Porten er det nye samlingspunkt for iværksætteri, kreativitet og fællesskab i hjertet af Albertslund. Vi åbner op for store og små oplevelser alt fra øl og rock til kunst og fortællinger.
Planlæg dit kommende besøg her.
Den ikoniske grønne port bliver omdrejningspunktet for et nyt kulturelt centrum, der under navnet ’Porten’ bliver et trækplaster og samlingspunkt for hele Albertslund.
Læs mereKl. 13 den 4. juni åbnede festivalen Avisen Live med en dobbeltledersektion af Georg Metz og Geeti Amiri og var allerede fra starten særdeles hyggelig med masser af solskin, blødelænestole og sofaer, drinks og uformel stemning. De to satte dagens ambitiøse program i gang, der vekslede mellem litteratur, musik, kunst og god mad helt frem til kl. 19, hvor festivalen lukkede ned.
Det blev en alsidig dag, hvor forfattere som Josefine Klougart, Kristina Nya Glaffey, Emeli Bergman, Ursula Andkjær Olsen, Liv Maria Lív Maria Róadóttir Jæger fra Færøerne m.fl. diskuterede og læste op - ofte sammen med husmusiker Anders Stig Møller - og i samtale med folk fra andre brancher og fag, som f.eks. virolog Anders Fomsgaard.
Imellem eller under de mange indslag flød folk i sofaerne på gårdspladsen foran værkstedet, hvor festivalens hovedscene var bygget til dagen. Flere slængede sig også på græsset mellem de gamle fængselsbygninger mellem træer og hegn. Festivalen bevægede sig også ind i fængslets gård med oplæsning inde i fængslets indre gård og undervejs var der også alt fra croquis til musik og poesi i det nedlagte værksted.
Publikum benyttede sig også flittigt af den lokale kaffebod, Kaffe & Grums, der var rykket med ind i Porten - og midtvejs var der fællesmiddag. Hele dagen kunne man også følge med i kunstner Anders Reventlovs bestræbelser, da live-malede på en campingvogn.
Dagen lukkede en koncert med Skammens Vogn og med et løfte fra arrangørerne om at vende tilbage til Porten til næste år med endnu en version af Avisen Live.
Kunstkollektivet VERTIGO transformerer det gamle panoptikon rum i det nedlagte Vridsløselille Statsfængsel med an ambitiøs lysinstallation og skaber audiovisuelle koncerter med nogen af landets mest spændene elektroniske musikere. En flok lydkunstnere eksperimenterer på et 9 kanals immersivt lydsetup, der omfavner publikum i samspil med Vertigos lys. Lyd og lys udforskes på uvante måder og bringer panoptikon rummet fuldkommen i spil, når det svæver rundt om publikum fra fængslets cellegange.Det bliver samtidigt første gang i fængslets historie at der vil komme levende musik ud i gangene.
- At bringe disse artister sammen med Vertigo i sådan en unik ramme er en drøm, der går i opfyldelse. Alle aftener bliver så markante, at alle i rummet kommer til at huske dem i meget lang tid, fortæller dagligleder af Forbrændingen, Troels Kjeldgaard.
Eventen er en del af Vestegnens Kulturuge, der siden 2013 har været en tilbagevendende festival, der løber over 10 dage i september. Kulturugen har til formål at skabe oplevelse med kunst og kultur for kommunernes borgere og samtidig nuancere omverdens billede af Vestegnen.
Torsdag d. 15 spiller Den Sorte Skole, d. 16 spiller Julie Pavon og d. 17 spiller Elektriske Impulser - Et Musikskoleprojekt.
Professionelle skatere fra den internationale elite, publikum og skateboard-fans fra hele verden har i denne måned boltret sig i København til Copenhagen Open.
Copenhagen Open er en skateboardfestival, der hvert årstrækker sig over flere dage på en række forskellige lokationer i København med opvisninger, konkurrencer og meget mere. I år var det det tidligere Vridsløselille Statsfængsel i regi af Porten, der var festivalens helt særlige lokation.
Copenhagen Open tiltrækker flere professionelle skatere end noget andet skateboard-event i verden, og med dem følger mange internationale medier. En af ambitionerne med festivalen er at promovere Storkøbenhavn som en vigtig scene og udbyder af kultur- og storbyliv med internationalt format.
Copenhagen Open har eksisteret siden 2007, hvor det startede som en mindre konkurrence i CPH Skatepark. Festivalen er herfra vokset til at være en af de mest anerkendte skateboard-begivenheder i verden. Det er frivillige kræfter, der hvert år og med hjælp fra forskellige støtter og sponsorer får stablet arrangementet på benene.
OCR Vestegnen (Obstacle Course Racing) er et træningsfællesskab for alle, og alle kan deltage.
Hvis man ikke er medlem kan man betale pr. måned eller pr. gang.
Tilmelding sker via OCR's Facebook side.
Mandags OCR Workout (WOD), kl. 17.30-18.00 i Porten
Her laver vi en super lækker WOD (Workout of the day) med OCR og hybrid træning, funktionel styrke, OCR teknik og cardio-inspireret træning.
Det foregår uden- og indendørs og alle kan være med. Træningen er skalérbar, hvor vi tager udgangspunkt i den enkeltes niveau.
