i Porten på Facebook og få opdateringer om begivenheden ved at klikke her.
Find vej: S-tog linje B og Bx mod Albertslund st. Porten ligger 500 meter fra stationen.
Parkering: Der er begrænset antal gratis parkeringspladser på Egon Olsens Vej samt Roskildevej 161- 163.
Fotograf: Der vil være professionel fotograf til stede, som vil dokumentere dagene. Billederne vil fremadrettet bruges via Portens kanaler for at vise og dokumentere bylivet i det tidligere statsfængsel.
Sæt X i kalenderen, for du er inviteret til fernisering torsdag d. 14. marts kl. 17.30 i Porten og alle er velkomne!
Kunstnerne Camilla Berner og Laurits Gulløv står bag Renæssancejords sjette udstilling på afdeling A3 i det tidligere statsfængsel. Udstillingen med titlen 'Sightseeing' er den sjette ud af i alt syv udstillinger under den samlende titel Renæssancejord faciliteret af Jordens Hus.
Jordens Hus beskriver 'Sightseeing':
I udstillingen tager Laurits Gulløv og Camilla Bernerudgangspunkt i det tidligere Vridsløselille fængsels konkrete arkitektur, der er karakteristisk ved at være designet over et panoptikon – en type fængselsarkitektur skabt til, at færrest mulige vagter skal kunne overvåge flest muligt indsatte, mens de indsatte til gengæld, ikke ved hvornår de bliverovervåget. Ordet panoptikon betyder helt konkret, det altseende.
Jord forbindes ofte med det modsatte – usynlighed, skjul eller blindhed som det f.eks. illustreres af metaforer som at gå under jorden eller at stikke hoved i jorden. Jorden har været anvendt til at usynliggøre ting man ville af med - gravpladser, lossepladser, atomaffaldsdeponeringer - men er også hjemsted for dyreliv der påfaldende nok, oftest er svagtseende eller helt blindt. Gulløv og Berner har udviklet et udstillingsformat, der forsøger at forstå, hvordan forholdet mellem det synlige og det usynlige ofte forvrænger proportionerne i vores omverdensforståelse.
Fem af cellerne i udstillingen står åbne, men er afspærret af sarte halvgennemsigtige insektnet af den type, man anvender i konventionel afgrødedyrkning. Afspærringerne tillader beskueren at kigge ind i cellerne, hvori man kan skimte en række skulpturelle indgreb, der alle kredser om nedbrydning. Her refereres både til fængslets mørke historie med psykisk nedbrydning af indsatte, og til jorden under os, der i sig selv er en nedbrydningsproces, men som i mange moderne samfund også er blevet til en destination for livsnedbrydende materialer, aktuelt belyst i NordicWaste-skandalen. Samtidig er nedbrydningsprocessen også helt konkret arkitektonisk, idet fløjene i det gamle fængsel snart skal rives ned og genopbygges af de selvsamme mursten, nu som boliger.
Udstillingens titel ”Sightseeing” spiller også på dette forhold; at være tilskuer til et scenarie eller at ankomme til en seværdighed. Sightseeing forbindes ofte med en type turisme der er baseret på at se, men som ofte er overfladisk og uforpligtende. I Vridsløselille fængsel er vi turister på gratis besøg. Vi kan se bygningerne, cellerne og murerne, men ikke det liv det har gemt inde. På flere måder kan man sige det samme om vores forhold til jorden: Vi ser den, men føler os uforpligtede af den, den er en seværdighed vi kan nyde, men også altid vælge fra.
Ferniseringen foregår på afdeling A3, indgang via gitterporten ved Slowburn på den vestlige mur. Arrangementet er ikke for kørestolsbrugere.
For mere info om kommende åbningstider, se jordenshus.dk
Kig forbi Porten søndag d. 14. april kl. 13.00-16.00 og følg skiltet mod Pettersen & Hein.
Pettersen & Hein åbner nemlig for første gang op for Atelierhaven, som skal spire bag deres hyggelige atelier i bygningen "Citronskiven".