Tirsdags Hybrid workout (WOD) kl. 19.00-20.00 i Porten
Om tirsdagen byder vi på træningstur bag murene. Det bliver en WOD, der byder på styrke, cardio og endurance med inspiration fra fitness race som f.eks. HYROX.
Det foregår uden- og indendørs og alle kan være med.
Vores træning er altid skalérbar, hvilket vil sige, at alt er med udgangspunkt i den enkeltes niveau.
Torsdags OCR -Åben bane og teknik træning kl. 16.30-18.00 i Porten
Torsdage åbner vi banen til Åben Træning fra kl. 16:30 til 18:00 – kom og træn i dit eget tempo, få tips og hyg med holdet.
Uanset niveau er du velkommen – det handler om fællesskab, udvikling samt en masse sved og gode grin!
Torsdags Hybrid workout (WOD) kl. 17.00-18.00 i Porten
Om torsdagen byder vi på træningstur bag murene. Det bliver en WOD, der byder på styrke, cardio og funktionelle øvelser. Det foregår uden- og indendørs og alle kan være med.
Også om torsdagen er vores træning skalérbar, hvilket vil sige: hybridtræning, funktionel styrketræning og cardio - altsammenmed udgangspunkt i den enkeltes niveau.
Lørdags workout (WOD) kl. 10.00-11.00 i Porten
Om lørdagen byder vi på træning bag murene. Det bliver en WOD, der byder på styrke, cardio og funktionelle øvelser. Det foregår uden- og indendørs og alle kan være med.
Også om lørdagen er vores træning skalérbar, hvilket vil sige: hybridtræning, funktionel styrketræning og cardio - altsammen med udgangspunkt i den enkeltes niveau.
Obstacle Course Racing er det ultimative sports- og træningsfællesskab på Vestegnen, med medlemmer fra hele landet.
Vi deler en passion for træning, en aktiv livsstil og fællesskab!
Hos OCR Vestegnen dyrker vi bl.a. OCR (forhindringsløb), HYROX inspireret, funktionel styrketræning, trail og almindelige løb.
Ligegyldigt om du er nybegynder, erfaren atlet, motionist eller eliteudøver, så er her plads til alle, uanset alder konditionsniveau.
I OCR Vestegnen handler det om fællesskab, hvor du kan finde hjælp, motivation og den ”hestesko”, der nogle gange mangler.
OCR Vestegnen er ikke bare en sports- og idrætsforening - vi er et aktivt medlem af DGI. Vi er dedikerede til at skabe et stærkt fællesskab, hvor alle føler sig velkomne og understøttet, uanset niveau.
Vores fokus er at inspirere og motivere vores medlemmer til at nå deres træningsmål, og skabe sjove og udfordrende oplevelser sammen.
Se mere på vores Facebook side og hjemmeside.
Vi ser frem til at byde dig velkommen i vores OCR-familie og dele det adrenalinsus, som vores sport har at tilbyde.
SaunaGus (aromatisk saunaterapi) hos JUST SAUNA er en holistisk wellnessoplevelse, der kombinerer æteriske olier og varme og kulde til gavn for både krop, sind og sjæl.
Med SaunaGus hos JUST SAUNA får du en anderledes saunaoplevelse.
JUST SAUNA SaunaGus består typisk af 3 runder, der hver varer mellem 10-12 minutter, hvor en Gusmester hælder æteriske olier og vand over saunaens varme sten og derefter vifter et håndklæde for at fordele den dampende varme damp i rummet.
Typisk vil et arrangement hos JUST SAUNA være med korte pauser, hvor det er muligt at køle ned, slappe af og få lidt vand.
Saunagus i Porten tilbyder typisk fast gus hver torsdag kl. 19.00-20.15, lørdage kl. 12.00-13.15 og søndage kl. 12.00-13.15.
Du kan få det fulde overblik og finde flere tider i løbet af ugen ved at klikke her.
Pris: 200dkk
Slowburn inviterer indenfor i bryggeriet til deres ugentlige 'Tour & Tasting'. Lær om produktionen bag deres øl, og bliv klogere på Slowburns vision, imens du smager dig igennem fem af deres karakteristiske øl.
Nedenfor kan du læse mere om deres arrangement her i Porten - og du kan altid kontakte dem direkte på info@slowburn.coop.
On Fridays we invite you inside our brewery for a guided Tour & Tasting. You will learn the basics behind how beer is brewed and thestory and vision of our project while you get an in depth tasting of 5 different beers in 15 cl pours.
To add to the Friday fun, you will get 10% discount at our cozy Taproom after the tasting (same day only). The Taproom is open 15:00-00:00 with 10 beertaps, grilled cheese sandwiches, board games and more.
Address: Slowburn Brewing Co-op Fængselsvej 43 2620 Albertslund
Every Friday
Start: 16.30
Duration: 1-1,5 hours
Ticket: 250kr
Ticket link: https://slowburn.coop/products/tour-tasting
Language: The tour will often be held in Danish, but we can't guarantee it, and if we have non-Danish speaking guests attending we will do it in English.
Modtag nyheder om begivenheder i Porten og den kommende bydel Vridsløse. Tilmelding foregår foreløbig via hjemmesiden Vridsløse.dk.