Vil du være med til at få haven til at gro, inviterer kunstnerduoen nu alle ind i haven til en snak om kunst og grønt - og opfordringen er ligeså simpel som den er sjov:
Medbring en pose frø, en plante, en busk eller lign. i bytte for en kop kaffe, te eller saft og vær med til at bidrage til det spirende initiativ.
Haven vil fungere som en lomme, hvor kunstværker og møbler smelter sammen med omgivelserne. I haven kan besøgende gå på opdagelse i de spiselige plantekasser med alt fra mynte, kamille, salvie, anis isop, timian, morgenfrue, citronmelisse til tomater, kål og hvidløg. Græsset slås i små stier rundt om planterne, så et kig i haven ender hurtigt med en hel opdagelsesrejse.
Kunstnerparret vil supplere haven med kunst og skulpturer fra andre kunstnere i deres netværk, som løbende kan skiftes ud og fornys i haven.
Åbningen af Atelierhaven åbner også op for mange nye muligheder. Besøgende kan således se frem til små kreative events lige fra broderi, workshop med plantefarvning, plantebyttebod til intim koncert, middage og sågar casual hotdog torsdag.
Kunstnerparret vil supplere haven med kunst og skulpturer fra andre kunstnere i deres netværk, som løbende kan skiftes ud og fornys i haven.
Vi opfordrer alle nysgerrige sjæle til at kigge forbi - enten med eller uden et spirende bidrag til den grønne have.
Atelierhaven symboliserer ligeledes vigtigheden af at respektere og værne om naturen også som et rekreativt rum. Med enkelthed og brug af eksisterende ressourcer - herunder lokale planter og kunstnernes færdigheder - skabes haven med minimal anlægsindsats. Desuden vil den være mobil og kunne flyttes for at tilpasse sig ændringer i omgivelserne og udviklingen af den nye bydel Vridsløse. Projektet afspejler netop visionen om en levende og grøn bydel med fokus på bæredygtige løsninger, fællesskaber, kultur og bynatur.
Følg med på siden her for flere opdateringer om dagens program, tid og nyt om åbningen af kunstnernes have.
Museet om Statsfængslet Vridsløselille holder åbent den sidste søndag i hver måned fra kl. 13.00-15.00. Find dem på Facebook og orientér dig om seneste nyt inden dit næste besøg.
Gå på opdagelse i det historiske museum om Statsfængslet Vridsløselille og se alle de udstillede klenodier, fotografier, registre og mapper fra den knap 160 års fængslende historie bag den ikoniske port.
Se også de udstillede genstande som fængslets fanger og indsatte har lavet gennem tiden; alt fra hashpiber til reb brugt i flugtforsøg.
Museets kustoder består af fængslets tidligere ansatte som kan besvare alle spørgsmål om livet bag tremmer, og beretter om de utrolige historier, som er sket bag Vridsløses tykke mure.
Museets adresse er Fængselsvej 2, 1. sal, lige ved siden af fængslet
Entre kr. 25., kontant eller MobilePay ved indgangen.
Målgruppe 10+ (for interessen især)
En adgang til museet giver ikke adgang til selve fængslet. Rundvisning i det tidligere fængsel kan bestilles ved at klikke her - her kan du bestille rundvisning til de fleste weekender kl. 12.00 og 14.30.
OCR Vestegnen (Obstacle Course Racing) er et træningsfællesskab for alle, og alle kan deltage.
Hvis man ikke er medlem kan man betale pr. måned eller pr. gang.
Tilmelding sker via OCR's Facebook side.
Mandags OCR Workout (WOD), kl. 17.30-18.00 i Porten
Her laver vi en super lækker WOD (Workout of the day) med OCR og hybrid træning, funktionel styrke, OCR teknik og cardio-inspireret træning.
Det foregår uden- og indendørs og alle kan være med. Træningen er skalérbar, hvor vi tager udgangspunkt i den enkeltes niveau.
Tirsdags Hybrid workout (WOD) kl. 19.00-20.00 i Porten
Om tirsdagen byder vi på træningstur bag murene. Det bliver en WOD, der byder på styrke, cardio og endurance med inspiration fra fitness race som f.eks. HYROX.
Det foregår uden- og indendørs og alle kan være med.
Vores træning er altid skalérbar, hvilket vil sige, at alt er med udgangspunkt i den enkeltes niveau.
Torsdags OCR -Åben bane og teknik træning kl. 16.30-18.00 i Porten
Torsdage åbner vi banen til Åben Træning fra kl. 16:30 til 18:00 – kom og træn i dit eget tempo, få tips og hyg med holdet.
Uanset niveau er du velkommen – det handler om fællesskab, udvikling samt en masse sved og gode grin!
Torsdags Hybrid workout (WOD) kl. 17.00-18.00 i Porten
Om torsdagen byder vi på træningstur bag murene. Det bliver en WOD, der byder på styrke, cardio og funktionelle øvelser. Det foregår uden- og indendørs og alle kan være med.
Også om torsdagen er vores træning skalérbar, hvilket vil sige: hybridtræning, funktionel styrketræning og cardio - altsammenmed udgangspunkt i den enkeltes niveau.
Lørdags workout (WOD) kl. 10.00-11.00 i Porten
Om lørdagen byder vi på træning bag murene. Det bliver en WOD, der byder på styrke, cardio og funktionelle øvelser. Det foregår uden- og indendørs og alle kan være med.
Også om lørdagen er vores træning skalérbar, hvilket vil sige: hybridtræning, funktionel styrketræning og cardio - altsammen med udgangspunkt i den enkeltes niveau.
Obstacle Course Racing er det ultimative sports- og træningsfællesskab på Vestegnen, med medlemmer fra hele landet.
Vi deler en passion for træning, en aktiv livsstil og fællesskab!
Hos OCR Vestegnen dyrker vi bl.a. OCR (forhindringsløb), HYROX inspireret, funktionel styrketræning, trail og almindelige løb.
Ligegyldigt om du er nybegynder, erfaren atlet, motionist eller eliteudøver, så er her plads til alle, uanset alder konditionsniveau.
I OCR Vestegnen handler det om fællesskab, hvor du kan finde hjælp, motivation og den ”hestesko”, der nogle gange mangler.
OCR Vestegnen er ikke bare en sports- og idrætsforening - vi er et aktivt medlem af DGI. Vi er dedikerede til at skabe et stærkt fællesskab, hvor alle føler sig velkomne og understøttet, uanset niveau.
Vores fokus er at inspirere og motivere vores medlemmer til at nå deres træningsmål, og skabe sjove og udfordrende oplevelser sammen.
Se mere på vores Facebook side og hjemmeside.
Vi ser frem til at byde dig velkommen i vores OCR-familie og dele det adrenalinsus, som vores sport har at tilbyde.
SaunaGus (aromatisk saunaterapi) hos JUST SAUNA er en holistisk wellnessoplevelse, der kombinerer æteriske olier og varme og kulde til gavn for både krop, sind og sjæl.
Med SaunaGus hos JUST SAUNA får du en anderledes saunaoplevelse.
JUST SAUNA SaunaGus består typisk af 3 runder, der hver varer mellem 10-12 minutter, hvor en Gusmester hælder æteriske olier og vand over saunaens varme sten og derefter vifter et håndklæde for at fordele den dampende varme damp i rummet.
Typisk vil et arrangement hos JUST SAUNA være med korte pauser, hvor det er muligt at køle ned, slappe af og få lidt vand.
Saunagus i Porten tilbyder typisk fast gus hver torsdag kl. 19.00-20.15, lørdage kl. 12.00-13.15 og søndage kl. 12.00-13.15.
Du kan få det fulde overblik og finde flere tider i løbet af ugen ved at klikke her.
Pris: 200dkk
Modtag nyheder om begivenheder i Porten og den kommende bydel Vridsløse. Tilmelding foregår foreløbig via hjemmesiden Vridsløse.dk.